Randers Kulturhus fra 1969+ knager i fugerne. Nu skal byg- ningens tre kulturinstitutioner, to museer og hovedbiblioteket, i gang med at gentænke huset.
Fremtidsvisionen: Et tidssvarende Kulturhus – åbent og langt mere synligt i bybilledet. Og med et nyt stærkt formidlings- center.
Grundidéen med de tre institutioner under samme tag holder stadig 100%, men for at bevare sin tiltrækningskraft skal rammerne gentænkes, huset åbnes og et fælles formidlingscenter skabes. Driftsbudget 2018 rummer ½ mio. kroner til at kvalificere kulturhus- visionen med idé og indhold med henblik på arkitektkonkurrence, finansiel sondering m.v.
Bibliotekets ledelse, Lene Byrialsen og Hans Nielsen, henholdsvis chef og vicechef, løfter en regngrå novemberdag en flig af sløret for kommunens spændende planer på kulturfronten.
– Vi er nu inde i en vigtig kvalificeringsproces, materialet skal ligge klar til budgetdrøftelserne for 2019 omkring sommertid 2018. Her skal foreligge en visionskonkretisering, som afdækker bygningsmæssige, byudviklingsmæssige samt formidlingsmæssige og institutionsfaglige potentialer i en revitalisering af Kulturhuset.
Kulturhuset Randers 2020
– Visionen er at realisere drømmen om en ny dynamisk version af Kulturhuset. Hvor de nuværende bastante betonmure lægges delvist ned, og husets indre åbnes. Et hus, hvor borgerne modtages i et fælles område modsat i dag. Et område med café, reception og butik.
Et hus med bedre rumløsninger for både museums- og biblioteksbesøgende. Indrettet på en måde som i højere grad end det nu er muligt, understøtter samarbejdet og interaktionen mellem de tre store kulturtilbud, fortæller Lene Byrialsen.
– Tilknyttet en unik, fantastisk tilbygning på P-pladsen ved siden af bygningen. Et fælles, fremtidsrettet formidlingscenter med plads til den nyeste teknologi, et Tech Lab og anderledes aktivitetsrum; der tales blandt institutionerne om det nye ‘fælles fjerde’, som skal udvikles. Og med god plads til særudstillinger for både kunst og historie, supplerer Hans Nielsen. Grunden er reserveret til formålet.
De uddyber begge med stort engagement, hvad tilbygningen skal bruges til ud over at give bedre plads.
– Ambitionen er at skabe en anderledes kulturformidlingsmodel, et state-of-the-art Randers Formidlingscenter. Med kreativitet i centrum og appel og attraktionskraft til både Randers’ egne borgere, de mange studerende og til turister. Og også en enestående mulighed for at inddrage husets mange andre lokale samarbejdspartnere.
Kulturhuset er populært og besøges af over en halv million borgere årligt. Men borgernes ønsker og behov har ændret sig væsentlig siden starten. I dag er der brug for plads til aktiviteter, liv og fællesskab. Biblioteket er blevet studie- og læringssted for massevis af unge og voksne. Mængden af kulturtilbud når de 500 om året; mange af dem afholdes i samarbejde med lokale foreninger og organisationer. Dét stiller krav ikke alene til teknik men også til nye rumløsninger. Løst anslået er der i visionen tale om en pladsforøgelse på 25-30%.
Pladsmangel og bygningsudfordringer
– Plads savnes generelt. Alene i biblioteket skal vi kassere os til plads til f.eks. de studiepladser, som brugerne efterspørger. Det kan vi også et stykke hen ad vejen, men ikke længe, understreger Hans Nielsen.
For nylig har vi ansat en rumdesigner, der layouter bibliotekets rum. Lige nu skal hun lave en Blå Boks, et læringsrum, i den ene ende af publikumsarealet. Og i den anden ende Stille- og studiezoner. Hun finder ud af, hvordan det kan gøres og tegner på det – og så prioriteres andet bort, fortsætter Lene Byrialsen.
Alle tre institutioner har desuden behov for formidlingsmæssig opdatering af aktiviteterne, hvis man forsat skal bevare tiltrækningskraften.
– Bygningsmæssigt er vi tillige i en situation, hvor større reparationsarbejder skal gennemføres. En følge af mange års almindeligt slid, utætte vinduer og gamle utidssvarende installationer – udgifter til mange millioner kroner. Kan de udgifter kobles sammen med Kulturhuset 2020, vil man undgå flere unødige renoveringsforløb og slå to fluer med et smæk, så huset opdateres og fornyes i én omgang, fortæller de to biblioteksledere.
Afsæt, visioner og ny tænkning
På Randers byrådsseminar i august 2017 stillede Kulturhusets tre institutionsledere op med et fælles oplæg. Om et langt mere synligt og attraktivt Kulturhus – til glæde for livet midt i byen. Med nytænkte, tidssvarende aktiviteter og formidling. Et hus som på sigt samtidig skaber sammenhæng til en kommende bydel i området mellem bykernen og Randers inderhavn.
