Målet er transparens, balance og kvalitet

Skrevet af

13. oktober, 2020

Hvad betyder ejerskift og ændring i bestillerkonstruktion omkring bibliotekernes nationale infrastruktur? Interview med Laila Kildesgaard, KL direktør om at stå som eneejer af DBC og om KOMBIT som ny bestiller.

Ændringen af bibliotekslovens §16 i 2019 og statens salg af sine DBC-aktier pr. 1. januar 2020 giver kommunerne i fællesskab ansvar for en række nationale opgaver på biblioteks-området, der hidtil har ligget i statsligt regi. Med KL som ene-ejer af en af landets mest vægtige virksomheder på biblioteks-området DBC A/S (tidl. Dansk BiblioteksCenter), overtog KOMBIT samtidig bestillerfunktionen over for DBC.

Opgaver og ejerpolitik
Vigtigt for bibliotekerne og deres ejere er som altid, hvordan de kan sikre borgerne det bedst mulige og mest effektive bibliotek i en tidssvarende sammenhæng, hvilket i høj grad hænger sammen med biblioteksinfrastrukturen og f.eks. søgefaciliteter – emner, som er omfattet af den nye situation.

Laila Kildesgaard, som er direktør i KL og siden 1. januar 2020 formand for Bibliotekernes Data og It (BDI), som dækker hele biblioteksområdet i KOMBIT, fortæller om KL’s ambitioner for DBC og om udvikling på området.

Hvad er KL’s mål for overtagelsen af DBC?

– Forskellen på at eje DBC sammen med staten og så på at eje det selv og være eneejer, som KL er nu, er, at så kan man lave en mere aktiv ejerskabspolitik. Den politik, som KL har vedtaget for området, handler faktisk lige nu om at finde sine ben.

– Dengang vi forberedte opgaven og skulle lave due diligence-rapport for organisationen, blev der peget på nogle forskellige områder som bl.a. teknisk hjælp, servicemål, overblik og andet, som der skulle ses på, og som gør, at nu skal organisationen lige have lov til at lande på benene og vænne sig til at være leverandør ind i det store sammenhængende kommunale system, som KOMBIT jo er.

– Det handler også om at holde priserne i ro og om at være en spiller ind i den digitale dagsorden. Målet er et stærkt fælles kommunalt drevet selskab, som sikrer sig, at vi fortsat er rigtig solide på IT-understøttelsen af infrastrukturen samt det fælles bibliotekssystem.

– Det er ting som, kan man sige, bare er blevet mere aktuelle efter corona. En af lakmusprøverne her er jo, at der under nedlukningen har været et meget større digitalt udlån, og hele digitaliseringen af biblioteksområdet er DBC jo en vigtig del af.

Hvordan vil kommunerne som folkebibliotekernes ejere opleve det?

– Det der har været rigtig vigtigt for os her i starten er, at kommunerne og de kommunale chefer kommer til at opleve, at der er en transparens. Hvad er det for en kontrakt, som KOMBIT har med DBC? Hvad er det, vi får af udviklingsønsker, og hvordan vil vi gerne prioritere det? Og hvordan strukturerer vi hele dialogen omkring det at eje sådan en virksomhed?

– En af de ting, som især har ligget bibliotekscheferne på sinde, er, hvad de enkelte dele af systemerne koster, og hvor det er, man skal lægge udviklingskraften.

Vil biblioteksbrugerne og borgerne som slutbrugere opleve ændringer?

– Jeg mener, når man ser på hvilken slags virksomhed DBC er, at det nok først og fremmest er de fagprofessionelle, der vil opleve en forskel. Borgerne skulle helst ikke opleve større ændringer, for i virkeligheden er rigtig meget af det et backend-system.

– Det handler om, at bibliotekerne skal kunne udføre deres opgaver så effektivt som muligt. At vi har det sammenhængende bibliotekssystem, så man kan få de fysiske bøger flyttet rundt så hurtigt som muligt, at der er et system for det. At vi har super kvalitet i forhold til søgning både på forfattere, titler, forsider og andet. Borgerne skal opleve, at der hele tiden er moderne og tidssvarende brugergrænseflader og apps. Men DBC har også en super vigtig funktion i forhold til at lave et professionelt set-up for alle de fagprofessionelle, som arbejder med systemerne, så de kan bruge deres tid så effektivt som muligt.

