Fem biblioteker på tværs af landet har undersøgt, hvordan biblioteker kan skabe relevans og værdi i områder uden et lokalt bibliotek. Nu er de klar til at dele erfaringer.
Biblioteker i Helsingør, Hillerød, Slagelse, Brønderslev og Vejle har i projektet Liv i landsbyen, støttet økonomisk af Slots- og Kulturstyrelsen, gennem 2024 og 2025 arbejdet med at finde nye måder at være til stede på i mindre bysamfund uden en fysisk biblioteksfilial. I samarbejde med borgere, foreninger og lokale aktører er der udviklet og afprøvet 125 konkrete indsatser. Erfaringerne er nu samlet i en startpakke, som skal gøre det lettere for andre biblioteker at arbejde i samme retning. Fra første kontakt til lokal forankring.
Udgangspunktet for projektet var enkelt: Når afstanden til nærmeste bibliotek vokser, falder brugen. Samtidig spiller adgang til kultur og fællesskaber en central rolle for sammenhængs-kraften i mindre bysamfund og for, om de opleves som attraktive bosteder. Derudover viser en større undersøgelse fra Real- dania og Danmarks Statistik, at livskvaliteten generelt er lidt højere i land- og ø-kommuner, og at nære relationer og naboskab har stor betydning for trivsel. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan biblioteket får flere mennesker i husene, men hvordan det bliver en del af det liv, mennesker allerede lever udenfor for bibliotekets murer.
“Vi har forsøgt at samle det, vi selv manglede i starten: En måde at komme i gang på, uden at det bliver for abstrakt eller for stort”, forklarer projektleder Stine Skotte Mikkelsen fra Helsingør Kommunes Biblioteker.
Tag udgangspunkt i det liv, der allerede udspiller sig
En central indsigt fra projektet er, at der i de fleste landsbyer er langt mere liv, end forestillingen om ‘udkantsdanmark’ ofte antyder. Fællesskaber og lokale initiativer eksisterer allerede ofte båret af få engagerede kræfter. Det er i samspil med disse, at bibliotekets arbejde må tage sin begyndelse. Ikke med færdige idéer, men med opmærksomhed og nysgerrighed på det, der allerede sker.
Flere biblioteker oplever, at lokalsamfundene ikke nødvendigvis selv henvender sig med konkrete ønsker, bl.a. fordi kendskabet til bibliotekets muligheder måske er begrænset. Biblioteket må derfor selv opsøge samarbejdspartnere og allerede igangsatte initiativer og først derfra afklare, hvor det giver mening at engagere sig. Når biblioteket kobler sig på eksisterende initiativer, opstår der en anden form for relevans, og aktiviteten behøver ikke bæres af biblioteket alene ligesom deltagelsen ikke skal opbygges fra bunden. Uden lokal forankring bliver nye tiltag omvendt kortvarige.
At bidrage uden at overtage
Erfaringerne fra de 125 indsatser viser tydeligt, at aktiviteter skal skabes med borgerne, ikke for dem. Samskabelse har derfor været projektets vigtigste greb. I sin evaluering af projektet formulerer samskabelsesekspert Jens Ulrich fra Ulrich Consult det sådan: “Man kan ikke skabe liv for lokalsamfundene, kun sammen med lokalsamfundene.”
Samskabelse kræver dog tydelige rammer. Uklare roller og forventninger skaber hurtigt usikkerhed og biblioteket må være tydeligt om, hvad det kan bidrage med. Særligt i områder uden daglig kontakt kan der let opstå forventninger, som ikke matcher virkeligheden. En vigtig indsigt er derfor, at arbejdet skal tage afsæt i de kompetencer, biblioteket allerede har. Det handler ikke om at kunne alt, men om at kunne noget tydeligt. Her har fællesskaber omkring litteratur, musik, lokalhistorie, natur og børnekultur vist sig som oplagte indgange.
En anden central erfaring er, at samskabelsen fungerer bedst, når samarbejdet tager afsæt i konkrete interesser, der allerede lever lokalt.
I Tikøb i Helsingør Kommune var der et ønske om et fællesskab omkring naturoplevelser. Behovet var der allerede, men manglede retning. Biblioteket hjalp med at konkretisere idéen og skabe en ramme, hvor deltagerne kunne tage ejerskab.
“Vi manglede lige det sidste skub til at komme i gang. Og det fik vi fra biblioteket,” fortæller en deltager. “Det var afgørende, at vi ikke kom med en færdig løsning, men understøttede borgerne i at finde deres egen,” fortæller Stine Skotte.
