DB skubber på, deltager i og initierer løbende en masse projekter, som ikke på forhånd kan skrives ind i en virksomhedsplan. Et eksempel er den nye udgave af ’Kulturvaneundersøgelsen’, som kom den 5. november 2012. Den har DB efterlyst i flere år over for Kulturministeriet.
Den forrige undersøgelse af danskernes fritids- og kulturvaner kom tilbage i 2005 og omfattede årene frem til 2004, og afspejlede ikke den kraftigt voksende brug af digitale medier o.l. og ejheller biblioteket som kultursted f.eks. i forhold til integration. Kulturvaneundersøgelse 2012 har ganske vist været under kritik, bl.a. fordi den ikke sammenholder undersøgelsens brugerbesvarelser med data fra Danmarks Statistik. Men nu er den her, og den giver i alle tilfælde et fingerpeg om tendenserne i danskernes kulturvaner.
Overordnet set har den teknologiske udvikling ændret borgernes kulturvaner gennemgribende, konstaterer undersøgelsen, også selv om de traditionelle kulturområder og medier holder niveau. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.
Hele 78% af danskerne oplyser, de er biblioteksbrugere. Til spørgsmålet ’Hvor ofte kommer du på et bibliotek?’ (Tabel 5.1:) svarer 22% præcis som i 2004, at de aldrig bruger biblioteket. Der er 25%, som kommer en gang om måneden eller oftere mod 29% i 2004; 29% kommer mindst en gang om året mod 36% i 2004, mens 23% kommer sjældnere mod 11% i 2004.
Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er altså faldet siden 2004. Det er dog fortsat en bred andel på over halvdelen (54%) af danskerne, der fast bruger biblioteket, mens hver 4. dansker (25%) bruger det endog meget hyppigt og har svaret ja til et af flg. spørgsmål ’Dagligt eller næsten dagligt’, ’Mindst en dag om ugen’ og ’Mindst en dag om måneden.
Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede. Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket.
Hvorfor kommer de? Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning sammenholdt med 2004 i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer, foredrag og debatarrangementer. Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse.
En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og nettilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger. Tænketanken Fremtidens Biblioteker, et stort landsdækkende udviklingsprojekt initieret af DB, vil bl.a. se nærmere på, hvordan folk bruger biblioteket, og hvad de forventer af det.
