Men det skal fortsat være bibliotekaren, der har det sidste ord. Kunstig intelligens skal ikke erstatte, men understøtte!
Maria Helleberg har udgivet en ny roman. Skal biblioteket købe fem, ti eller tyve eksemplarer?
Det spørgsmål har traditionelt været afgjort af bibliotekarernes faglige erfaring og mavefornemmelse. På Biblioteket Sønderborg bliver beslutningen nu understøttet af kunstig intelligens og data. Her har man i flere år arbejdet på at udvikle systemet Intelligent Materiale Indkøb (IMI) – et udviklingsprojekt støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Systemet er udviklet i samarbejde med Redia, som har inkluderet IMI i deres Assist-pakke.
“Hvorfor køber vi fem eksemplarer af en titel – og ikke ti eller tyve? Hvilke kriterier ligger bag ved?” siger Jens Tirsbæk Novrup, souschef på Biblioteket Sønderborg og initiativtager til IMI. “Det blev afsættet for at arbejde mere systematisk med vores biblioteks data. Vi begyndte at se på udlånsdata, statistik og efterspørgsel og opstille parametre for, hvad vi gerne ville opnå. Hvor ofte skal en bog kunne lånes, og hvor tilgængelig skal den være for borgeren? Hvad må ventetiden være?”
På baggrund af bibliotekets definerede mål om efterspørgsel og udlån – og baseret på tilgængelige data om sammenlignelige titler – udregner IMI anbefalinger til bogindkøb.
Udviklet sammen med bibliotekarerne
At udvikle et nyt system fra bunden er ikke gjort på en eftermiddag, og for bibliotekarerne Tine Bakman og Alice Langdahl, som til daglig står for materialevalget på Biblioteket Sønderborg, har processen krævet tålmodighed.
Tine, der er uddannet fra Danmarks Biblioteksskole i Aalborg i 1995 og har arbejdet med materialevalg i over 30 år, husker den tidlige version af systemet som decideret uoverskuelig:
“Det tog en hel mandag at finde ud af, hvad det er, den vil, og hvad det er, den gør.”
Brugergrænsefladen skulle justeres flere gange, og Alice, der er uddannet i webkommunikation fra SDU i 2022, gik selv ind og fandt løsninger undervejs – blandt andet et lille hack, der gjorde det muligt at få overblik over listen med nye bøger.
I løbet af det følgende år var de to bibliotekarer tæt involveret i udviklingen af IMI. De testede systemet i praksis, gav løbende feedback til Redia og var med til at forme den version af IMI, der blev lanceret i juni 2026.
“Det har været en lang proces med en række udfordringer undervejs, men vi er nu nået til et punkt, hvor systemet begynder at arbejde sammen med os og give konkrete anbefalinger til indkøb,” siger Jens.
Bibliotekaren har det sidste ord
Før lanceringen arbejdede Alice og Tine med to systemer samtidig: De foretog materialevalget på traditionel vis, men sammenlignede deres køb med IMI’s anbefalinger. Siden lancering- en har de arbejdet direkte i IMI og følger som udgangspunkt systemets anbefalinger.
“Det er meget sjovt. Og det er meget forskelligt alt efter materialet,” siger Alice.
IMI er stærkest, når der findes solide data at regne på – skønlitterære serier, hvor man kender udlånstallene for de tidligere bind, eller populære forfattere med et stort bagkatalog. Her kan Alice og Tine nøjes med at godkende IMI’s beregning frem for selv at hive lommeregneren frem.
“Det sparer os tid allerede nu,” siger Alice.
IMI samler desuden en række arbejdsgange ét sted. Det er nemt at tilgå udlånsstatistik, anmeldelser, materialevurderinger og øvrige relevante oplysninger om en ny titel. Bestillinger er oprettet på forhånd, så bibliotekarerne blot skal godkende antallet.
“Det er meget let at tjekke, tjekke, tjekke, sende til indkøbskurven og afsted,” siger Tine.
Til gengæld er det stadig bibliotekarernes faglighed, der er afgørende, når der er begrænset data at basere en anbefaling på – for eksempel ved debutanter, eller når en forfatter skifter genre. Og det er ikke noget problem, understreger Jens:
”Det har hele tiden været vigtigt for os, at det fortsat er bibliotekaren, der har det sidste ord. IMI skal ikke erstatte den faglige vurdering, men understøtte den med et bedre datagrundlag.”
Et optimalt materialebudget
Hvor mange bøger foreslår IMI så, at Biblioteket Sønderborg skal købe af Maria Hellebergs nye roman Kleopatra? Svaret er 21 – næsten tre gange så mange, som Alice og Tine ville have valgt. “Vi ville nok nærmere have købt otte,” siger Tine. “Så det er lidt et eksperiment, vi kører lige nu.”
I skrivende stund er alle eksemplarer af Kleopatra lånt ud, og reserveringskøen er lang – men det er ikke nødvendigvis udtryk for et varigt behov.
”Lige nu er det sommerferie, og det går vældig godt,” siger Tine. ”Spørgsmålet er, hvordan det ser ud om et par måneder.”
Uanset hvad vil udlånstallene for Kleopatra fodre systemet med endnu et datapunkt – og gøre den næste anbefaling endnu skarpere. Målet er, at IMI på sigt kan hjælpe Biblioteket Sønderborg med at ramme efterspørgslen så præcist som muligt.
”Vi arbejder ud fra en tese om, at der findes et naturligt niveau for, hvor stort et materialebudget et bibliotek har behov for,” siger Jens.
Han peger på bibliotekets erfaring med e-bøger, hvor man i flere år har haft fri afbenyttelse, og hvor forbruget har ligget relativt stabilt over tid. “Fordi det afspejler et reelt behov hos borgerne,” siger Jens. ”Den tese arbejder vi videre med på materialesiden: At vi kan nå et punkt, hvor vi har afsat præcis de midler, der skal til for at imødekomme efterspørgslen.”
