Bekymringerne står i kø, når børns læsning er på dagsordenen i de offentlige debatter. I National indsats for børn og unges læseglæde har skolernes pædagogiske læringscentre (PLC’er) og folkebiblioteker i to år haft læseglæde som et positivt fælles tredje. Nu er resultaterne klar.
“Læse og glæde er to ord, der ikke kan være i samme sætning”. Ordene kommer fra et barn, der snakkede med sine klassekammerater om, hvad læseglæde er for en størrelse. Samtalen var rammesat af en biblioteksmedarbejder og skolebibliotekar, og de havde besluttet sig for at lade børnenes udsagn være pejlemærker i deres samarbejde. Eksemplet indkapsler, hvad den nationale indsats handlede om: Læseglæde og udvikling af tværfagligt samarbejde på den længere bane. Indsatsen sluttede den 1. juli 2025. På tværs af de mange prøvehandlinger, erfaringer og kompleksiteten i at arbejde på tværs af institutioner træder to hovedpointer frem. For det første: Børneinddragelse er en nøgle til at skabe læseglæde. Her er der god energi og innovationskraft at hente. For det andet: Børneinddragelse en af de vigtigste knapper at trykke på, når man skal udvikle samarbejdet på tværs af skolens og folkebibliotekets verden.
Hvad har vi lært?
Forskerne Stine Reinholdt Hansen, Martin Reng og Thomas Illum Hansen fra Center for Anvendt Skoleforskning har evalueret arbejdet i de 17 indsatskommuner.
Evalueringen viser overordnet, at samarbejdet mellem skoler og biblioteker er lykkedes godt. På spørgsmålet om, hvad der er gået godt i kommunernes indsatser, fremhæver en stor andel af de lokale tovholdere netop samarbejdet mellem institutionerne som det, der har gjort den største forskel. Samtidig er de tværfaglige arbejdsfællesskaber meget forskellige. De varierer med, om der i forvejen var etableret et samarbejde, hvor mange skoler og parter, der har været involveret, og i hvor høj grad, deltagerne har oplevet opbakning fra deres ledelse. Mens nogle beskriver samarbejdet som en “bragende succes”, betegner andre det som en mere langsommelig proces, hvor de “til stadighed rykker hinanden nærmere.” Fælles er dog, at møder og samarbejdsrelationer er kommet i stand, som, uanset afsæt og vilkår for samarbejdet, ikke ville have været etableret og haft samme virkninger, hvis ikke projektet havde gjort det muligt.
Samtidig tydeliggør tovholdernes svar, at det tværinstitutionelle samarbejde særligt er en udfordring for skolerne. Lærernes komplekse arbejdsvilkår, hvor forpligtelser i forhold til folkeskolens læreplaner og skolernes strategier og rammebetingelser, gør opgaven svær. Lærerne oplever, at der er mangel på tid og ressourcer, og selv med de muligheder, deltagelse i projektet har skabt, har skolerne flere steder været pressede. Det er en tendens i flere kommuner, at der er forskel på, hvor meget skoler og biblioteker har haft mulighed for at deltage og bidrage med i projektet. Samarbejdet har mange steder fungeret godt, når det har haft afsæt i og taget hensyn til institutionernes forskellige rammer og betingelser.
> Børneinddragelse har haft stor betydning for samarbejdet. Flere kommuner fremhæver inddragelsen som det vigtigste tiltag i deres indsats i forhold til at fremme børns læseglæde og til at være traditionsbrydende med deres læseaktiviteter.
Ud fra evalueringens resultater har forskerne formuleret anbefalinger til det videre arbejde. De anbefaler blandt andet, at man inddrager børn og unge på flere måder og niveauer, og at man kvalificerer inddragelsen fagligt ved hjælp af et fælles sprog om læseglæde. De betoner også vigtigheden af, at man undersøger de lokale forudsætninger for at samarbejde og finder en model, der passer til rammer, ressourcer og potentialer. Center for Anvendt Skoleforskning har i et parallelt spor og som en del af indsatsen udviklet og valideret et redskab til måling af børns læseglæde, som alle inden for feltet kan bruge i det fortsatte arbejde.
