Ea Hoppe Blaabæk bruger en frygtelig masse biblioteksdata i sin sociologiske forskning – fysiske og digitale udlånsdata for at være mere præcis. Det er bibliotekets særlige rolle i samfundet som en institution, der kan bruges til at mindske social ulighed, der interesserer hende. Hun og kolleger kobler udlånsdata med demografiske data såsom køn, alder, uddannelse, indkomst o.lign. og stiller spørgsmål om sammenhængen mellem socioøkonomiske forhold på den ene side og læsning på den anden.
”Der er tegn på i forskningen, at forskellige former for kulturel aktivitet har gavnlige virkninger for individet – sang, teater osv. – men det står klart, at den væsentligste faktor er læsning”, fortæller Ea Hoppe Blaabæk.
Hvis man vil sætte ind ét sted for at øge den sociale mobilitet, er læsning dér, der er mest effekt for indsatsen. Læsning mindsker social ulighed, og jo tidligere indsats jo bedre. Derfor er det interessant at se på de faktorer, der påvirker læsningen, og særligt familier og familiers handlemønstre er kritiske her, fortæller sociologen.
Til rådighed er ikke nok
Når samfundet stiller ressourcer til rå-dighed som f.eks. fysiske og digitale udlån, er det de ressourcestærke, der er bedst til at udnytte tilbuddet. En konsekvens af dét er, at det ikke er tilstrækkeligt blot at stille ressourcer til rådighed, hvis man vil have alle til at bruge dem. De skal formidles.
“De ressourcesvage familier ser typisk ikke tilbuddene”, forklarer sociologen. ”Det så vi under COVID-19 nedlukningerne. Før nedlukningerne var forældre med længere uddannelser meget flittigere lånere af fysiske børnebøger, men det var ikke nær så tydeligt digitalt på eReolen. Da nedlukningerne kom, var de til gengæld meget bedre til at udnytte det digitale tilbud end forældrene med kortere uddannelser. Det er et vigtigt fænomen at holde sig for øje, hvis man f.eks. vil fjerne biblioteksbøder for at fjerne barriererne for ressourcesvage familiers brug af biblioteker. Det tiltag skal kommunikeres meget grundigt for at få effekt.”
Læsning følger både af arv og miljø
Hvis tvillinger udviser mindre forskelle i adfærd end søskende, antager man – alt andet lige – at genetisk arv spiller en større rolle for adfærden end miljø. Derfor har Ea Hoppe Blaabæk og kolleger lavet et studie af alle Danmarks tvillingers bibliotekslån. Det viser sig blandt de 67.900 i undersøgelsen, at genetisk arv spiller en overraskende stor rolle.
Læsning er lige så arveligt som uddannelse, kognitive færdigheder og psykiatriske diagnoser.
”Man skal ikke forstå det sådan, at der er et decideret læsegen”, advarer sociologen. ”Der er snarere tale om kognitive kompetencer – f.eks. evnen til at fordybe sig – og personlighedstræk såsom lysten til at fordybe sig. Det miljø, man vokser op i og ens opdragelse kan så hæmme eller frisætte de tendenser.”
Her viser det sig, at ressourcestærke familier er bedre til at kompensere for eventuel lav nedarvet tilbøjelighed til læsning. Og omvendt selvfølgelig, så hvis du har lav nedarvet tendens til læs-ning i en ressourcesvag familie, ser det ikke godt ud for din fremtidige læsning.
Køn og uddannelse er afgørende for læsning
”Vi er i gang med forskningsprojekter, der viser, at køn er en meget vigtig faktor for læsning. Specielt hos børn. Begge køn læser i skolen, men efter skole fort-sætter piger med at læse, mens drengene i langt højere grad holder op. Efter køn er (forældres) uddannelse virkelig vigtigt”.
I en ny forskningsartikel blandt alle vok-sne danske biblioteksbrugere viser Ea Hoppe Blaabæk og kolleger, at uddannelse er den vigtigste faktor for, hvor højlitterært man låner. Jo højere uddannelse, jo mere højlitterær smag.
I udenlandsk forskning anvender man typisk indkomst for at tjekke økonomiens betydning, men i Danmark har vi ikke så store indkomstforskelle, så forskerne inddrog formue, hvor der er langt større forskelle herhjemme. Formue var vigtigere end indkomst, men uddannelse var altså stadig den vigtigste faktor.
Hvad kan vi lære af forskningen?
Forskere begiver sig sjældent af med anbefalinger. Det er ikke deres formål, og meningerne om, hvad man så skal gøre på baggrund af viden, er ofte delte. Når vi taler om, hvad man så skal lære, udtaler Ea Hoppe Blaabæk sig derfor udelukkende som privatperson og forælder.
”Vi skal kigge på det, der kan facilitere læsning. Jeg synes, det er vigtigt, vi får afsnobbet børns læsning. Det er ikke et argument mod børnelitteratur af høj kvalitet naturligvis, men det er vigtigt, børnene oplever, det er sjovt og hyggeligt at læse, om det så er Bluey igen-igen eller Guiness Rekordbog, som én af mine drenge var forelsket i en overgang, og som det bare er jævnt træls at have som oplæsningsbog”, griner hun.
”Tidlige indsatser er afgørende. Når børnene møder egentlig læsefærdighed i skolen, er det så meget nemmere, hvis de allerede er vant til bogen som medie. Man får de her børn i mellemskolen, der faktisk ikke rigtig kan læse, og det kræ-ver så meget at få dem i gang, fordi der jo heller ikke er passende titler til dem i den alder. Så bliver det egentlige børnebøger, og det synes de selvfølgelig ikke er sjovt. De er tweens. Ikke børn.”
En anden ting er tilgængelighed, og det er mere end til rådighed. Til rådighed er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt.
”Sådan et skolebibliotek er ikke meget værd uden en skolebibliotekar. Én der kan sige ’ah, er du færdig med dén, så tror jeg, du vil synes, denne her er fed.’ Eller ’jeg har ikke lige den om dinosaurer, men jeg tror denne her om aliens er lige dig.’ Særligt fordi de læseudfordrede ofte har et ret dårligt sprog omkring bøger og læsning. De har simpelthen svært ved at tale om det og kommunikere, hvad de kan lide, eller hvad en god bog er for dem. Daginstitutioner er et åbenlyst sted at sætte ind, men de ansatte har mange andre opgaver, så det skal understøttes ressourcemæssigt oppefra, at det er en aktivitet, der skal prioriteres.”
Hvad med folkebiblioteket selv? Ud over de allerede nævnte pointer kan man arbejde mere med rummet og udstillingerne. Opfatter man rummet som velkommende, hvis man ikke er læser eller den store kulturforbruger?
”Jeg bor i København, og bogudstillingerne dér slår mig som indbydende. Det sænker barrierer, at man møder et varieret og tydeligvis vel-kurateret udvalg, nogen har gjort sig umage med. Det er nemt lige at snuppe en bog fra stakkene, også hvis man ikke er den store læser, og man egentlig er på biblioteket af andre årsager. Hylder med bogrygge og bibliotekarisk organisering kan virke afskrækkende på de uindviede eller hvis man ikke lige ved hvad man leder efter”, slutter Ea Hoppe Blaabæk.
Se mere om Ea Hoppe Blaabæks forskning i bl.a. kulturforbrug og læsning.
