Interview med Annette Godt
Hvordan havner du i Odense?
I lidt over 10 år som bibliotekschef i Allerød har jeg fået lov at prøve rigtig mange ting og arbejdet sammen med mange dygtige mennesker. Jeg lærte meget af den tid, men på et tidspunkt skal man selv og institutionen prøve noget nyt, og så skal man også handle på det. Jeg har faktisk altid sagt, at når jeg en dag skulle videre, og jeg selv måtte bestemme, skulle det være Odense. Mit første job efter Biblioteksskolen var i Odense, og jeg føler mig hjemme og godt tilpas her.
Hvad lærte du i Allerød?
Jeg lærte at navigere i en kommunal virkelighed; at positionere biblioteket i en politisk styret organisation. Jeg lærte meget om personaleledelse og forandringsledelse – vigtigheden af, at det ikke var mig, der skulle skabe noget, men at vi gjorde det sammen. Jeg lærte at formulere vores store ’hvorfor,’ og det er helt afgørende både indad i organisationen, udad til borgerne og opad til det politiske lag. Vi må aldrig tage biblioteket for givet.
Vi formulerede et helt andet syn på, hvad en samling skal kunne; at se på den fra et borgerperspektiv i stedet for et katalogperspektiv.
> Dybest set handler biblioteket ikke om bøger, men om mennesker, og relationskompetencer er alfa og omega i hele organisationen.
Annette Wolgenhagen Godt
Hun vender efter mange år tilbage til byen, hvor hun som nyuddannet bibliotekar deltog i starten af Harry Potter Festival, som nu hedder Magiske Dage.
Chef for Kulturmaskinen og Odense Bibliotekerne
I december 2024 blev hun kåret som en af de mest magtfulde kulturpersonligheder i landet ifølge en analyse fra Akademikerbladet og Foreningen for Elite- og Magtstudier med en placering på listen over de 50 kulturpersoner i Danmark, som via deres netværk har størst indflydelse på kunst og kultur.
Annette Wolgenhagen Godt afløser bibliotekschef Kent Skov Andreasen, der har siddet på posten siden 2013.
Hvad har slået dig mest ved at få Kulturmaskinen oveni?
Hvor meget man kan lære af hinanden. Biblioteket er en bunden opgave for kommunen og har en vis budgetsikkerhed. Det giver ro til planlægning og derfor effektivitet. Kulturhusene er ikke en skal-opgave og må kæmpe på en anden måde for finansiering. Det giver en anden energi i organisationen. Omvendt har biblioteket flere brugere. Og, jo, vi har en del fantastiske, årlige festivaler, men primært er de to organisationers overlap hverdagskulturen. Man skal ikke undervurdere, hvor meget kultur fylder i borgernes hverdag, Det har også slået mig, hvor meget man kan med flere kræfter. Vi har flere strenge at spille på. Det er pludselig en organisation med over 150 ansatte og mange forskellige huse.
Fællesnævneren – hverdagskulturen – giver os synergi i alt fra udnyttelsen af ressourcer til opmærksomheden fra borgerne.
Nu er vi én organisation, og der er et interessefælleskab her og derfor et stort potentiale, som man ikke altid finder med andre funktioner, biblioteket bliver slået sammen med rundt omkring.
Alene kommunestørrelsen må gøre en forskel?
Det er noget ganske andet. I Allerød kunne jeg stille mig ud i midt i lokalet, sige noget højt, og så vidste alle det. Vi havde sådan en ”Alt vel?” ting. Jeg kom og spurgte ”Alt vel?”, og så kunne jeg snakke med dem, hvor alt ikke var vel, med det samme. Det kan man selvfølgelig ikke med så mange mennesker og lokationer. I Allerød mødte man ofte tre borgere med gode råd og kulturudvalgsformanden i Kvickly. Det gør man ikke i Odense. Til gengæld er der selvfølgelig en helt anden organisation i Odense, hvor politikere tager med til nationale og internationale bibliotekstopmøder, og der er tryk på alle cylindre. Setuppet er stort, men meget professionelt. Der er også mange flere kulturinstitutioner, og forvaltningen gør et heroisk stykke arbejde for at sikre, vi samles og kender hinanden.
> Men noget er også det samme. Hvor end biblioteks-chefen er i organisationen, er det jo ikke mig, der er vigtig. Det er de folkevalgte og dét, de vil, og hvad borgerne vil, der er vigtigt.
Man skal altid kunne læse sin kommune og sine borgere, sit politiske bagland og de langsigtede planer for at kunne agere bedst muligt for biblioteket.
Så skal man jo helt grundlæggende have en lækker og attraktiv samling for borgerne. De skal kunne finde bøger, de har lyst til at læse, præsenteret indbydende og i god stand. Vi er folkets bibliotek, og vi skal måle os selv på læsning, som ikke altid er det samme som litteratur. Nu retter vi spotlyset på udlånet og borgernes syn på samlingen. Vi skal eksperimentere med formidlingen og være modige, luge ud og købe ind lidt anderledes. Det er ikke mig, der skal gøre dét. Det er alle. Det er en kollektiv opgave. Og så kan man jo ikke få alt. Vi er ambitiøse og vil mange ting, men vi får næppe budget til det hele, så vi skal prioritere.
Så overordnet set?
Overordnet er det lige så spændende og med lige så mange muligheder, som jeg havde håbet og troet! Det nye navn for fusionen er i øvrigt Kulturmaskinen og Odense Biblioteker.
Interview med rådmand for By – og Kulturforvaltningen, Søren Windell (C), og Martin Petersen, Afdelingschef for Fritid og Kultur, i Odense Kommune.
