AGORA: Nye tilgange til bibliotekernes demokratiarbejde

Skrevet af

15. april, 2026

Hvilken rolle spiller bibliotekerne i demokratiet?  I projekt ’AGORA – Biblioteket i midten af demokratiet’ har otte midtjyske biblioteker udforsket, hvordan folkebibliotekerne kan være et aktivt og relevant demokratisk rum, og hvilken position de bør indtage i den større samtale om samfundets udfordringer. Nu er projektet ved at være ved vejs ende, og den 4. maj afholder bibliotekerne bag en afsluttende konference i Aarhus, hvor de deler deres erfaringer med resten af Biblioteksdanmark.

På konferencen kan deltagerne opleve inspirerende oplæg og konstruktive samtaler centreret om bibliotekernes demokratiarbejde. Talerne tæller Michael Bang Petersen (professor på Aarhus Universitet og projektleder på Magtudredningen 2.0), Nina Palesa Bonde (programchef for ytringsfrihed i den juridiske tænketank Justitia), Freja Scheufens Bøgedal (demokrati-iværksætter og -formidler i Kulturforeningen Aarhus Volume), Casper Hvenegaard Rasmussen (lektor og PhD, Københavns Universitet) og Loida Garcia-Febo (international bibliotekskonsulent og tidligere direktør for American Library Association).

Og så vil folkene bag projektet fortælle om dets vigtigste resultater. De vil præsentere ’Demokratirollemodellen’, der med afsæt i prøvehandlinger og med inspiration fra eksterne eksperter og analyser formulerer et fælles sprog for bibliotekernes demokratiske rolle. De vil også præsentere ’AGORA-værktøjskassen, der samler de metoder og værktøjer, som bibliotekerne har brugt og udviklet undervejs.  

Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig konferencen her.

AGORA-projektet vil ligeledes være at finde på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i Viborg den 23-24. april, hvor deltagerne bl.a. kan besøge projektets stand og her høre mere om projektarbejdet, erfaringer og resultater.

Du kan læse mere om programmet og tilmelde dig topmødet her.

Velkommen til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 i Viborg

Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Viborg Kommune og Viborg Bibliotekerne inviterer til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026

National projektleder til Læsekultur i forandring

Vil du være med til at igangsætte og drive en national indsats, der samler kommuner, organisationer og fagmiljøer om at styrke læsekulturen hos børn og unge?

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

Kulturlivets ledere oplever pres på armslængdeprincippet

Over halvdelen af de 226 kulturledere, der har besvaret rundspørgen mener, at armslængdeprincippet i dag er under pres i nogen, høj eller meget høj grad

Online adgang til ægte samtaler

Menneskebiblioteket åbner sin nye digitale bogreol for alle brugere af folkebibliotekerne i Aarhus, Roskilde og Albertslund

Vær med til at fejre grundlovsdag på biblioteket

GRUNDLOVSFESTEN inviterer alle biblioteker til at fejre grundlovsdag i tre uger op til 5. juni – både for børn og voksne

Biblioteker er demokratisk infrastruktur

Den nordiske model bygger på tillid. Bibliotekerne er en af de sidste bastioner for denne tillid og derfor er de en nødvendig, demokratisk infrastruktur

Børnevalget 2025 er afgjort!

Med sloganet ”Ja til retfærdighed” løber Møgmis med sejren ved bibliotekernes Børnevalg 2025