Set fra et forskningsperspektiv er en væsentlig erfaring fra projektet Talk about it!, at bibliotekerne kan fungere som en arena, hvor der foregår en offentlig samtale om svære emner. I den sammenhæng har det vist sig, at formidlingstiltag af kulturelt tilsnit ofte kan være en katalysator for at fremme dialogen om svære emner.
Et barn af tiden
På bibliotekerne i Odense, Varde og Skive har man gennem projektet Talk about it! fået mulighed for at arbejde mere systematisk med bibliotekets rolle som facilitator af svære samtaler. Disse samtaler kan handle om ensomhed, døden eller andre tabubelagte emner. Denne artikel behandler erfaringerne fra projektet ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje, og løb fra januar 2024 til april 2025. I den periode skulle de tre deltagende biblioteker hver især udvikle og afholde tre forskellige tiltag. Disse formidlede indhold om og faciliterede samtaler om svære emner, da sådanne emner i nogle tilfælde kan være tabubelagte for dem, der har dem tæt inde på livet.
Talk about it! er på mange måder et barn af tiden. På den ene side er ensomhed og andre trivselsproblemer emner, der ofte behandles i medierne, hvilket gør det oplagt, at bibliotekerne også beskæftiger sig med dem. På den anden side spiller Talk about it! ind i flere af de mest fremtrædende biblioteksdagsordener fra de seneste årtier: Partnerskaber, samskabelse, demokrati og FN’s Verdensmål.
Samtidig er projektet et tegn på, at New Public Management – hvor effektivitet og ‘kunder i butikken’ har været i fokus – ikke længere er enerådende på biblioteks- og kulturområdet. I stedet ser vi en stigende forventning om, at biblioteker og andre kulturinstitutioner skal bidrage til at løse samfundets udfordringer – hvad enten det handler om klima, mistrivsel eller demokratisk dannelse.
Kreativ destruktion af biblioteket
I den righoldige litteratur om innovation skelnes der typisk mellem to tilgange. Den østrigske økonom Joseph Schumpeter beskrev innovation som kreativ destruktion, hvor fremskridt sker i ryk – som da dampskibe erstattede sejlskibe og revolutionerede skibstransporten. Alternativt kan innovation ske inkrementelt, altså i små, gradvise forbedringer, som vi ser det med computerprogrammer, der løbende opdateres.
Begge forståelser af innovation er relevante i en bibliotekskontekst. Bibliotekerne har oplevet en form for kreativ destruktion i takt med internettets udbredelse. Tidligere var biblioteket primært en samling af bøger, og den dominerende debat i det 20. århundrede handlede om, hvilke materialer samlingen skulle indeholde. Men internettet har fundamentalt ændret bibliotekets selvforståelse – for hvad er bibliotekets rolle, når tekst, lyd og billede er tilgængeligt overalt online?
Mange bække små…
Siden årtusindskiftet har bibliotekerne forsøgt at finde et svar på denne udfordring. Den mest præcise beskrivelse af deres udvikling er måske, at de har bevæget sig mod at være lokalt forankrede kulturhuse.
I den forbindelse kan hovedparten af de biblioteksprojekter, der er gennemført de seneste 20 år, forstås som en inkrementel udvikling af biblioteket som kulturhus – og Talk about it! er et tydeligt eksempel på denne udvikling. Hvor det traditionelle bibliotek indeholdt bøger om svære emner som psykisk sygdom og sorg, skal det moderne bibliotek som kulturhus også facilitere samtaler om disse emner.
Bibliotekslederne og medarbejderne fra de tre deltagende biblioteker er enige om, at projektet er gået overraskende godt. Først og fremmest har lokalbefolkningen generelt været velvil-lig over for at deltage i samtaler om svære emner. Derudover har tematiseret formidling vist sig som et stort plus.
Til daglig er biblioteket som kulturhus præget af mange forskellige aktiviteter, der sjældent har en rød tråd. Men i forsøgsperioden skulle bibliotekerne udvikle tre temaer, hvor hvert tema bestod af flere forskellige formidlingstiltag. På Skive Bibliotek blev der eksempelvis afholdt et tema om døden, der inkluderede en udstilling, en bogcafé, en læsekreds, fællessang, interaktive installationer og en performance med efterfølgende samtalecafé.
Tematiseret formidling har gjort det muligt at arbejde mere systematisk med forskellige formidlingsformater. Derudover har det lettet kommunikationen – både internt i biblioteket, hvor projektet var nemmere at forankre, og eksternt, hvor det var lettere at kommunikere budskabet til borgerne og de lokale medier. En særlig erfaring var, at tabuiserede emner som døden var lettere at få medierne til at dække end mange andre emner. Dette har bidraget til projektets synlighed og succes.
Norge tur/retur
Norge er et af de lande, der mest konsekvent har integreret bibliotekets nye rolle som kulturhus i lovgivningen. I den norske bibliotekslov står der:
“Folkebibliotekene skal være en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt.”
I Norge har fokus dog primært været på politisk debat, hvilket har givet udfordringer for mange biblioteksledere. De har skullet sikre, at flere synspunkter blev repræsenteret i debatterne, samtidig med at de har skullet tage stilling til, om kontroversielle og antidemokratiske stemmer skulle have adgang.
Men handler offentlig samtale og debat kun om politik? Det mener hverken denne artikels forfatter eller projektdeltagerne i Talk about it! Når noget er offentligt, betyder det, at det er af almen interesse – og det gælder ikke kun politik, men også en række universelle, menneskelige emner.
Her har Talk about it! demonstreret, at biblioteker kan spille en væsentlig rolle i at facilitere offentlige samtaler om eksistentielle emner som ensomhed, sorg og andre tabuer. Hvis de norske biblioteker ønsker inspiration til, hvordan de kan styrke den offentlige samtale om almenmenneskelige emner, kan de med fordel kigge mod Odense, Varde og Skive.
