Bibliotekspris med global gennemslagskraft.
Hvert år retter biblioteksverdenen blikket mod IFLA Public Library of the Year Award, der hylder de mest nyskabende og inspirerende folkebiblioteker i verden. Vinderbibliotek 2026: Mesa Gateway Library i Arizona, USA.
Prisen uddeles af den internationale biblioteksorganisation IFLA – International Federation of Library Associations and Institutions og sponsor James Bennett på den årlige World Library and Information Conference og er blevet et vigtigt vindue for udviklingen af moderne biblioteksbyggeri. Prisen giver samtidig et interessant indblik i, hvordan biblioteker fortsat redefinerer deres rolle i samfundet.
Et dansk initiativ
Public Library of the Year er et dansk initiativ, der blev uddelt første gang tilbage i 2014, som en del af Slots- og Kulturstyrelsen og Realdanias udviklingsprojekt Modelprogram for folkebiblioteker og med tegnestuen Schmidt, Hammer og Lassen og siden bibliotekssystemsleverandør Systematic som sponsor. Initiativet havde det formål at hædre nybyggede folkebiblioteker, der på en nyskabende måde formåede at kombinere funktionel og åben arkitektur med innovative teknologiske løsnin- ger, lokal forankring og en stærk brugeroplevelse. Siden er prisen blevet overtaget af IFLA, og i dag varetages bedømmelsesproces, koordinering og formidling af prisen af de tre IFLA-sektioner: Public Libraries, Metropolitan Libraries og Library Design i tæt samarbejde med den nye sponsor – den australske biblioteksleverandør James Bennett.
For at komme i betragtning til prisen, skal biblioteket være nybygget, væsentligt udvidet eller etableret i en bygning, der tidligere har haft en anden funktion.
Juryen vurderer blandt andet kandidater ud fra følgende kriterier: Arkitektonisk kvalitet. Samspil med omgivelser og den lokalsamfund. Fleksibilitet og design af rum. Bæredygtighed. Digital innovation og tekniske løsninger. Faciliteter og den samlede brugeroplevelse. Bibliotekets betydning som samlingssted og drivkraft i et lokalsamfund.
I 2026 gik prisen til Mesa Gateway Library i Arizona, USA. Vinderbiblioteket er designet af Richärd Kennedy Architects, og er det første nybyggede bibliotek i 30 år i Mesa. Årets vinder samler på mange måder flere af de tendenser, der har præget prisens historie.
Biblioteket blev af juryen fremhævet som et særdeles vellykket eksempel på, hvordan arkitektur, teknologi, bæredygtighed og lokalt engagement kan samles i én fortælling. Mesa Gateway Library er designet uden bagsider, men som én samlet organisk form, der starter, hvor landskabet slutter og tilbyder en nærmest markedspladslignende indretning, hvor forskellige zoner tilbyder rum til udvalgte aktiviteter, målgrupper og tilbud.
Men hvad er det egentlig, der kendetegner de biblioteker, som vinder prisen? Og hvilke tendenser går igen blandt de stærkeste nye biblioteker i verden? I de senere år har folkebiblioteker verden over gennemgået en bemærkelsesværdig forandring. De har udviklet sig fra traditionelle institutioner for bogudlån til leven- de, fleksible rum, der i stigende grad afspejler lokalsamfundets behov og interesser og er til mennesker først og frem- mest.
Denne udvikling ses ikke blot i arkitekturen, men også i indretningen af biblioteksrum, i tekniske løsninger og i udviklingen af, hvad institutionerne skal tilbyde. Men også i, at nye biblioteksbyggerier har en mere markant og tydelig rolle i udviklingen af vores byer og lokalsamfund. Når biblioteker indgår i byudvikling, handler det ikke kun om at opføre en ny kulturbygning. Biblioteket bliver en investering i social infrastruktur. Det skaber liv i byrummet, styrker lokal identitet, understøtter demokrati og danner rammerne om de fællesskaber, som gør en by attraktiv at bo og leve i.
Kernen i denne bevægelse er erkendelsen af, at biblioteker ikke er passive rammer om bogsamlinger og informationssøgning. De er for mennesker først og fremmest og med udgangspunkt i litteratur, fortællinger og information tilbyder de en ramme, der er som skabt til at fremme fællesskab, kreativitet og livslang læring blandt mennesker.