Principper og aktiviteter, der styrker samarbejdet
Antropolog Ea Helth Øgendahl har fulgt indsatskommunerne og udarbejdet fire principper. De er målrettet alle folkebiblioteker, PLC’er, skole- og biblioteksledelser samt forvaltninger, der har mulighed for at styrke det tværgående samarbejde om læseglæde. Det kan for eksempel være gennem udmøntningen af fælles puljemidler eller ved strategiske beslutninger om øget samarbejde.
Principperne zoomer ind på det fælles udviklingsrum, at være sammen om læseglæde, fælles fortælling, og den organisatoriske forankring. De peger på, at man skal skabe plads til fælles udviklingsrum, hvor der også er fokus på at lære hinandens fagligheder at kende. Samarbejdet handler om at være sammen om læseglæden og litteraturens værdi og potentiale. For at udbrede og forankre arbejdet skal man fra begyndelsen have blik for formidling af en stærk fælles fortælling om det fælles arbejde og for organisatorisk forankring af arbejdet og samarbejdet.
> Øgendahl har også identificeret fire læseglædeaktiviteter, som det er særligt godt at være fælles om. Det drejer sig om arrangementer med børn og forældre, fælles bogindkøb med børnene, børnene som eksperter på læseglæde og fællesskaber for børn og unge, der læser.
Aktiviteterne bygger på inddragelse af børn, og de skaber mulighed for samspil mellem fagligheder og mulighed for at bygge bro mellem de fysiske lokationer (folkebibliotek og folkeskoler).
De er valgt ud fra den præmis, at det er aktiviteter, hvor begge fagligheder kommer i spil, og hvor begge fagligheder ser en relevans i fokus og målgruppe for aktiviteten. Et andet fælles-træk er, at de bygger på kendskab til hinandens faglige kompetencer og faglige arenaer og dermed kan være første byggesten til mere samarbejde.
Når man skal samarbejde om børn og unges læseglæde på tværs af professioner, er det hensigtsmæssigt at udvikle et fælles sprog om læsning og en fælles viden. Det kræver, at man løbende kommunikerer med hinanden og har indsigt i og er nysgerrige på, hvad hinanden laver. Marianne Eskebæk Larsen fra Nationalt Videncenter for Læsning har lavet et redskab til at udvikle et sådant fælles sprog. Det er et refleksionsforløb, der falder i fire faser, og som giver anvisninger til, hvordan man udøver professionel nysgerrighed i praksis. Forløbet giver især mening at gennemføre, hvis man laver det sideløbende med konkrete læseglædetiltag for og med børn, som man udvikler sammen på tværs af skole og folkebibliotek.
De næste skridt
Alt materialet er samlet på projektsitet på fremtidensbiblioteker.dk, hvor man også finder et danmarkskort med de 17 indsatskommuners aktiviteter og en arbejdsbog. Flere af kommunernes koncepter ligger på Sprog- og Læsesporet, og centralbibliotekerne kommer til at bruge erfaringer fra indsatsen i deres nye roller som regionale læsecentre de næste fire år. I juni 2025 oplyste Kulturministeriet, at der er afsat 20,4 mio. til et konsortiesamarbejde om at styrke læsekultur blandt sær-ligt børn og unge. Jorden er gødet for at bygge videre på de mange erfaringer med samarbejde – og for at få læse og glæde til at optræde i samme sætning.
Lisbet Vestergaard
Projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Bag om indsatsen
Kulturministeriet udsendte i 2022 et open call om bud på, hvordan en landsdækkende indsats kunne skabe læseglæde og stærk læsekultur i børn og unges liv gennem et styrket samarbejde mellem PLC’er og folkebiblioteker. Et bredt sammensat konsortium med Tænketanken Fremtidens Biblioteker som projektleder fik i 2023 opgaven. Kulturministeriet støttede med 8,7 mio. kr.
De 17 indsatskommuner var Gentofte, Aalborg, Ikast-Brande, Stevns, Slagelse, Hjørring, Tønder, Rødovre, Odder, Kerteminde, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Langeland, Viborg, Vejen og Rebild. Styregruppen bestod af repræsentanter for Bibliotekschefforeningen, Centralbibliotekerne, CFU Danmark, Danmarks Biblioteksforening, Dansk Magisterforening, Landsforeningen Skole & Bøger, Pædagogisk LæringsCenterForening og Slots- og Kulturstyrelsen.
