Hvordan forestiller du dig verden i 2040 eller 2050? Bliver den bedre, værre eller som i dag? Hvad med klima, sundhed, fred og fællesskab?
Det var centrale spørgsmål på den internationale konference NextLibrary i Aarhus, hvor over 350 deltagere fra 33 lande mødes for at udforske bibliotekernes rolle i at forme fremtiden.
Fremtidstænkning på biblioteket
På sessionen “The Future Begins at the Library – Empowering Citizens to Shape Tomorrow” i dag blev deltagerne introduceret til to værktøjssæt for biblioteker:
- Come Rain or Shine (UK)
- Sammen om Fremtiden (DK)
De giver biblioteker redskaber til at arbejde med fremtidsscenarier, trendanalyse og fortællinger, der engagerer både unge og ældre i at tænke og handle for fremtiden.
“Fremtidstænkning handler ikke om at forudsige i morgen – men om at forberede sig i dag.”
Sammen på tværs af generationer
Sammen om Fremtiden bygger bro mellem generationer ved at skabe dialog og dele erfaringer og håb. Målet er at styrke fælles handlekraft – især i forhold til klimaforandringer og bæredygtighed.
Fra verdensmål til hverdagsforandring
Projektet er en videreudvikling af Sammen om Verdensmål, og indgår i det nationale netværk DB2030, som arbejder med FN’s verdensmål. Det er også en del af UGE17 – Danmarks nationale uge for borgerdrevet bæredygtig handling.
Bibliotekerne viser sig som centrale mødesteder, hvor lokalsamfund kan mødes, lære – og sammen skabe fremtiden.