Oplægget fra den dag og den nu påbegyndte uddybning tager udgangspunkt i et visionsmateriale lavet i 2012 med tilskud fra Modelprogrammet for folkebiblioteker (initiativ fra Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen) og med midler fra museumsside. Resultatet: Kulturhuset Randers 2020.
– Som jeg har forstået det, har man boet godt sammen her på samme adresse men uden at være særlig opmærksom på de synergimuligheder, der i virkeligheden kunne være. I 2012 udarbejdede en fælles arbejdsgruppe sammen med konsulent Lene Bak en vision baseret på bl.a. på synergiaspektet. Den voksede ud af pladsbehovet hos alle tre institutioner. Før var der planer om nyt hovedbibliotek på Thors Bakke. Siden arbejdede Kunstmuseet med idéen om et nyt kunstmuseum ved Gudenåen, men der kunne ikke rejses midler til det. Samtidig fusionerede Museum Østjylland med Nord- og Syddjurs Kommuner, så også hér mangledes plads. Mere plads og ønsker om mere synergi i kombination med moderne formidlingsformer gør, at bygningen, fantastisk smuk som den er i sin brutalistiske stil, skal fornys, pointerer bibliotekschefen.
Kulturhuset ligger ved Østervold og tæt ved Randers Busterminal, men også ved havneområdets Kornkajen og Kulkajen. En placering, som bliver endog mere central, når kommunens helt store vision, Randers Byen til vandet, videreudvikles. Tung trafik skal flyttes og byens bindes sammen med vandet; Randers Fjord er som bekendt Gudenåens udløb i Kattegat. Målet er, som det hedder, totaløkonomisk, bæredygtig byudvikling, hvor bylivsmæssige, trafikale og klimatilpasningsmæssige aspekter går op i en højere enhed. Foreløbig er der frem til 2021 afsat ca. 35. mio. kroner i anlægsudgifter. I den sammenhæng er det genialt at tænke en ny og åben version af Kulturhuset ind, det ligger strategisk rigtigt på aksen til havnen og vil fra dag 1 kunne skabe liv til det store byudviklingsprojekt. Byen-til-vandet Visionen er virkelig en god ide og det hele giver også på den måde rigtig god mening, mener Lene Byrialsen.
– For mig er det i øvrigt ikke bare et projekt med et nyt Kulturhus og et moderne bibliotek. Det handler i lige så høj grad om en nytænkning af samarbejde. I virkeligheden har vores interne fælles udviklingsproces kørt parallelt med 2020-visionen ført til meget tættere samarbejde i hele huset, siden jeg kom i december 2014. Ledelserne har været på fælles studietur, og vi laver arrangementer på tværs, hvor vi i fællesskab byder ind med vores personale og kompetencer.
Hvad sker der lige nu?
Visionsprojektet Kulturhuset 2020 skal forankres. Både med en politisk styregruppe dvs. borgmester, udvalgsformand og fmd. for Kunstmuseets bestyrelse, direktører m.fl. samt en administrativ arbejdsgruppe, hvor de tre institutionsledere naturligvis skal sidde, ligesom der skal laves plan for borgerinddragelsen osv. osv.
– Lise Jeppesen, direktør for Randers Kunstmuseum, museumschef Jørgen Smidt-Jensen, Museum Østjylland, og jeg skal den 30. november drøfte, hvordan projektet sættes på skinner sammen med forvaltningsdirektøren og en ekstern rådgivende konsulent. Og så er vi i gang, lyder det glad fra Lene Byrialsen.
Organisationen og lokalsamfundet
Helt grundlæggende bestræber biblioteket sig på at understøtte kommunens og byens liv og udvikling i alle sammenhænge. Lige nu arbejdes med 5 Strategiske Indsatsområder. Fokus for indsatserne i 2018 er: Læsning og sprogstimulering – styrke livslang læselyst. Viden og uddannelse – Randers som studieby. Oplevelse og fællesskab – være borgernes mødested. Struktur og partnerskab – være lokal og digital. Og endelig Organisationsudvikling. Under hvert indsatsområde er formuleret nogle delmål, og til hvert delmål hører konkrete handlinger, som udføres i 2018. Den store kommunes 98.251 indbyggere betjenes af ca. 65 årsværk.
Særligt skal der den kommende tid, i tillæg til Kulturhuset 2020, arbejdes med: Biblioteket som Mødested. Livslang læselyst. Landdistrikterne og de decentrale bibliotekstilbud med tre afdelinger i Langå, Randers Syd og Øst og Bogbussen. Læring og endelig Randers som uddannelsesby.
Læringsområdet matcher således kommunens indsats omkring Randers som uddannelsesby – uddannelser på alle niveauer – og biblioteket prioriterer både fysiske rammer og indkøb, databaser m.m. i den sammenhæng. Byen har ikke noget universitetsbibliotek eller større uddannelsesbibliotek, så adgang til viden er helt central og en klar vækstfaktor for Randers. Byen vil gerne trække flere studerende fra Aarhus til, det koster kun det halve for dem at bo i Randers og tager blot 30 minutter med toget til Aarhus.
