Siden den spæde start i 2011 – og trods uenigheder mellem forfattere, forlag og biblioteker undervejs – er lånekurverne kun gået opad de sidste 15 år. Internationalt set er Danmark et særtilfælde i en ellers global magtkamp mellem primært forlag og biblioteker om digitale udlån. Hvad er hemmeligheden?
Ifølge direktør Marie Folke Bruun i Det Digitale Folkebibliotek, der drifter og udvikler eReolen, er det ret enkelt:
“I Danmark er vi særdeles gode til at samarbejde alle partnere imellem, men det er kun muligt for os, fordi bibliotekerne står sammen og bakker op om eReolen som samlet sektor.”
Det har historisk betydet en stor legitimitet for eReolen over for forfattere og forlag, der har kvitteret med at lægge deres titler tilgængelige på eReolen. I modsætning til de fysiske bøger har bibliotekerne nemlig ikke automatisk ret til at købe digitale bøger, så samarbejde er den eneste vej til et ordentligt digitalt bibliotek.
2025 blev et lidt særligt år
Fra 2024 til 2025 steg eReolens samlede udlån kun med 1% efter mange år med to-cifrede vækstrater. Hvad er der sket?
“Jeg tror, vi er ved at finde eReolens naturlige leje,” siger chefforhandler for Det Digitale Folkebibliotek, Torbjørn Porsmose. “Bibliotekerne har været utroligt dygtige til at finde ressourcer til den digitale transformation, vi har set gennem de sidste 10 år og særligt siden corona-dagene i 2020-21. Mange i den nye digitale brugergruppe er også nye biblioteksbrugere, så man har udvidet den samlede biblioteksbrugergruppe, og nu har materialebudgetterne på bibliotekerne fundet det niveau, man lokalt ønsker for fordelingen mellem fysiske og digitale bøger,” fortsætter han.
Den lille stigning dækker dog over interne forskelle i udlånet. E-bøgerne ligger stabilt på 2020-21 niveauet, mens lydbogsudlånet bare er vokset år efter år. Nu har de lokale kvoter og lofter også indhentet lydbøgerne, og kurven er fladet noget ud. Af eReolens knap 10 mio. udlån stod de dog stadig for 67%, mens e-bøgerne tog 30%. De sidste par procentpoint udgøres af podcasts.
“De nye teknologiske muligheder skaber nye læsere og nye måder at forbruge litteratur på,” siger redaktionschef for den nationale redaktion, Emma Alnor.
“En brugerundersøgelse fra 2023 viste, at halvdelen af vores lyttere laver noget andet, mens de lytter. Topscoreren var ’sysler.’ Brugerne strikker, hækler og laver andre sysler, mens de lytter,” fortæller hun. Her er bøgerne selvfølgeligt lidt forfordelte. Det er immervæk sværere at sysle, mens man læser.
Hvad hitter på eReolen?
Som Marie Folke Bruun gjorde opmærksom på, samarbejder biblioteker og forlag i Danmark, og det er måske tydeligst på den måde, at det er nogle andre titler, der hitter på eReolen end hos de kommercielle tjenester. “Vi har lagt eReolen et andet sted i det samlede bogmarked end de kommercielle alternativer,” siger hun. “Vores force er ikke udenlandske krimier, men vi er stærke inden for danske forfattere og særligt børne- og ungeområdet.”
En undersøgelse fra kulturministerens ekspertpanel, 2025, siger det samme. eReolens udbud er med langt færre titler faktisk bredere end de fysiske bibliotekers. “Det er godt for bogmarkedet, og det er godt for litteraturens vækstgrundlag. Det skærper bibliotekets profil, og borgerne har jo i den grad taget det til sig,” siger Marie Folke Bruun.
I 2025 så toplisten således ud på eReolen:
“… og det ligner altså ikke Mofibos eller Saxos toplister. Her finder man ikke mange børnebøger”, forklarer Torbjørn Porsmose. Man skal faktisk lede efter voksentitler på eReolens top-200, der i den grad domineres af børne- og ungelitteraturen.
> eReolens fokus og placering på markedet er i høj grad Bibliotekernes Nationale Redaktions fortjeneste.
“eReolen har altid udmærket sig ved sit redaktionelle arbejde og brede formidling, der kombinerer nyere litteratur og bagkatalog,” fortæller Emma Alnor. Og udlånsstatistikken viser, at formidlingen virker. Formidlede titlers udlånstal fordobles gerne øjeblikkeligt. Ligesom de fysiske biblioteker har udstillinger og nyhedsbreve til at promovere litteraturen, har eReolen digitale karruseller, artikler og særligt for børnenes vedkommende videoer.
Den ikke-hemmelige hemmelighed
eReolen har en særlig brugergrænseflade til de 6-14 årige: eReolen GO! Her er formidlingen unik set i international sammenhæng. Der er simpelthen ikke noget i verden, der ligner den. Igen er der en hemmelighed, og igen er den faktisk slet ikke hemmelig:
“Børneformidlingen er lavet enten i samarbejde med eller af børn. Formidlingen er simpelthen af, for og til børn. Børn ved, hvad de selv kan lide, og derfor hvad andre børn kan lide, og hvordan de gerne vil fortælle om det.
De har selvfølgelig brug for voksne til at sætte professionelle rammer om det, men indholdet kan de selv producere,” fortæller Emma Alnor. Redaktionen måler løbende på effekten af formidlingsarbejdet, og den taler sit eget tydelige sprog. Et iøjne- faldende datapunkt er, at ved sidste måling var kendskabsgraden til eReolen hele 70% på skolens mellemtrin (5.-7. klasse). Dertil angives GO! som det næstmest anvendte sted at finde inspiration til læsning blandt børn i 5. og 6. klasse kun slået af “sociale medier.”
Kommunale forskelle
Da hver kommune kan sætte sine grænser for det lokale udlån på eReolen, som den vil, betyder fleksibiliteten også vidt forskellige kommunale satsninger. Nogle kommuner opfatter det digitale udlån som et supplement, men for andre er et lån et lån, om det så er digitalt eller fysisk.
Det giver nogle store forskelle på tværs af kommunerne. Den kommune, der lånte flest digitale titler ud pr. indbygger, var i 2025 Allerød skarpt forfulgt af Gladsaxe, Silkeborg, Horsens, Sønderborg og Herning. Allerød havde næsten tre lån pr. indbygger. Det laveste kommunale tal (ingen nævnt, ingen glemt) var til sammenligning lige under 0,7 lån pr. indbygger – eller under en fjerdedel.
“Sammen med den nationale formidling er den dobbelte fleksibilitet eReolens helt store styrke,” siger Marie Folke Bruun. “Forlagene kan selv styre, hvad de vil stille til rådighed, og kommunerne kan selv styre forbruget med forskellige greb. Det giver tryghed hos begge parter.”