Søren & Martin – I slog biblioteket og Kulturmaskinen sammen. Hvorfor?
MP. Ja, det blev besluttet i 2024 og effektueret 1. februar 2025 samtidigt med, at den nye bibliotekschef startede. Fra et borgerperspektiv er begge dele kulturhuse. Biblioteket med sine mange filialer og Kulturmaskinen med sit hav af forskellige kulturtilbud; det kunne vi se perspektiver i at samle under én chef. Det er en god, stor organisation på 150+ansatte, og vi har nationale og internationale ambitioner på bibliotekets vegne, så der skal heller ikke være større afstand mellem medarbejderne og bibliotekschefen nu.
SW. Der er også nogle budgetfordele i form af en mere effektiv drift. Biblioteket er presset af stadigt dyrere materialer og en voksende digital del, så effektivisering skal komme det til gode. Hertil har vi tænkt overordnet over, hvad det er for huse med kulturtilbud, vi har til borgerne, og hvilke synergier der er. Vi glæder os til, hvad en ny chefs blik på det hele kan komme til at betyde.
MP. Så er der nogle mentale synergier, vi glæder os til. Nu sagde Søren drift, og biblioteket har jo som udgangspunkt altid 100% af sit driftsbudget på plads. Det kan give lidt en indadvendthed, men også en stabilitet i planlægningen. Når Kulturmaskinen starter året, har de må-ske 50% på plads og skal ud at skaffe resten. Det giver en meget publikums- og markedsorienteret mentalitet. Jeg kunne godt tænke mig, at de to mentaliteter smitter hinanden på interessante måder.
SW. Biblioteket laver rigtig mange spændende ting. Jeg kunne så godt tænke mig at hæve blikket og inddrage mere af byen. Et eksempel: Vi trykker et program til Magiske Dage – som er en stor succes – i 10.000 eksemplarer. Der er et uudnyttet udstillingsvindue for byen. Lad os åbne det og lade andre lege med. Vi har restauranter, du da skal spise på, hoteller du skal sove på, andre kulturelle oplevelser du skal have. Hoteller f.eks. er enormt gode til at præsentere nærområdets oplevelser, men vi har så stærke kulturtilbud, der trækker folk til, så det må gerne fungere den anden vej også.
Fortæl lidt mere om biblioteket og fusionen.
Hvad går I og tænker over?
SW. Vi har en forpligtelse til at lave nogle huse, hvor borgerne møder hinanden. Dybest set er jeg modstander af, man går ind og afleverer og henter bøger uden overhovedet at se biblioteket. Ud over at det er en service, der koster en del timer, man måske kunne bruge på mere ædle formål, så åbner det ikke biblioteket. Man møder ikke nødvendigvis nogen.
Kulturmaskinen har, hvad der svarer til et forsamlingshus, men også værksteder, hvor man kan komme ind og koble af, få en kop kaffe og snakke med andre mennesker. Få nogle andre perspektiver på tilværelsen. Inspiration til dagligdagen. Den idé kan jeg godt lide. Derfor har jeg det også lidt svært nogle gange med den digitale side. Jeg synes, vi er slemme til at kigge ned i hver vores skærm, finde nøjagtigt det, vi søgte på og kendte i forvejen. Ofte er der private aktører, der kan hjælpe med netop dét, selvom biblioteket er unikt i at være uafhængigt og kun tænker på dig som borger og intet andet.
> Men overordnet vil jeg hellere åbne kulturen og sørge for, mennesker møder hinanden.
MP. Som Søren siger, er der et paradoks dér. Lige nu har vi reserveringer i kælderen, og det er nemt at komme til for borgerne, men de misser hele biblioteket. Jeg ville hellere have, de reserverede titler blev stående på hylden, så man skal hente dem dér. Så ser man sammenhængen i både biblioteket og i litteraturen, og man møder andre mennesker. Det er en mindre ting, men det er et godt billede på, hvad vi vil med kulturen i Odense.
Vi er meget inspirerede af Stockholms kulturhus, hvor vores svenske kolleger har formået at lave et hus med så stærke, forskelligartede kulturtilbud, at det er naturligt for rigtigt mange borgere at besøge det og bruge tid dér. At møde hinanden om kulturen. Der er f.eks. et helt voksenfrit børnebibliotek som et åndehul for børnene. Dét er en destination. Det vil vi også gerne med den nye Kulturmaskinen og Odense Biblioteker-konstruktion.
Hvorfor Annette Godt?
MP. Annette er et stærkt kort, og der var også et stærkt felt. Vi kendte hende fra både nationale og internationale sammenhænge, og det er vigtigt for os, at vores bibliotekschef er engageret begge steder. Biblioteket i Odense står et godt sted, men vi skal også rykke os. Vi vil gerne øge vores udlån og have nye øjne på samlingen, formidlingen og borgernes behov. Vi har store forventninger til hende!
> Alt dét, der sker lige nu i verden, minder os om, vi ikke må biblioteket for givet. Fri og lige adgang til viden og information er centralt i et demokrati.
SW. Der er også muligvis flere ting i horisonten end fusionen. Jeg vil gerne åbne et nyt bibliotek i Bellinge i det sydlige Odense. Vi har mange hundrede udstykninger dér, og skal have nogle steder, hvor folk kan mødes, og som ikke nødvendigvis er i idrætsforeningerne. Kulturtilbud, ligesom f.eks. de grønne områder, er med til at gøre Odense til en by, folk gerne vil bo i. Odense er allerede en stor by, og den vokser, så det er vigtigt, vi følger med. Her kan biblioteket noget ganske særligt.