Markante tendenser inden for nye biblioteksbyggerier
Biblioteker findes i alle former og størrelser. Deres værdi er i stigende grad knyttet til det at skabe meningsfulde steder og relationer i lokalsamfundet, ikke blot adgang til materialer. I mange nye byudviklingsområder er biblioteket et af de få offentlige rum, hvor alle kan opholde sig uden at skulle købe noget. Biblioteket tilbyder et neutralt og inkluderende mødested på tværs af alder, uddannelse, kultur og økonomi.
> Ser man på de biblioteker, der har modtaget eller været nomineret til IFLA Public Library of the Year Award gennem de seneste ti år, tegner der sig et interessant billede. Prisen belønner ikke én bestemt arkitektonisk stil.
Tværtimod spænder feltet fra spektakulære og ikoniske storbybiblioteker til mindre lokale biblioteker. På trods af store geografiske og kulturelle forskelle er der dog en række fællestræk. Disse kan sammenfattes i nogle hovedtendenser: “Arkitektonisk kvalitet”, “Bæredygtighed”, “Digital innovation og maker-kultur”, “Delefaciliteter og fokus på samskabelse” og “Uderum og byliv”.
Arkitektonisk kvalitet og ikonisk design
Arkitektonisk kvalitet er derfor mere end blot godt design. Det handler også om valg af materialer, om tekniske løsninger og om den overordnede udformning. Men arkitektonisk kvalitet er ikke blot et ikonisk prestigebyggeri. Det er også en særlig profil, der formår at tiltrække nye brugere til biblioteket og som bidrager til at skabe et nyt samlingssted. Med den rette arkitek- toniske kvalitet og det rette design kan bygningen spille en afgørende rolle i at samle lokalsamfundet og bidrage til at skabe nye fortællinger om fællesskabet og dets borgere.
Et eksempel herpå er Oodi i Helsinki, Finland, der vandt prisen tilbage i 2019 og er blevet fremhævet som et sandt arkitektonisk mesterværk. Og måske endnu vigtigere. Oodi er et interessant bud på, hvordan et bibliotek som institution kan blive en del af løsningen på en bys urbane og sociale udfordringer. Et bibliotek der på trods af sin imponerende arkitektur fungerer som byens dagligstue – et sted hvor man opholder sig, arbejder, studerer eller deltager i aktiviteter. Den ikoniske arkitektur bliver her et middel til at styrke udviklingen af Helsinki og skabe et nyt bycentrum.
Stigende fokus på bæredygtigt og cirkulært byggeri
Tidligere blev bæredygtighed i biblioteksbyggerier ofte betragtet som et supplement til et allerede planlagt byggeri. Det kunne for eksempel være regnvandsopsamling, solceller eller grønne tage. Men i løbet af de seneste år har vi set en udvikling, hvor bæredygtighed i langt højere grad integreres som et grundlæggende princip i planlægningen af nye biblioteker.
Når ca. 40% af verdens samlede CO2 udledning kommer fra det byggede miljø, aspireres arkitekter og byplanlæggere til at gå nye veje, og det ses også i nyt biblioteksbyggeri. Det gælder alt fra energieffektive teknologier til genanvendelse og transformation af eksisterende bygninger. Der dukker f.eks. flere og flere biblioteker op i gamle og forladte bygninger, som har væ-ret skabt til andre formål. I stedet for at rive ned for at bygge nyt ser man biblioteker og andre kulturinstitutioner som et middel til at skabe nye fortællinger om en bygning, et sted eller en hel bydel.
Som eksempel bør fremhæves LocHal, Tilburg i Holland, der var nomineret til prisen tilbage i 2019. LocHal Public Library er placeret i en tidligere lokomotivværkstedshal. Bygningskonstruktionen tilbyder i kraft af sit tidligere formål nogle enorme arealer og en loftshøjde på over 15 meter, der på elegant vis er transformeret til en moderne attraktion – et mødested med en trappekonstruktion, der leder besøgende opad til biblioteksfunktioner, scener, læseområder, aktivi- tetsrum mv. Seks store, flytbare tekstilskærme muliggør en fleksibel opdeling af områ-derne, mens klimazoner er med til at bevare bygningens åbenhed; man opvarmer i centrale opholdszoner frem for at opvar- me hele rummet.
