Verdensmålene og partnerskaber

Skrevet af

Knud Schulz, Marie Engberg Eiriksson

8 april, 2019

Knud Schulz og Marie Engberg rapporterer og spørger:
Hvordan er bibliotekerne involveret i at opnå verdensmålene?
Er partnerskaber en vej, og kan biblioteker andet end sprede lidt oplysning?

 

Aarhus Universitet indbød den 4. februar til et møde mellem forskere og private og offentlige institutioner for at få omsat ny viden til praksis i virksomhederne og i de offentlige institutioner. Der var knald på programmet. Connie Hedegaard, der som universitets bestyrelsesformand åbnede ballet, fik sendt budskabet ud fra starten: Der er ingen tid at spilde, når Danmark skal give sit globale bidrag til at imødegå klimaforandringer, ulighed, folkevandringer og andre omvæltninger.

"At ændre verden gennem partnerskaber er jo ikke lige noget man bare gør…Hvis verdensmålene ikke bare er noget, vi leger, og de skal omsættes til virkelighed, kræver det samarbejde på alle mulige ledder og kanter af samfundet", fastslog Connie Hedegaard.

Universitet er også begyndt at formulere sin egen bæredygtighedsstrategi. De globale verdensmål giver en samlet ramme at se behovene for forandringer i. Og det haster med at omsætte den viden, som allerede eksisterer, til praksis. Universiteterne skal bidrage med den teoretiske viden, der kan operationaliseres i virksomheder og institutioner, og Aarhus Universitet er klar.

En række virksomheder og regionale og kommunale institutioner gav eksempler på, hvordan samspillet mellem ny viden og handlekraft og bæredygtige partnerskaber kan skabe reelle ændringer. Eksemplerne kom inden for mange af de forskellige verdensmål og indenfor lige så mange forskellige fagområder. Bedre vacciner, klimatilpasning, bioenergi, lavere spædbarnsdødelighed, musikterapi og meget andet. Alle eksempler viste, hvordan den viden, der kommer fra forskning, kan bruges til at opfylde verdensmålene, hvis man finder de rette partnere til at omsætte dem.

Steen Hildebrandt, formand for 2030-panelet og professor em-eritus, har aldrig været bleg for at tale parnasset imod, når han brænder for en sag. Med stor ironi blev en af de seneste beslutninger fra det statslige apparat videregivet, hvis det skulle have undsluppet den brede befolknings opmærksomhed: Afgiften på lystbåde og privatfly er netop nedsat. Et eksempel på den ulykkelige situation parlamentet og statsadministrationen befinder sig i, hvor beslutningsemner og evne er omvendt proportional med situationens alvor.

På regerings- og statsniveau er der lidt længere udsigter til handling. Så handlingerne skal i stor udstrækning komme fra lokale/regionale niveauer, og der er intet behov for at vente, hver dag der spildes, gør opgaven endnu større. Steen Hildebrandt talte i den henseende også de reelle ændringers sag. Vigtigheden af ikke at bruge verdensmålene som et brand på allerede eksisterende tiltag, men behovet for at se egen virksomhed efter i sømmene for at kunne skabe nye tiltag, der reelt kan bidrage til at nå verdensmålene.

De skridt, vi tager nu, bliver forudsætningen for, at der bliver et liv for den nye generation. Og ungdommen tog tydeligt teten. Universitet havde indbudt studenterne til at bidrage, og med et smittende engagement blev der efterspurgt ordninger for studerende til at styrke omsætningen af viden til praktiske tiltag. For eksempel ved at lade studerende fuldføre dele af uddannelsen ved blandt andet at bruge deres viden til nytte for samfundet. Svarene skulle leveres omgående fra talerstolen af fakultetslederne, som var tilstede. Det mest konkrete forslag var at etablere meriterende adgange til studiedele på tværs af universitet. Med stor alvor og energi viste de studerende, at de havde tænkt over, hvordan de kunne bidrage fra deres position i samfundet, midt mellem studie og arbejdsliv. En enkelt trussel om revolution blev det også til.

Hvordan kan bibliotekerne på samme måde bruge deres unikke position i samfundet til at fremme opfyldelsen af verdensmålene? Der er ingen af verdensmålene, der helt specifikt er bundet op på biblioteker. Skal bibliotekerne som den største kultur-institution i landet udnytte sin mulighed for at nå mange mennesker og for at oplyse den enkelte borger? Skal vi benytte muligheden for at bruge kulturen, læsningen og adgang til information som en løftestang for bedre uddannelse, bedre helbred og velvære, mindre ulighed? Eller skal man gå hårdt ind på at oplyse borgerne om forsvarligt forbrug og klimatiltag? Og hvem skal vi i så fald gøre det sammen med?

■ Dagen understregede, at der er et stigende pres fra en bredde i samfundet, der ikke er set længe, for at få sat fart på den nødvendige forandring.
– Så lad os komme i gang, politikere som biblioteksansatte, med at få aktiviteter og partnerskaber op at stå. Langsigtet tænkning udfordrer det politiske lederskab.
Mød op til DB’s 2030Møde den 14. maj i Nordatlantisk Hus i Odense!

 

KNUD SCHULZ, Aarhus, og MARIE ENGBERG EIRIKSSON, Gladsaxe Bibliotekerne

 

Medieforlig, biblioteker og public-service

LEDER Forhandlingerne, debatten og medieforliget, indgået i maj, fik Danmarks Biblioteksforening til endnu en gang at understrege bibliotekernes stærke position som demokratisk ...

Set fra MIN stol – Uden samtalen dør demokratiet

Folkemødets Dialogpris 2022 gik til Marie Stærke som “formår at være en repræsentant for borgerne i Køge, hvor alle føler, at de kender hende. Hun er samtidig ...