Vi er et low-budget (42. mio.) bibliotek, men vil gerne give borgerne den bedst tænkelige service med de eksisterende ressourcer. Vi arbejder virkelig målrettet med at flytte og udvikle biblioteket i takt med samfundets udvikling, men også for at fastholde Randers Bibliotek som et attraktivt sted at arbejde, fortæller Lene Byrialsen.
– I 2016 havde Kulturhuset samlet set godt og vel 550.000 besøgende, det næsthøjeste i kommunen fulgt af Randers Regnskov med 261.000 besøg. Kun Randers Storcenter har flere besøg end Kulturhuset, tilføjer Hans Nielsen.
Bibliotek i bevægelse
Den måde, man prøver at arbejde på, handler egentlig om løbende kompetenceudvikling, er Lene Byrialsen og Hans Nielsen enige om.
– Vi har et ønske om, at biblioteket er i stadig bevægelse. Vi lægger vægt på forandringsparathed, lyst og mod. Og det er jo ikke noget, man bare trækker i en automat. Vi arbejder projektorienteret og på tværs af organisationen. For at kvalificere projekter har vi derfor lavet en projektmodel med en projektuddannelse på 3-4 dage over et år, som 20 medarbejdere gennemgår.
Biblioteksvæsenet i Randers arbejder med projekter på tre niveauer. De store med eksterne midler og partnere. Mellemlaget, hvor til man selv har afsat en pulje internt på 200.000 kr. I 2017 var fokus indad i organisationen, i 2018 kigges udad. Og så et 3. projektlag med enkel hverdagsudvikling. Desuden er der udformet en projektguide, som i tre niveauer overskueliggør, hvilke opgaver, der ligger i at være projektejer, – leder og -deltager.
– Det er personalet blevet rigtig gode til at arbejde med. Det er et ret enkelt greb. Her er ikke tale om, at vi opfinder den dybe tallerken. Men om at italesætte en måde at arbejde på i det lokale fællesskab og at give alle et rum til at løse opgaverne i.
– Vi mangler noget lidt mere dybtgående – ikke bare et todages kursus i biblioteksvirksomhed – for de efterhånden mange af vores medarbejdere uden en bibliotekar/cand.scient. bibl. Uddannelse bag sig. At have f.eks. publikumsvagter og stå for direkte formidling handler jo også om ideologien bag biblioteket. Dét at forstå hele bibliotekstankegangen. At være i det demokratiske oplysningsrum skal man tage alvorligt, lyder det fra bibliotekets chef.
– Det bevæger sig i de her år fra fortrinsvis at være formidling fra en til en til at være formidling fra en til mange. I bogcaféer, via FB online formidling o.l. Det fylder mere og mere. Og det kræver nogle andre fagligheder. Der er tale om en markant tendens, mener Hans Nielsen.
– Vi eksperimenterer i øvrigt også med møderækker for alle – Benspænd kalder vi dem. Møder, 3-4 stykker pr år, om det, der rører sig udviklingsmæssigt. I forbindelse med strategiudviklingen havde vi f.eks. en temadag med fremtidsforsker Henrik G. Hovgaard om at spotte trends. Alle skal vide, hvad der sker. Biblioteket er bemandet med gode folk, ildsjæle. Før arbejdede man nok lidt i sine egne rækker, i søjler. Nu tænker vi hele tiden i helheden, forklarer Lene Byrialsen.
Samarbejde og partnere
Andre møder til at geare organisationens fælles forståelse er Kend Randers-møder – i sig selv en ganske enkel ting at få op og stå. Lene Byrialsen fortæller:
– For halvandet år siden fandt vi på noget, vi selv synes har fungeret ret godt. Vi lavede et internt forløb som hed Kend Randers. Her har vi en gang om måneden inviteret en gæst ude fra, som vi synes kunne være en interessant samarbejdspartner. Det har f.eks. været en chef fra Randers Storcenter, en bankdirektør, en rektor osv. De blev indbudt til at fortælle bibliotekets personale om deres egen virksomhed og til, hvis de havde lyst, at fortælle, om der måske kunne være et samarbejdsområde, som biblioteket havde overset. Ud fra den devise, at skal vi servicere vores lokalsamfund, skal vi gøre en indsats for at lære folk og virksomheder at kende. Vi forsøger at række ud. Det har faktisk en effekt – indadtil og udadtil.
Randers Bibliotek bevæger sig også ud over det nationale niveau. For her prioriteres det internationale samarbejde i både IFLA og EBLIDA-regi. Noget der giver flere internationale projekter og samarbejdspartnere. Aktuelt bl.a. et læringsprojekt under ERASMUS med partnere i fx Finland og Polen.
Vores grundfunktion kort fortalt: Biblioteket skal altid være den institution, der understøtter det liv, der leves omkring os! Bibliotekschef Lene Byrialsen får meget passende det sidste ord.
Danmarks Biblioteker vender tilbage, når Randers’ vision for det nye Kulturhus realiseres.
