En bred partnerkreds lægger med ny viden og strategiske anbefalinger trædestenene til bibliotekernes og uddannelsernes fremtidige samarbejde om at styrke elever og studerendes kritiske omgang med information i en tid, hvor generativ AI er blevet hverdag.
Hvordan står det til med informationskompetencerne i en tid, hvor elever og studerende dagligt anvender generativ AI? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for det store vidensprojekt, Fremtidens informationskompetencer – i en tid med AI, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker har stået i spidsen for i tæt samarbejde med centrale aktører fra den danske bibliotekssektor.
Vi har fra projektets begyndelse i 2024 haft et klart sigte: At blive klogere på, hvordan elever og studerende søger, vurderer og bearbejder information i uddannelsesøjemed. Hvordan de navigerer i et digitalt informationslandskab, hvor grænserne mellem fakta, fiktion og alt det derimellem er i hastig forandring.
Det er med det sigte, at vi med en bred partnerkreds i ryggen har foretaget en dybdegående undersøgelse af de unges informationssøgning. Og det er på ryggen heraf, at vi har iværksat et udviklingsarbejde, der er mundet ud i konkrete anbefalinger fra hhv. eksterne eksperter og fagfolk, der anviser, hvordan man kan omsætte det nye vidensgrundlag til praksis. Hermed lægger vi de første trædesten til nye metoder og tværgå-ende samarbejder, der skal skærpe de unges informationskompetencer i en tid, hvor de for alvor får brug for dem.
De unge skal stramme op. Det er de voksnes ansvar
I samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen har Tænke-tanken Fremtidens Biblioteker foretaget en mobiletnografisk undersøgelse og opfølgende interviews på tværs af de tre uddannelsesniveauer: Udskoling, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Undersøgelsen og det dertilhørende anbefalingskatalog blev præsenteret på en konference i januar 2025 i København. De har sidenhen været genstand for debat og faglige samtaler på diverse konferencer og folke-, kultur og topmøder.
Resultaterne er da også tankevækkende. Undersøgelsens unge har stor tillid til deres evne til at finde svar online, og de er da også langt hen ad vejen i stand til at lægge en strategi herfor. Alligevel peger undersøgelsen på, at de unge skal blive bedre til at omsætte deres søgestrategier til praksis, at de skal skærpe deres kritisk sans og tilegne sig en mere bevidst brug af nye teknologier.
> Spørger man de unge, hvad der skal til for at højne deres niveau, er beskeden klar:
De efterspørger hjælp til at forstå de generative AI-værktøjer og til at anvende dem i undervisningssammenhæng. De ønsker klare rammer for, hvad de må og ikke må. Og så efter-spørger de større faglig legitimitet hos deres undervisere. De ønsker at blive undervist af eksterne eksperter, der ved, hvad de taler om. Så er de til gengæld ikke så optagede af, hvor meget eller ofte de bliver undervist. Så længe der er progression i undervisningen, og den foregår i skole- eller undervisningstiden.
Biblioteket som kassebånd eller læringscenter
Her skulle man måske tro, at bibliotekarerne og informationsspecialisterne havde en åben spillebane med deres faglighed og ekspertise. Ikke hvis man spørger de unge.
> Flere af undersøgelsens unge ved slet ikke, hvor biblioteket er. Andre sammenligner bibliotekaren med en kassedame, der nok er omgivet af information, men ikke nødvendigvis ved synderligt meget om den.
Denne lidet flatterende opfattelse af bibliotekaren og biblioteksfagligheden står i skærende kontrast til opfattelsen hos eksterne eksperter fra medieverdenen, universiteterne, det private erhvervsliv og fondene. De fremhæver bibliotekaren og biblioteket som nøglespillere et hav af gange i deres anbefalingskatalog, hvori de identificerer seks strategiske indsatsområder: Teknologiforståelse, dataetik, dannelse, kendskab, opkvalificering og samarbejde.
Kataloget er tænkt som både strategisk afsæt og praktisk værktøj. Det giver beslutningstagere, undervisere og biblioteksfolk konkrete pejlemærker for, hvor de skal sætte ind i en fremtidig indsats. Og her er bibliotekerne altså ikke til at komme uden om, hvis de for alvor tager opgaven på sig. Hvis de kan reaktualisere sig selv som et læringscenter for informationskompetencer, som både elever, studerende og undervisere kender, stoler og kan trække på.
Fælles retning på kryds og tværs
Projektets styrke ligger så afgjort i det brede samarbejde: Fra central- og forskningsbiblioteker til læringscentre og ungdomsuddannelser har projektets partnere bidraget med deres perspektiver og erfaringer, der har været helt afgørende for sikre, at det nye vidensgrundlag har den rette faglighed og forankring i sektoren. Det er alfa og omega, når vi står med en fælles udfordring, der kræver fælles handling og langsigtet samarbejde.
I det tidlige efterår udgiver vi et hæfte med anbefalinger og greb til undervisningen af elever og studerende i informationskompetencer. Det er udarbejdet af biblioteks- og uddan-nelsesfolk på tværs af fagskel og uddannelsestrin. Heri slår de fast, at informationskompetencerne ikke er blevet mindre relevante, men at de skal formidles på en ny måde til en ny tid præget af nye værktøjer. Heri anviser de, hvordan nye samarbejder kan se ud, og hvilke tiltag de kan tage afsæt i.
Fremtidens informationskompetencer er således ikke blot et vidensprojekt, men en invitation til handling og samarbejde. En påmindelse om, at vi skal tage unges informationskompetencer alvorligt og understøtte dem med faglig legitimitet. Bibliotekerne har en oplagt mulighed for at markere sig som hovedaktør – på uddannelsesstederne og i alle mulige andre sammenhænge, hvor også vi de knap så unge har brug for hjælp til at navigere i en ny digital virkelighed.
Du kan læse undersøgelsen og de eksterne eksperters anbefalingskatalog på kortlink.dk/2sywr. Du kan også lytte til en podcast her.
Hvad er en mobiletnografisk undersøgelse?
I den mobiletnografiske undersøgelse er 30 deltagende unge blevet bedt om at løse en række opgaver samt udfylde en dagbog relateret til deres informationssøgning i undervisningen. De har kunnet løse opgaverne på diverse devices og sende deres svar i forskellige formater såsom tekst, lydfiler, screenshots m.v. På den måde giver mobiletnografien os mulighed for at komme helt tæt på den enkelte respondents digitale liv. Undersøgelsen er foretaget af Tænketanken Mandag Morgen og beror på data indsamlet i samarbejde med Epinion.
Projektets partnere
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Danmarks Biblioteksforening, DM og Bibliotekschefforeningen, ADD-projektet, centralbibliotekerne, Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, Pædagogisk LæringsCenterForening, Det Kgl. Bibliotek, Kolding Bibliotekerne, Køge Bibliotek, Biblioteket Sønderborg, Silkeborg Bibliotek og VIA Bibliotek.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
