Unge har brug for steder at mødes – ikke bare i skoletiden, men også i fritiden, om aftenen og i weekenderne. Men hvad sker der, når de mangler trygge, sunde alternativer?
Svaret er ofte: parker, supermarkeder eller selvbetjente biblioteker. Ikke ligefrem steder, der er skabt med unge i fokus.
Denne vigtige samtale om fremtidens fællesskaber finder sted på Folkemødet den 12. juni kl. 14 ved ’Handlingsskibet.
Her spørger vi:
Hvordan skaber vi attraktive mødesteder, der bygger på tillid, tryghed og stærke relationer?
Og hvad kræver det af os som samfund?
Vær med når et stærkt panel – med erfaring fra både kommuner, foreninger og erhvervsliv – inviterer til en åben samtale og konkrete idéer til løsninger.
Mød Paw Østergaard Jensen, Danmarks Biblioteksforening, Carsten Bjerre, ungdomsklubleder, Marie Brixtofte (V), Gentofte Kommune, Charlotte Bach Thomassen, DGI, Jeppe Rønnebæk, DBU og en repræsentant fra Salling Group.
Samtalen foregår i samarbejde med Ungdomsringen.
Kom og giv din stemme til kende – eller lyt med og få inspiration til, hvordan vi sammen tager ansvar for de unges trivsel og fællesskab. Læs mere.
#UngeFællesskaber #Folkemødet2025 #TryggeMødesteder #Handlingsskibet #DB2030