IFLA’s sektion for Children & Young Adult afholdt deres årlige møde på Rami Library and Culturel Center i Istanbul 4-9 april, og det danske medlem af sektionen, Anne Green fra Svendborg, var med.
Inden den store årlige internationale IFLA-konference afholdes der ét midtvejsmøde i den sektion, jeg er valgt ind i. Sektionen finder gerne en begivenhed at lægge mødet op ad, således at der ikke kun er vores eget forretningsmøde på dagsordenen, men også muligheden for læring/oplevelse/netværk/deltagelse i anden sammenhæng.
Efter forslag fra vores tyrkiske medlem, lagde vi mødet op ad “International Library and Technology Festival” på Rami Library and Cultural Center i Istanbul, og samtidig havde vi koordineret det med vores søster-sektion for skolebiblioteker i IFLA, da en del af vores program var arbejdet med at revidere IFLAs guidelines for Library Services to Children aged 0-18, så version 2018 kan blive til en version 2026. Dette engagerede vi både værterne, men også søster sektionen i.
Mit personlige bidrag under opholdet var et oplæg under festivalen om kunstig intelligens i DK og i det danske biblioteksvæsen. En opgave jeg gik til med stor ydmyghed og en lille følelse af impostersyndrom, for ekspert er jeg ikke. Men jeg lænede mig kraftigt op ad Fremtidsbriefet, som Danmarks Biblioteksforening har været med til at udarbejde sammen med fem andre aktører i sektoren, krydret med personlige erfaringer fra medier, diverse æringsforløb og daglige arbejde.
Rammerne var altså sat til masser af indtryk, inspiration, refleksion, arbejde og bestemt også fornøjelse. Et over-flødighedshorn af temaer, som jeg kunne lave en afhandling på, men jeg skal begrænse mig til de største indtryk.
Soft power
Festivalen for teknologi varede tre dage, og selv om oplæg og stande bestemt omhandlede teknologi, så var det som om at fokus igen og igen drejede i en anden retning. Nytteværdi og potentiale af AI og teknologi er åbenlys. Faldgruberne inden for etik, sikkerhed og potentiel kreativ/professionel dovenskab blev drøftet. Men der, hvor samtalen virkelig fik engagement var, når værdierne bag teknologierne og værdien af bibliotekerne blev taget op.
Som modsvar til teknologien cirkulerede de tyrkiske oplæg om temaer som: Bogens værdi i den generelle dannelse, læsning som løftestang for samfundets udvikling, vigtigheden af bibliotekaren som formidler og forbindelse til litteraturen (i Tyrkiet har man stadig en bibliotekaruddannelse, modsat Danmark, og man efterlyser en uddannelse for børnebibliotekarer), rollemodeller der læser, viden som grundsten i et sundt samfund, at kulturel udvikling er lige så vigtigt som økonomisk udvikling og biblioteker som en økonomisk gevinst.
Jeg må blankt erkende, at Erdogan fyldte meget i mine antagelser om, hvordan tingene er skruet sammen i Tyrkiet, inden jeg tog afsted, og selvfølgelig er alting ikke fryd og gammen, men mine fordomme har fået en bredside i de oplæg og samtaler, der har været med de tyrkiske fagfolk. Andre lande er udfordret af enerådende (diktatoriske) præsidenter, som ikke taler på vegne af den samlede befolkning, og det samme gør sig gældende i Tyrkiet. En oplægsholder talte om cultural diplomacy, hvor internationalt bibliotekssamarbejde og tværkulturel inspiration og dialog kan påvirke de politiske lag, og at man ikke skal undervurdere den såkaldte soft power, som kulturen og bibliotekerne potentielt kan udgøre både nationalt og internationalt.
Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre måden, vi tilegner os viden, lærer færdigheder og kommunikerer på skrift. Men hvordan adskiller kunstig intelligens sig fra tidligere teknologiske forandring af vores uddannelser? Og hvad er den kloge brug af generativ kunstig intelligens, såsom ChatGPT, i uddannelsessammenhæng?
Workshoppen “Snyd eller læring – kunstig intelligens i gymnasieundervisningen” den 24. september blev afholdt af Videnskabernes Selskab i samarbejde med Aabenraa Statsskole i forbindelse med formidlingsindsatsen VidenSkaber.dk.
Anne Green
Afdelingsleder hos Svendborg Bibliotek
| Rami Library and Culturel Center Biblioteket er en gammel militærkaserne fra 1800-tallet, som det har taget ca. ti år at renovere fra en ruin til et topmoderne bibliotek, hvor udtrykket i den historiske bygning er bevaret. For små tre år siden slog Ministeriet for Kultur og Biblioteker dørene op til de imponerende 36.000 m2, som biblioteket består af. Til sammenligning har Bibliotek og Borgerservice i DOKK1 17.500 m2. Bygningen består af fire sammenhængende længer, og vil man gå turen rundt tilbagelægger man 1,4 km. Hvad bruger tyrkerne så al den plads til? Bøgerne fylder ikke meget, og selv om de er stolte af deres udlån på 200.000 på to år, så er det ikke meget i danske øjne. Til gengæld har de haft 5.000 store og små events på samme to år. Noget af forklaringen på de tal skal hentes i hele strategien bag biblioteket. Bydelen, som biblioteket ligger i, er præget af kriminalitet, nedslidthed og uden nogle former for fælles- eller frirum for indbyggerne. Så det enorme bibliotek med tilhørende park er ment som et bydelsløft, hvor indbyggerne kan tage del i de mange aktiviteter/fællesskaber, gå på café, bruge parken med deres børn og finde studieplads. Alt sammen i beskyttende rammer når først du er kommet igennem metaldetektorerne. Sikkerheden dominerede ikke indtrykket, men den var der. En anden tydelig og italesat indsats er for de studerende. Som land har Tyrkiet en meget ung befolkning og dermed også mange studerende i en storby som Istanbul. Biblioteket er indrettet med studierum og pladser, hvor du end ser hen, og de bliver brugt. De unge var klart dem, der fyldte mest i de mange m2.  |