Et andet eksempel er Het Predikheren i Mechelen, Belgien, der var nomineret til prisen tilbage i 2021. Het Predikehren er et tidligere kloster fra 1700-tallet, der har ligget ubenyttet hen i mange år, og som i dag er forvandlet til et nyt og dynamisk bibliotek med udstillinger og teaterfaciliteter. Bygningens historie er meget tydelig over alt, men uden at tage over og den nænsomme restaurering og transformation af bygningen er et inspirerende eksempel på, hvordan ældre bygninger kan få nyt liv.
Samtidig bliver bæredygtighed i stigende grad betragtet som en måde at ‘drive bibliotek’ på. Anythink Nature Library, der netop er åbnet i Colorado, er f.eks. udviklet med det formål at hjælpe mennesker med at genopbygge forbindelsen til naturen. På DOKK1 i Aarhus, der vandt prisen i 2015, kan besøgende som et nyt tiltag låne frø og planter med hjem. Begge biblioteker viser, hvordan miljøbevidsthed og bæredygtig adfærd kan integreres som en naturlig del af bibliotekets tilbud og borgernes hverdag.
Digital innovation er med til at forstørre biblioteksoplevelsen
En anden tendens, som gør sig gældende, er, at biblioteker i stigende grad er blevet centre for teknologi og kreativitet. Fremfor blot at stille forskellige digitale tjenester til rådighed, ses der nu et voksende fokus på en mere holistisk tilgang til teknologi, hvor den anvendes til at udvide, udforske og formidle bibliotekets tilbud samt skabe rammer for læring, leg og samskabelse.
Beijing Library, der vandt IFLA Public Library of the Year Award 2024, er et godt eksempel på, hvordan teknologi og spilificering kan løftes til et helt nyt niveau. I børnebiblioteket udstyres de små lånere med et smartwatch, der kan aktivere forskellige tjenester på deres vej rundt i biblioteket. F.eks. er der en digital væg, hvor børn kan aktivere deres egen personlige digitale have. Hver gang et barn låner en bog, kan der plantes nye digitale blomster, som skifter farve afhængigt af det valgte emne. Det er også muligt at farvelægge sommerfugle, som efterfølgende kan flyve rundt i barnets personlige have.
Den digitale have udvikler sig i takt med, at barnet bliver ældre og interesserne ændrer sig. Barnet vil altid kunne vende tilbage til sin have, som bliver en forlængelse af biblioteksoplevelsen og samtidig fungerer som en form for spil baseret på barnets litteraturpræferencer.
Teknologien er integreret overalt i biblioteket. Besøgende kan f.eks. få serveret en personligt tilpasset kaffe brygget af en robotbarista. Intelligente reoler registrerer automatisk, når en bog tages ned, og hvis den sættes tilbage et andet sted, bliver den automatisk nyregistreret. Bestilles en bog fra bibliotekets enorme automatiserede lagersystem, leveres den til brugeren på få minutter. Og de innovative løsninger fortsætter.
> Beijing Library demonstrerer, hvordan teknologi kan anvendes til at skabe engagerende, personlige og interaktive biblioteksoplevelser, hvor læring, formidling og brugerinddragelse smelter sammen på nye måder.
Skaber af et sted – biblioteket som byudvikler
Hvor man tidligere primært så et bibliotek som en bygning, man kunne besøge, ser vi flere og flere innovative og nytænkende bud på, hvordan biblioteket frigøres fra kun at være en bygning til at være en funktion, et brand, et mulighedsrum, der, når frigjort fra bygningen, kan trækkes ud i byens rum og være med til at skabe anderledes oplevelser og byrum. At være en relevant aktør i udviklingen af byens liv og fællesskaber stiller krav og fordrer, at vi udvikler os i takt med det omgivende samfund og ikke lukker os om os selv.