 

KOMBIT og bibliotekerne

Biblioteksområdet i KOMBIT omfatter ikke kun infrastrukturen men tillige FBS (Fælles Bibliotekssystem). Da en række danske folkebiblioteker i 2011 tog initiativ til et nyt fælles bibliotekssystem (drift af den daglige virksomhed), blev KOMBIT involveret i projektet.

I spidsen for biblioteksområdet i KOMBIT står nu Bibliotekernes Data og It (BDI), som dækker både FBS, fælles bibliotekssystem, og FBI, den fælles biblioteksinfrastruktur. Styregruppen træffer blandt andet beslutninger om videreudvikling og økonomi.

Hvilke fordele ser du i den konstellation?

– KOMBIT er vant til at købe IT-systemer, ligesom man er vant til at have en meget stor håndtering af systemer på tværs. Dét, at have en dialog med en leverandør og i forhold til at være en professionel IT-indkøber, er forskellen på situationen før.

– KOMBIT er vant til at lave meget store udbud og styre efter dem. Det kan man se på FBS, det fælles bibliotekssystem, hvor KOMBIT har en etableret systematik som leverandør i forhold til andre dele på biblioteksområdet. Det gør selvfølgelig, at KOMBIT efterhånden har fået en større og større biblioteksfaglighed, selv om nogle af deres fagligheder på IT-indkøb går på tværs.

Hvordan med de nationalbibliografiske opgaver og ”supplerende biblioteksdata” – bibliotekskatalogiseringen, dem har KOMBIT jo ikke arbejdet med?

– Det er rigtigt, at de ikke har erfaring med præcis de data, men de har i systematikken i at arbejde med datakvalitet i eksempelvis oplysning af sygedagpengesager eller data om miljø og byggeri. Det er eksempler på hele den dataportefølje, som kommunerne har ansvar for at levere ind til. Det er jo med al data sådan, at kvaliteten af det, der kommer ud, afhænger af det, der kommer ind.

– Vi sætter selvfølgelig vores lid til, at DBC med deres erfaring har det konkrete indblik og stiller forslag om udvikling på området, men samspillet mellem IT-systemer og dataopbygning er også en ekspertise, som det fælleskommunale samarbejde kan trække på.

At samle ejerskabet af bibliotekssystemet og -infrastrukturen giver i Laila Kildegaards optik det bedste udgangspunkt for at skabe et sammenhængende biblioteksvæsen på det kommunale område. I KL er man optaget af at få det fysiske og det digitale bibliotek til at smelte sammen, og med den nye organisering forventer man at have det bedste udgangspunkt for at koble det hele sammen på tværs.

Før – mens staten var medejer – lå bestillerfunktionen i DDB, Danskernes Digitale Bibliotek, et sekretariat placeret i Slots- og Kulturstyrelsen. DDB-opgaverne, der omfattede flere andre ting som f.eks. digitale licenser, appen Biblioteket og folkebibliotekernes hjemmesideløsning DDB CMS, er overgået til en anden kommunal forening nemlig den nye mellemkommunale forening Det Digitale Folkebibliotek (DDF), der fra 1. januar 2021 også omfatter servicen eReolen.dk, folkebibliotekernes landsdækkende tilbud med e-bøger og lydbøger. Begge tjenester drives fremover af kommunernes biblioteker repræsenteret ved deres bibliotekschefer.

Hvordan sikrer I via KOMBIT en relevant og fremtidsrettet udvikling?

– Biblioteksverdenen i Danmark er en meget, meget velorganiseret verden. Der er faktisk en større repræsentation for bibliotekerne ind i KOMBIT set-up’et, end der sædvanligvis er på f.eks. udbetalingssystemer eller på bygge-og miljøområdets systemer.

– Biblioteksverdenen har både en struktur på chefområdet og på det politiske område. De største informationskanaler er nok på de to årsmøder, sådan oplever jeg det i hvert fald. Der er både årsmøde i Bibliotekschefforeningen og i Danmarks Biblioteksforening, og det er nogle rigtigt vigtige steder for os at være. Også for KOMBIT, for der kan man lytte sig til, hvordan det går.

– På daglig basis er der tre forskellige niveauer af repræsentation. Det ene er, når man som bibliotek skal indsende udviklings-ønsker. Det andet er i en egentlig portefølje-model, hvor man skal prioritere mellem flere forskellige IT-systemer. Og så er det i styregruppen. På de tre niveauer sidder biblioteker og bibliotekschefer men også medarbejdere og diskuterer, hvordan vi skal prioritere udviklingen og indsatsen på området. Så med KOMBIT’s governance model inddrages både de faglige, økonomiske og strategiske aspekter.

