Kan man brænde sig på et ord? Stikke sig på en sætning? Pådrage sig mentale papercuts blot ved at åbne en bog?
Historisk har der været mange grunde til at censurere litteratur og stemple visse bøger som farlige. Vi dykker ned i nogle af dem og præsenterer eksempler på censureret litteratur, nu og tidligere, når vi læser op og snakker ud fra udvalgte værker.
Kom med til en anderledes bogcafé med højt til loftet og smagsprøver fra bøger, der på den ene eller den anden måde har været dømt farlige for deres omgivelser.

