En etårig, flersporet pilotundersøgelse om københavnernes romancelæsning skal vise vej mod nye modeller for arbejdet med litteratur, brugere og samlingsanalyse i Københavns Biblioteker.
I København har vi længe arbejdet på, at arbejdet med samlingen kan foregå på baggrund af den bedst mulige viden. Selv med den nemmere adgang til biblioteksdata via værktøjer som Nøgletal Live (se side 28) møder vi dog en fælles udfordring: Der findes ingen håndbog til databaseret samlingsanalyse.
Hvilke spørgsmål er egentlig relevante i udvikling af samlingen? Hvilke kilder og metoder kan bedst besvare dem? Her er vi ofte udfordret af kvaliteten af den tilgængelige information. Nationale undersøgelser behandler typisk læsning og udlån i et abstraktionsniveau langt fra bibliotekarisk praksis – og faglig viden særligt om voksnes fritidslæsning er ofte uformel og fragmenteret.
Cirkulations- og beholdningstal kan dække meget, men afhænger af bibliotekssystemernes metadata, som ofte ligger langt fra moderne genredefinitioner og kræver omfattende bearbejdning for at være analytisk brugbare.
På den baggrund har vi konkluderet, at de nødvendige analyser simpelthen ikke eksisterer i en form, som er anvendelig for danske bogfagfolk. I foråret 2025 søsatte vi derfor en pilotundersøgelse mhp. at fremstille et eksempel på en sådan analyse. Til det formål har vi udvalgt en enkelt, afgrænset del af samlingen for at undersøge, hvilken viden der findes om dens udvikling på det danske bogmarked, dens målgruppe og udlånsperformance – og hvilke metoder, der egner sig bedst til at belyse og formidle den viden.
Hvorfor romance – og genre i det hele taget?
Som udgangspunkt for projektet har vi analyseret en enkelt genre i samlingen – romance – samt udsendt et spørgeskema om borgernes romancelæsevaner og interviewet en gruppe romancelæsere om deres forhold til genren. Netop genre (vs. andre vinkler såsom emne, målgruppe eller sprog) har været en nyttig ramme, fordi det i forvejen er en operativ kategori for læserne selv, som afgrænser stærke læseridentiteter og fællesskaber. Genreperspektivet kan med andre ord potentielt bringe os tættere på den måde, lånerne interagerer med vores samling.
En indledende proces kortlagde de mest presserende faglige spørgsmål til romancegenren fra både indkøbsansvarlige, dataspecialister og litteraturformidlere. Resultatet var en bruttoliste på i alt 18 arbejdsspørgsmål, der dækkede så forskellige vinkler som “Hvor ‘top heavy’ er romanceudlånet?” til “Føler romancelæsere læseskam?”. Disse indledende spørgsmål satte retningen for projektets undersøgelsesdesign, som blev inddelt i både udlåns- og beholdningsanalyse og kvalitativ brugerundersøgelse.
Fra litterær grænsekrig til genreinddelt datasæt
En tidlig indsigt i projektet var behovet for at nuancere bibliotekernes genreinddeling – og kompleksiteten i at definere konsistente grænser for nye definitioner. Romance er (som andre genrer) en kategori med adskillige overlap og nabo-genrer, som kan defineres forskelligt både af fagfolk og læsere. Vi valgte at arbejde med fire overordnede inddelinger i form af ’generel romance’ (taget fra bibliotekets delopstilling) suppleret af manuelt udarbejdede lister af hhv. historisk og young adult romance og romantasy – romantiske undergenrer, som pt. står i andre dele af bibliotekernes samling. Denne indledende kategorisering har talrige blinde punkter, men gjorde en mærkbar forskel i analysemulighederne af biblioteksdataet.
Fra analyser til anvendelse:
Hvilken viden er brugbar for fagfolk?
Et succeskriterium undervejs har været at sikre, at undersøgelsesdesignets output faktisk kan omsættes til praksis i biblioteksarbejdet – bl.a. via en afsluttende workshop, hvor indkøbere og litteraturformidlere bearbejdede de færdige analyser til konkrete interventioner og nye arbejdsgange. Denne proces har bl.a. afklaret metoder, som kan justeres, f.eks. kunne digital kortlægning give et operationelt overblik over læsernes inspirationskilder som supplement til de dybdeinterviews, vi arbejdede med. Processen har også tydeliggjort hvilke metoder, der var særligt anvendelige for fagfolkene, såsom at nuancere målgruppeopdelingen baseret på roman-ce-læsehyppighed.
Fra romance til hele samlingen:
Udvidet genreprojekt undervejs
Ved projektets udgang kan vi i dag glæde os over en række konkrete resultater om romancelæsning fra vores analyse (se udvalgte resultater). Vigtigere endnu er dog den indledende portefølje af metoder, som projektet har afprøvet, herunder bl.a. udlånsanalysens afsluttende analysepakke og brugerundersøgelsens spørgeguides. Og her er arbejdet kun netop begyndt: I foråret 2026 fik Københavns Biblioteker en bevilling på 4,7 mio. kroner til at udvikle nye, genrebaserede metoder til monitorering af samlingen og indhente viden om voksnes fritidslæsevaner.
Vi ser frem til at udvide de hårdt tilkæmpede indsigter fra pilotprojektet til en større analyse af hele samlingen – og en ny, fælles værktøjskasse til samlingsanalyse.
Skriv til Naja Mottelson (qw5b@kk.dk) for at modtage en kort udgave af den færdige analyserapport.
NAJA WULFF MOTTELSON
Materialespecialist ved Københavns Biblioteker
| Om undersøgelsen Pilotundersøgelsen Københavnernes romancelæsning i data forløb i Københavns Biblioteker i 2025-26 mhp. at afprøve metoder til at styrke bibliotekernes vidensgrundlag og inkludere bl.a.: Udlånsanalyse: Baseret på et datasæt for i alt 178.726 biblioteksmaterialer og 576.521 udlånstransaktioner over en 12-måneders periode. Hertil særskilt analyse af 3.319 roman- cetitler isoleret i det samlede datasæt. Brugerundersøgelse: Spørgeskema (646 besvarelser), 16 dybdeinterviews + et fokusgruppeinterview. |
…
| Udvalgte resultater Romance stod for 73.237 udlån i måleperioden og var mindre bestsellerdomineret end krimi: Top 1% af roman- cetitler stod for ~20 % af udlånet mod ~33% for krimi Instagram er det mest udbredte sociale medie til roman- ceinspiration; TikTok er særligt udbredt blandt yngre; luk- kede Facebook-grupper er centrale for hyppige og lidt ældre læsere Hyppige romancelæsere var iflg. undersøgelsen særligt tilbøjelige til også at læse fantasy, men læste hhv. digte, klassikere og debat- og samfundsaktuelle bøger i lavere grad end andre læsere. |
