“Vi skal stå fast på, at et bibliotek må lægge rum til debat og uenighed, ligesom det lægger rum til børneteater, sprogcafé og strikkeklub. Det handler ikke om at tage stilling til indholdet – det handler om at værne om rummet.”
Sådan skriver Paw Østergaard Jensen (A), forperson for Danmarks Biblioteksforening i en klumme på Kommunen.dk den 4. juni 2025.
Når vi til efteråret går til kommunalvalg, kommer folkebibliotekerne igen i spil som nogle af vores vigtigste arenaer for demokratisk samtale og deltagelse.
Men netop nu ser vi en bekymrende tendens: At den rolle bliver udfordret, fordi der sættes spørgsmålstegn ved, om bibliotekerne overhovedet må bruges til politiske arrangementer og debatter – især op til valg.
I Frederikshavn Kommune har man for nylig besluttet, at kommunale bygninger – herunder biblioteker – ikke længere må anvendes til politiske aktiviteter i forbindelse med valg.
Tidligere på året opstod der lignende usikkerhed i København, hvor et forbud mod politiske møder i biblioteker og kulturhuse også blev overvejet. Heldigvis endte det med, at der ikke var politisk opbakning til at gennemføre det.
Men selve idéen om at begrænse debatten i de rum, der netop er skabt til oplysning og fri samtale, er dybt problematisk. For biblioteket er ikke kun et sted, man låner bøger – det er et sted, man låner perspektiver. Det er her, man kan møde andres holdninger, få udvidet sin horisont og blive klogere både på sig selv og på samfundet.
Paradoksal frasortering
Et af bibliotekernes vigtigste redskaber er netop litteraturen og bøgerne. Dem kunne man vel heller ikke forestille sig skulle censureres ud fra, hvad politikere eller embedsmænd synes, der burde stå på hylderne.
Det ville i hvert fald være en anden slags samfund end det åbne og folkestyrede Danmark, vi ønsker. Samme princip må gælde for samtalerne og de politiske møder i biblioteksrummet – de skal ikke sorteres, men understøttes.
I forvejen ser vi begrænsninger, fordi biblioteker mange steder bruges til brevafstemning. Når et lokale først er dedikeret til stemmeafgivelse, forsvinder ofte muligheden for at bruge det til politiske arrangementer. Det er paradoksalt. Da jeg selv var ung, hentede jeg materiale fra de forskellige partier på biblioteket, fordi det var det naturlige sted at orientere sig. Den mulighed findes knap i dag – og slet ikke, når der skal være helt ryddet for politisk aktivitet i forbindelse med afstemninger. I stedet burde vi netop dyrke adgangen til viden, holdninger og overbevisninger i al deres mangfoldighed.
Heldigvis er der også lokale stemmer, som siger fra. I Frederikshavn har de to borgmesterkandidater Anders Brandt Sørensen (S) og Jon Andersen (V) gjort det klart, at bibliotekerne bør bruges til politisk debat. Og de har helt ret. Det er her, borgerne kommer – og her, vi har chancen for at holde samtalen i gang på tværs af forskelle.
Når bibliotekerne afkobles fra den politiske samtale, flytter debatten andre steder hen – typisk til sociale medier, hvor ekkokamre og konfliktprægede algoritmer dominerer. Så mister vi muligheden for at være i uenighed med respekt. Og det er netop dét, bibliotekerne kan: de giver plads til uenighedskompetencer – evnen til at forstå, at man kan mene noget andet uden at være fjender.
Danmarks Biblioteksforening advarer derfor mod denne udvikling. Bibliotekerne skal ikke holdes uden for demokratiet – de er en del af det. Vi skal stå fast på, at et bibliotek må lægge rum til debat og uenighed, ligesom det lægger rum til børneteater, sprogcafé og strikkeklub. Det handler ikke om at tage stilling til indholdet – det handler om at værne om rummet.
Når vi nærmer os kommunalvalget den 18. november, har vi brug for flere steder, hvor borgerne trygt og frit kan engagere sig i samtalen om vores fælles fremtid. Biblioteket er et af de vigtigste. Derfor skal vi ikke begrænse dets rolle – vi skal styrke den.
