Når biblioteket spejler byen

Skrevet af

2. december, 2025
Download hele magasinet som pdf:

Ishøj Bibliotek og Nepalesisk Kulturfællesskab viser, hvordan lokal samskabelse kan gøre biblioteket relevant for flere borgere

Når lokale borgere banker på, åbner biblioteket døren. I Ishøj førte en mail fra en nepalesisk borger til landets første bog-samling på nepalesisk – et projekt, der handler om kultur, fællesskab og især om traditionelt bibliotekstilbud, nemlig bøger til udlån.

“Vores nepalesiske beboere i Ishøj ønsker at blive en del af det lokale bibliotek ved at få nepalesiske bøger integreret i jeres system” – skrev Ramesh Ghimire fra Nepalesisk Kulturfællesskab Ishøj i en mail til mig sidste forår.

Så enkelt begyndte det samarbejde, der i dag har ført til, at Ishøj Bibliotek som det første i landet tilbyder en samling af bøger på nepalesisk.

Det, der startede som en borgerhenvendelse, er blevet et eksempel på, hvordan et lokalt bibliotek kan reagere konkret på samfundsudviklingen – og omsætte mangfoldighed og fællesskab fra strategi til praksis.

Et voksende nepalesisk fællesskab i Ishøj

Ishøj har længe været kendetegnet ved sin store kulturelle og etniske mangfoldighed, men de seneste år har ét fællesskab vokset sig særligt tydeligt. I dag bor der omkring 1.200 nepalesere i kommunen, og gruppen har på få år etableret foreninger, netværk og kulturelle arrangementer.

Da Nepalesisk Kulturfællesskab kontaktede biblioteket, stod det hurtigt klart, at der ikke fandtes nepalesisk litteratur i det danske bibliotekssystem. Det Kongelige Bibliotek og den nationale overbygning dækker kun større sproggrupper. Dermed var der et hul i tilbuddet – et hul, som kun kunne fyldes lokalt, hvis vi skulle leve op til biblioteksloven og give nepaleserne et reelt tilbud.

Samarbejde på tværs af sprog og systemer

Biblioteket inviterede Nepalesisk Kulturfællesskab til møde, og herfra voksede et samarbejde båret af nysgerrighed og tillid. Foreningen bidrager med viden om nepalesisk litteratur, kontakter til forlag og hjælp til indkøb, transskription og oversættelse af titler, mens biblioteket står for økonomi, kvalitetstjek, katalogisering mv.  

Samarbejdet har været lærerigt for begge parter. Bibliotekets medarbejdere har fået indsigt i nepalesisk kultur og litteratur, og foreningen har fået kendskab til bibliotekets rolle og faglige principper. 

“Vi kan ikke læse nepalesisk, så vi har måtte åbne dørene for nye måder at arbejde på. Det har krævet tålmodighed, men også skabt en stærk oplevelse af fællesskab. I sommerferien hvervede jeg f.eks. vores unge rengøringsafløser, og gjorde hende interesseret i projektet, så hun efter arbejde har hjalp med både oversættelse og forslag til indkøb. Det er samskabelse i praksis, og jeg har lært meget om nepalesernes tilværelse her i Danmark”, fortæller bibliotekar Marianne Träff.

Projektet er altså et tæt samspil, hvor ansvaret ligger hos biblioteket, men er afhængig af nepalesiske frivillige.

Undervejs har der været dialog mellem personalet og de nepalesiske frivillige om, hvordan danske folkebiblioteker følger bibliotekslovens §2: At folkebibliotekerne skal udvælge og stille materiale til rådighed ud fra kvalitet, alsidighed og aktualitet, så det ikke er personlige præferencer eller politiske holdning der er afgørende for materialevalget.

“Det var tankevækkende at få anledning til at tale om de selvfølgeligheder, vi har på rygraden som bibliotekarer – biblioteksloven, biblioteket som en demokratiske hjørnesten i samfundet, biblioteket som et relevant tilbud for alle brugergrupper og aldersgrupper, litteraturens funktioner, censur mv.”, udtaler bibliotekar Anne Cauchi.

Åbningen var en festdag med stor symbolværdi

Efter måneders forberedelse blev samlingen officielt åbnet i august 2025, og dagen var en festlig fejring, hvor biblioteket var fyldt med mennesker, nepalesisk mad og musik. Blandt de mange rørende talere om betydningen af vores lille nepalesiske bibliotek og betydningen af litteratur var borgmester Merete Amdisen og Nepals ambassadør Sumnima Tuladhar. Sidstnævnte har selv brugt litteratur i arbejdet med udsatte børn og kvinder i Nepal.  

