Hvordan står det til med den grønne omstilling i de danske biblioteker? Hvilke tiltag er allerede i gang, og hvor ligger de største barrierer og muligheder?
Hele 96% af bibliotekerne forholder sig til grøn bæredygtighed i det daglige arbejde. Dette webinar tager udgangspunkt i den nye rapport “Grøn Branchebeskrivelse – Biblioteker” fra Kulturens Analyseinstitut, som giver et unikt indblik i bibliotekernes arbejde med bæredygtighed.
På webinaret får du:
- Overblik over status for grøn bæredygtighed i bibliotekssektoren
- Indblik i de vigtigste barrierer og hvordan de kan overvindes
- Inspiration til grønne initiativer og samarbejder
- Mulighed for at stille spørgsmål til analysen.

