Skrevet af
Det mest positive, der kan siges om den såkaldte PET-lov, er, at den nu bliver udskudt efter kritik fra organisationer og partier. Det betyder, at den kommer til første behandling efter sommerferien, hvilket giver mere tid til at diskutere, hvilken betydning en sådan form for overvågning har for samfundet.
Med forslaget til en ny PET-lov lægger regeringen nemlig op til et afgørende skifte i forholdet mellem stat og borger. Politiets Efterretningstjeneste skal kunne masse-overvåge borgere – også uden konkret mistanke. Det vækker bekymring hos mig både som demokratisk sindet borger, og i særdeleshed som forperson for Danmarks Biblioteksforening.
Bibliotekerne er fundamentale institutioner i et oplyst og åbent demokrati. Her skal borgerne trygt kunne tilegne sig viden, søge information og fordybe sig – uden at nogen følger med i, hvad de læser eller interesserer sig for. Netop den frihed er en forudsætning for både ytringsfrihed og kritisk refleksion.
Lovforslaget truer denne frihed. Hvis PET får mulighed for at hente store datasæt – f.eks. fra offentlige registre, biblioteksudlån, sociale medier og sundhedsdata – uden borgerens viden og uden konkret mistanke, risikerer vi at skabe en kultur, hvor selvcensur og skepsis vinder over nysgerrighed og åbenhed.
Overvågning ændrer nemlig adfærd. Det ved vi fra både forskning og erfaringer fra andre lande. Når borgere føler sig overvåget, bliver de mere tilbageholdende med at søge visse oplysninger, deltage i debatter eller opsøge viden, der kunne blive misforstået. Det rammer ikke bare den enkelte – det undergraver det tillidsbaserede samfund, vi har opbygget gennem generationer.
Bibliotekerne er – sammen med skoler, sundhedstilbud og andre velfærdsinstitutioner – centrale bærere af den samfundskontrakt, hvor borgerne tør være åbne, fordi de har tillid til, at deres privatliv bliver respekteret. Når vi udhuler disse institutioners rolle som neutrale og trygge frirum, risikerer vi at gøre mere skade end gavn – også for det sikkerhedsarbejde, PET selv skal udføre.
Vi anerkender behovet for at ruste efterretningstjenesterne til en digital virkelighed. Men det må ske med tydelige grænser, skærpede retsgarantier og en klar demokratisk kontrol. Det forslag, der nu ligger på bordet, flytter hegnspælene for, hvad der er acceptabelt i et frit samfund – og det bør få os alle til at stoppe op.
Danmarks Biblioteksforening opfordrer Folketinget til at tage risikoen for tillidsbrud alvorligt. For når først tilliden er væk, er den svær at genopbygge.