Hvordan sikres alle sider af bibliotekssektoren?

– Fordi man i bibliotekssektoren er så velorganiseret og så vant til at blive inddraget og til at vise sit professionelle engagement, er der faktisk en relativ større repræsentation i KOMBIT med hensyn til bestillerfunktionen sammenlignet med andre kommunale områder.

– Der er også en større forventning om at blive inddraget, selvom man naturligvis er en del af en forvaltning og en kommune. Vi skal forsøge at finde en form for balance sammen med bibliotekssektoren. Det må ikke ende med, at der skal sidde en fra f.eks. Nordjylland, Sønderjylland eller Vestsjælland – det er ikke et valgssystem. Vi er mega afhængige af, at vi kan trække på eksperterne rundt omkring. Forskellige kommuner prioriterer forskelligt, og det er klart, at der hvor en kommune har et højt kulturbudget på biblioteksområdet, der vil det alt andet lige formentlig være sådan, at de har flere faglige eksperter, som kan bidrage og stilles til rådighed ind i det fælles, nationale arbejde. Det nyder vi enormt godt af. Det er en balance.

Ikke kun kommunale biblioteker, men også forsknings-, fag- og uddannelsesbibliotekerne en del af bibliotekernes infrastruktur, og den del skulle der også være taget højde for.

– De statslige og uddannelsesbibliotekerne sikres gennem strukturen og er repræsenteret i både Styregruppen, i Porteføljegruppen, i Prioriteringsudvalget og i FBI Faggruppen.

Hvad med det statslige element i dag?

– Slots- og Kulturstyrelsen er, synes jeg, en meget kompetent spiller for os. Jeg forstår godt, det var kompliceret samtidig at være ansvarlig for ophavsrettigheder og lignende og stå med ansvaret for en meget stor driftsorganisation. Vi har brugt omkring et halvt år og megen energi på at lave en governance form, der betyder, at staten stadig er forpligtet på området. Selv om man ikke længere er ejer af DBC og driftsherre, så har vi i KL rigtigt meget brug for, at vi har en styrelse med solid biblioteksfaglig kompetence.

På dagens sidste spørgsmål: Hvordan fremtiden for DBC ser ud, set med KL-øjne –  svarer Laila Kildesgaard smilende, at det ikke er en del af drøftelserne i KL, så den må jeg tage med Carl Christian Ebbesen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Dansk Folkeparti, og i dag formand for DBC A/S. Det lover bladet at gøre ved lejlighed.

■ Både når man ser på biblioteksdriften førhen, og når man i dag kigger på digitaliseringen af bibliotekerne, så kendetegnes udviklingen modsat mange andre sektorer, særligt af to typer initiativtagere. DBC som virksomhed og en række enkeltbiblioteker, som har skubbet på, udgør tilsammen nøglen i folkebibliotekernes tidlige og fortsatte digitale udvikling. Følg udviklingen på området her i bladet. Og læs i dette nummer også artiklen af Leif Andresen “DBC og den nationale biblioteksstruktur på kommunale hænder”.

2025: Pejling af fremtiden

Hvilken dagsorden tegner sig kulturpolitisk og bibliotekspolitisk i valgåret KV25?

Hvad kan biblioteket gøre for unge?

Biblioteket tilbyder mulighed for at blive klogere på ens egne muligheder. Det gør kultur i det hele taget.

Finanslov med skrænter

“600 millioner til kulturen de næste fire år” var det glade budskab fra Kulturministeren, da finanslovsforslaget for 2025 blev præsenteret.

Vejle: Nyt fyrtårn og demokratisk samlingssted

Planen er at skabe Danmarks bedste børnebibliotek og forbinde bymidten med byens nye grønne bydel Ny Rosborg.

Set fra MIN stol: Giv kulturen den plads, den fortjener

Det er på tide at give kulturen den plads, den fortjener. Kulturen er ikke en luksus, vi kan tillade os at overse.

Er vi berøringsangste i forhold til AI

Vi skal omfavne AI i bibliotekssektoren og tænke os ind i en rolle, så vi understøtter eleverne og de studerende i at bruge den kunstige intelligens

Når teknologien fragmenterer demokratiet

Bibliotekerne kan tilbyde borgerne et sted, hvor information ikke er drevet af algoritmer, men af etiske principper om oplysning og dannelse

Det Kgl. Bibliotek viser vejen til viden

Vejen frem er ikke at forsøge at bevise, at bogen er overlegen i forhold til skærmen. Opgaven er at vise, at den trykte bog fortsat kan noget