Resultatet blev en ny familiespejdergruppe. Men det afgørende var fællesskabet, der voksede frem som konsekvens af samarbejdet.
Relationer før aktiviteter
I projektets opstart var det nærliggende at arbejde med kendte formater. Men efter 125 indsatser står en anden erkendelse tilbage: Det afgørende er ikke aktiviteten i sig selv, men relationen.
“Vi gik fra at tænke i arrangementer til at tænke i relationer. Det lyder enkelt, men det ændrer faktisk hele måden, man arbejder på”, forklarer Anders Østergaard Andersen, kulturformidler ved Vejle Bibliotekerne.
Relationer opstår dog sjældent af sig selv. De skal opsøges. Først med overblik over lokale aktører og dernæst med at møde op dér, hvor livet udfolder sig – til generalforsamlinger, i forsamlingshuse eller ved lokale arrangementer.
Det blev bl.a. tydeligt i Højen ved Vejle, hvor et samarbejde voksede frem om bæredygtighed i hverdagen. En gruppe borgere arbejdede allerede med at dele materialer og ændre vaner i lokalsamfundet. På den baggrund inviterede familien Sommerhave naboer ind til et arrangement, hvor de delte erfaringer med hverdagsbæredygtighed og viste, hvordan man konkret kan leve med færre ressourcer. Biblioteket bidrog med sparring, formidling og struktur, der gjorde arrangementet mere tilgængeligt og synligt i lokalområdet.
“Vi er optaget af, hvordan man kan gøre noget konkret i hverdagen, og hvordan man kan gøre det sammen,” fortæller Rasmus fra familien.
Biblioteket understøttede det, der allerede var sat i gang. “Det fungerede, fordi biblioteket tog udgangspunkt i det, vi selv havde sat i gang,” siger Rasmus.
Eksemplet fra Højen viser, at aktiviteter vokser frem af relationer. At relationen ikke skal være et biprodukt af aktiviteten, men en forudsætning for, at arbejdet overhovedet kan lykkes.
En ny rolle for biblioteket
Startpakken udgives i starten af juni og samler konkrete greb. Den peger samtidig på en forskydning i bibliotekets rolle.
“Hvis vi vil være bibliotek for alle, og dermed også understøtte den demokratiske deltagelse, må vi en gang imellem turde bevæge os derud, hvor borgerne er og skabe noget sammen med dem. Det håber vi, at startpakken kan motivere til”, siger kulturkonsulent Anna Kristine Zieler fra Slagelse Bibliotekerne.
I områder uden et fysisk bibliotekstilbud handler det ikke om at gentage kendte formater, men om en anden faglig tilgang med mindre fokus på klassiske bibliotekstilbud og mere på proces og dialog.
Som Jens Ulrich formulerer det, er bibliotekets opgave at “kvalificere, sprede, forbinde eller forankre” eksisterende initiativer. At få noget til at hænge sammen frem for at starte det hele selv. Det er en rolle, der kræver mindre kontrol og større nysgerrighed.
En nyere undersøgelse understreger denne pointe. I projektet Biblioteker fremmer trivsel beskrives biblioteket som et af samfundets mest stabile og inkluderende hverdagsmiljøer, hvor mennesker kan opleve ro, tryghed, inspiration og fællesskab uden krav om forbrug eller præstation.Selv små møder og lavintensive fællesskaber kan have stor betydning for den enkeltes trivsel. Biblioteket fungerer som et rum, hvor man kan være alene uden at være ensom, og hvor relationer kan opstå uden at være planlagt.
Det peger på, at biblioteket også må interessere sig for borgere, der af forskellige årsager, heriblandt geografiske, ikke har adgang til de fysiske rum. Ikke ved at flytte hele biblioteket ud, men ved at arbejde med de kvaliteter, der skaber trivsel – og bringe dem i spil dér, hvor mennesker allerede er.
Det kan udfordre den klassiske forståelse af biblioteket. Men projektet viser en retning. En retning, hvor biblioteket bliver en del af det liv, der allerede er i gang, og hvor arbejdet må foregå dér, hvor mennesker er.
Fra sted til relation.
Fra tilbud til deltagelse.
Fra institution til medspiller.
ANDERS ØSTERGAARD ANDERSEN
Kulturformidler, Vejle Bibliotekerne
