Folkebibliotekerne har mulighed for at sætte et stort og væsentligt aftryk qua vores stærke lokale forankring og berøring med rigtig mange borgere. Vi har potentialet til at fungere som mødested mellem den enkelte borger på den ene side og demokratiets institutioner og fællesskabet på den anden side.
Demokratiet er udfordret
”Den demokratiske samtale er under pres” er et udsagn, vi hører igen og igen i disse år. Vi kan pege på øget polarisering, en hård debattone, mistillid og skæv deltagelse, som nogle af symptomerne på at demokratiet er udfordret. En virkelighed, som er svær at ignorere.
Men hvad kan og bør folkebibliotekets opgave og rolle være som aktør ind i en sådan virkelighed? Hvordan skal vi angribe demokratikrisen? Hvor starter vi? Er det overhovedet en opgave for folkebiblioteket? Og hvad med biblioteket som platform for politiske debatter?
En gruppe biblioteksfolk fra Midtjylland mødtes i april 2023 for sammen at finde svar på ovenstående spørgsmål. Nogle af os havde stor erfaring med at arbejde med demokratiaktiviteter, mens andre var helt nye inden for feltet. Vi mødtes med et brændende ønske om at give vores bidrag til, hvad folkebibliotekernes svar kan være på de demokratiske udfordringer, vi ser i samfundet. Ambitionen blev til projektet AGORA – Biblioteket i midten af demokratiet, der i november 2023 modtog tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen. I projektet deltager otte biblioteker fra Region Midtjylland.
Hvad er demokratiunderstøttende aktiviteter?
Med de rette briller kan alt, hvad vi laver på folkebibliotekerne, karakteriseres som demokratiunderstøttende aktiviteter på den ene eller anden måde. Aarhus Bibliotekerne har gennem flere år arbejdet med demokratiunderstøttende aktiviteter, og på baggrund af bl.a. deres erfaring, arbejder vi i AGORA-projektet med en operationel afgrænsning af demokratiunderstøttende aktiviteter, som aktiviteter, der tager afsæt i særlige demokratiske udfordringer som fx skæv deltagelse eller polarisering.
Som eksempel kan nævnes, at vi ikke ”bare” arbejder med debatter, men at vi undersøger, hvilken demokratisk udfordring en given debat arbejder ind i: Er det for at skabe et samtalerum, hvor vi giver et alternativ til online ekkokamre? Er det for at mindske afstanden – og mistilliden – mellem borgere og lokale politikere? Eller er det for at folkeoplyse?
Denne skelnen er nemlig afgørende for, hvilken rolle folkebiblioteket indtager, hvilke metoder vi skal bruge og hvilke potentielle dilemmaer, der opstår i forbindelse med aktiviteten.
Folkebibliotekets rolle og opgave
Projektet er tænkt meget eksplorativt, og vi er kun halvvejs i projektperioden, men der begynder at tegne sig nogle strukturer. Som nævnt er vi optaget af koblingen mellem demokratiske udfordringer, folkebibliotekets rolle og de konkrete metoder og formater – det der udgør vores analytiske og operationelle ramme.
På nuværende tidspunkt har vi identificeret seks roller, som bibliotekerne indtager i forbindelse med demokratiunderstøttende aktiviteter. En af rollerne er ’Biblioteket som demokratisk øvebane’. Et eksempel på, hvordan biblioteket kan indtage denne rolle, er arrangementet ’Den europæiske ungdom i den nye verdensorden’, hvor elever fra ungdomsuddannelser deltog i workshop og oplæg med Jeppe Bentzen.
Arrangement blev afholdt af bibliotekerne i Horsens, Skive og Silkeborg med henblik på at teste hvad rammesætning, småvariationer i målgruppesammensætningen og forskelligartede settings betyder for et arrangement, der i udgangspunktet har samme indhold.
Arrangementet ’Vandet kommer!’, afholdt af Aarhus Bibliotekerne på lokalbiblioteket i Gellerup, illustrerer omvendt, hvordan biblioteket kan indtage rollerne som både ’brobygger mellem borgere og politikere’ og ’stemmergiver’. Til dette arrangement havde biblioteket inviteret borgere, politikere og eksperter til en samtalesalon om, hvad man kan gøre ved den stigende vandstand i Brabrand Sø – et emne der optager mange i lokalområdet. ‘Børnefolkemødet’, afholdt af Herning Bibliotekerne, omfatter en lang række aktiviteter, der formidler viden om FN’s verdensmål og bidrager til at fremme børn og unges interesse for at arbejde med løsninger til en mere bæredygtig fremtid. I denne forbindelse indtog biblioteket rollerne som ’folkeoplysningsinstitution’ og ‘facilitator af handlende fællesskaber’.
I projektet beriger vi løbende vores analytiske og operationelle ramme med afprøvede metoder, koncepter og formater, ligesom vi undersøger de dilemmaer, der opstår, når vi arbejder ind i rollen – alt sammen i en accept af, at de lokale vilkår er forskellige.
Vores ambition med projektet er, at vi lykkes med at nuancere vores interne drøftelser af, hvad vores opgave er, når vi tænker biblioteket ind i midten af demokratiet. Vi håber, at vi får et fælles sprog samt, at vi kan levere et output, der konkret og operationelt kan komme hele sektoren til gavn. Samtidig har vi også en forhåbning om, at vi kan være med til at udfordre folkebibliotekernes rolle på dette felt!
Har I spørgsmål eller erfaringer, der kan berige vores projekt, er I mere end velkommen til at kontakte os. Arbejder jeres bibliotek fx med demokratiunderstøttende aktiviteter, og kunne I tænke jer at give os sparring på vores arbejde med bibliotekets rolle så kontakt os endelig.
Kontakt
Jeppe Kirketerp (projektleder og udviklingskonsulent), Herning Bibliotekerne, tlf.: 61937747, e-mail: bibjki@herning.dk
| FAKTA Projekttitel: AGORA – Biblioteket i midten af demokratiet Deltagende biblioteker: Favrskov, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive, Viborg, Aarhus og Herning (projektledende). Partnere: Danmarks Biblioteksforening, samt Casper Hvenegaard Rasmussen, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet Tidsplan: Projektet løber i perioden 1. december 2023 til 1. december 2025. Beskrivelse af projektet: Projektet undersøger, hvilket demokratisk rum folkebiblioteket kan være, hvordan vi skaber mest værdi gennem forskellige praksisafprøvede demokratiunderstøttende aktiviteter, samt hvilken position i den større samtale om samfundets udfordringer folkebibliotekerne kan og bør indtage. Projektet går på to ben: et bredt lokalt forankret praksisspor og et fælles formidlings- og udviklingsspor, der tilsammen har til formål at forløse det store potentiale, der ligger hos folkebibliotekerne. Projektets resultatmål: 1) at folkebibliotekernes rolle og position som demokratiunder-støttende institutioner bliver mere tydelig, operationel og bedre forankret 2) at få erfaring med, hvordan vi i praksis skal sikre deltagelse og engagement blandt forskellige målgrupper og gennem forskellige demokratiunderstøttende aktiviteter. Projektet har modtaget tilskud på kr. 1.452.520 fra Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, Slots- og Kulturstyrelsen. |