Mange biblioteker i dag udvider deres tilbud med tilstødende terrasser, opholdsrum eller legepladser. Det er med til at skabe synlighed om biblioteket og tiltrække besøgende, som måske i udgangspunktet kommer for noget andet end at låne bøger. Biblioteket bliver et udflugtsmål for familier, et mødested og naturligt centrum i bydelen.
En ting er, at skabe aktive og interessante byrum tæt på biblioteket og dermed forstørre biblioteksoplevelsen. Noget andet er, når biblioteket bliver et brand, der opstår på uventede steder. Et spændende eksempel herpå er Seoul Outdoor Library, der tager biblioteksbrandet videre ved at løsrive sig fra et fysisk sted og i stedet ‘lave bibliotek’ rundt om i Seoul og dér, hvor folk i forvejen kommer. Gæster kan slå sig ned, slappe af, læse en bog og mødes med andre under åben himmel. Seoul Outdoor Library er en slags open air læse-miljøer som tiltrak over 5 millioner mennesker, da det åbnede i 2024.
1+1 er lig med 3
Biblioteker deler i stigende grad bygning og faciliteter med andre institutioner. Det kan være en måde at optimere og spare penge på drift. Det kan også være en måde at skabe multifunktionelle samlingssteder i en bydel, hvor borgerne får adgang til mange forskellige tilbud under samme tag. Ved at bo sammen med andre tilbud kan nye typer af tilbud, muligheder og anledninger opstå. Biblioteker kan, som et sted for kultur, dannelse og fællesskaber, tilbyde en neutral indgang til møder mellem mennesker, der måske ikke ellers ville mødes. Hvis vi ud- fordrer vores klassiske forståelse af bibliotekers rolle som formidler af viden og information, kan biblioteker i stedet ses som en slags offentlige dagligstuer, hvor der er noget at samles om og nogen at samles med. Her kan man studere, mødes i interessefællesskaber, deltage i debatter eller selv initiere aktiviteter. Stadig flere biblioteker eksperimenterer med nye former for borgerinddragelse og livslang læring ved at tilbyde faciliteter som undervisningskøkkener, værksteder, fælleshaver og kreative bygge- og makerspaces, hvor mennesker kan mødes, skabe og lære af hinanden.
Vinderen af Public Library of the Year Award i 2023, Biblioteca Gabriel García Márquez, ligger I en udsat del af Barcelona og har formået at skabe et attraktivt studie- og mødested, der tiltrækker folk fra store dele af byen. Biblioteket rummer ud over bibliotek også lokalradio, folkekøkken, konference- og studiefaciliteter. Et andet eksempel er Missoula Public Library, der vandt prisen i 2022, der deler sine faciliteter med forskellige lokale partnere og indsatser, der tilbyder undervisning, aktiviteter og rådgivning side om side med bibliotekstilbuddet
Fremtidens bibliotek?
Fremtidens biblioteksbyggeri vil i stigende grad være præget af fleksibilitet, inklusion og bæredygtighed. Efterhånden som samfundet udvikler sig, må bibliotekerne udvikle sig med det.
> IFLA/James Bennett Public Library of the Year Award hylder biblioteker som institution, som social infrastruktur, som demokratiske mødesteder og som arkitektoniske rollemodeller.
Tidligere vindere og nominerede viser med al tydelighed, at der ikke er en ”one-size-fits-all” løsning, når man skal udvikle et nyt bibliotek. Fremtidens biblioteksbyggerier vil i stigende grad være præget af fleksibilitet, inklusion og bæredygtighed. Efterhånden som samfundet udvikler sig, må bibliotekerne udvikle sig med det. Man bør i høj grad mærke og lytte til lokalsamfundets behov og skabe en bygning, der kan være fleksibel nok til at imødekomme fremtidens potentielle behov og samtidig rumme de funktioner og tilbud som efterspørges. Om det er en lokal dagligstue, et ikonisk byggeri, et mødested for udvalgte målgrupper eller måske et uderum, må man afgøre lokalt og sammen med de borgere, der skal bruge stedet.
Hvert år dukker kandidater op til prisen, som viser biblioteket og idéen om, hvad et bibliotek kan være på nye måder. Har du en kandidat i tankerne, så åbner vi for ansøgninger til IFLA/ James Bennett Public Library of the Year Award 2027 i starten af 2027.
Hold øje med IFLA.org