Det var med stor stolthed, at frivillige fra Nepalesisk Kulturfællesskab kunne foretage det første biblioteksudlån, og det var tydeligt, at selv den lille samling bøger på hylden betød alverden.

Strategisk forankret mangfoldighed

Ishøj Bibliotek arbejder målrettet med at styrke mangfoldighed i samlingen. Det handler ikke kun om udbud af genrer, men også om sproglig, etniske og kulturel repræsentation.

Projektet bygger på bibliotekets grundlæggende værdier om lighed, adgang og deltagelse – og det viser, hvordan biblioteker kan tage et lokalt ansvar, når de nationale strukturer ikke kan rumme de små sprogområder.

Det handler om at lade biblioteket afspejle den kommune, det er en del af. At alle skal kunne se sig selv repræsenteret på hylderne, så når en borger i Ishøj, der taler nepalesisk, nu kan finde litteratur på sit eget sprog, sender det et tydeligt signal: Du hører til her og biblioteket er også for dig!

“Jeg er stolt over, at vi som lille lokalt bibliotek har haft modet til at gribe et behov i lokalsamfundet og skabe nye muligheder for nye brugere. Jeg håber, initiativet kan inspirere andre – både til lokal samskabelse og til mere diversitet i samlingerne”, siger bibliotekschef Pernille Hjort. 

Perspektiver

Arbejdet med den nepalesiske samling stoppede ikke ved åbningsdagen. Indrømmet, så har der også været bump undervejs, f.eks. da de første materialer ikke var kommet, da åbningsdagen nærmede sig, og kun havde ¼ af bøgerne klar, og derfor bliver samlingen hele tiden tilført nye materialer. Vi blev også meget forvirrede, fordi vi ikke vidste, at i Nepal har man en helt anden tidsregning end vores. Det gav både grin og ekstra arbejde, da der er 56 år og 8,5 måneds forskel, så omregningen er ikke så ligetil.

Biblioteket og Nepalesisk Kulturfællesskab fortsætter samarbejdet, og har også talt om formidling af litteraturen f.eks. besøg af nepalesiske forfattere samt aktiviteter, som kan øge og forbedre biblioteksbrug for nepalesiske familier generelt både i forhold til nepalesisksproget litteratur, men også i forhold til nepalesiske børns sprogudvikling.  

Projektet viser, hvordan borgere kan være med til at forme deres bibliotek – og hvordan biblioteket – når det griber muligheder og siger velkommen og forsøger at spejle borgerne – kan styrke både kendskab til biblioteket, til lokal identitet, sprog og sammenhængskraft.

Heidi Knudsen Rostholm
Biblioteksfaglig leder, Kulturium Ishøj Bibliotek

Nepalesisk bogsamling i Ishøj

• Projektperiode: 2025–2026
• Samarbejdspartner: Nepalesisk Kulturfællesskab Ishøj
• Samlingens omfang: ca. 300-400 titler (børn, unge og voksne)
• Projektramme: 40.000 kr. selvfinansieret
• Tilgængelighed: Fysisk i Ishøj Bibliotek og nationalt via Netpunkt og Bibliotek.dk
• Antal nepalesere i Ishøj: Ca. 1.200
• Åbning: August 2025 med deltagelse af borgmester og Nepals ambassadør
• Formål: At sikre adgang til litteratur på nepalesisk og styrke lokal repræsentation og fællesskab

Biblioteket på plakaten

Dansk Bibliotekshistorisk Selskab og Syddansk Universitetsbibliotek står for en spændende vandreudstilling af biblioteksplakater

Sprogtræning på Odense Hovedbibliotek

At kunne tale dansk er en nødvendig – for den enkelte nydansker og for samfundet. Og samtidig er det en indgang til en hverdag i det danske. På Odense Hovedbibliotek har ...

Borgerne og biblioteket

København sætter fokus på biblioteksoplevelsen. En ny brugerundersøgelse afdækker brugernes benyttelse og opfattelse af bibliotekets tilbud. Den nye viden skal bruges til at ...

Biblioteksmakerspaces – fra brugernes og ansattes perspektiv

Folkeoplysning kommer i dag i mange formater bl.a. i form af de såkaldte makerspaces, hvor man kan blive klogere på ny teknologi og selv arbejde med den. Árni Már Einarsson, ...