Bibliotekerne har brug for mere end hurtige svar

Når HK Kommunals næstformand Kasper Ejlertsen skriver om råb, skrig og konflikter på bibliotekerne, sætter han fingeren på et alvorligt problem. Ingen medarbejder skal møde på job med frygt i maven. Og HK skal have ros for at tage det op – både i debatindlæg og på deres bibliotekskonference samme dag.

Men vi skal passe på, at debatten ikke bliver for enkel. For der findes ingen hurtig løsning. Det kan lyde tilforladeligt at tale om lidt flere ansatte, kurser i konflikthåndtering og et par skillevægge. Men det svarer til at lappe et utæt tag med gaffatape. Det holder måske en uge – men skaden vokser under overfladen.

HK ved faktisk godt, at udfordringen er mere kompleks. De har nemlig selv siddet med til de rundbordssamtaler, som DM tog initiativ til, hvor fagforeninger, biblioteksledere, KL og Danmarks Biblioteksforening deltog. Her blev vi enige om, at problemet handler om meget mere end personalenormeringer: om borgernes ændrede adfærd, social udsathed, politiske besparelser, manglende beredskaber – og behovet for nye kompetencer hos medarbejderne.

Bibliotekerne er et af de få steder, hvor hele Danmark mødes: børn og unge, seniorer og hjemløse. Det er både vores styrke og vores udfordring. Netop derfor kræver det en bred og fælles indsats at finde løsninger, der både giver tryghed for medarbejderne og bevarer biblioteket som åbent, mangfoldigt rum for alle.

Derfor arbejder vi i fællesskab på et samlet udspil fra alle parter omkring bordet. Det er dér, løsningen skal findes – ikke i en kappestrid om en hurtig kur, men i helhedsorienterede tiltag, der gør en reel forskel i hverdagen. Det handler om kultur, kulturforståelse og ændringer i vores alles adfærd, så alle kan være i rummet med respekt.

Indlægget er også bragt i A4 Medier den 6. oktober 2025.

Bibliotekerne fortjener en oplyst debat

Bibliotekernes betydning handler om mere end udlånstal. Det handler om læsning – og om demokrati

“Bibliotekerne er vigtige mødesteder”

Bibliotekerne giver plads til fordybelse på en helt anden måde end hvad vi for eksempel oplever på de sociale medier

Bibliotekernes opgaver

Bibliotekernes arbejde handler ikke kun om udlån, men også om demokratisk deltagelse

Partier åbner for en ny bibliotekslov efter et valg … som kommer nu

En ny bibliotekslov skal bl.a. sikre, at bibliotekerne fungerer som demokratiets fællesrum – uanset hvor i landet, man bor

En vigtig debat om bibliotekerne – lad os tage den ordentligt

CEPOS har sat fokus på bibliotekernes udvikling. Det er positivt, men debatten bør være mere nuanceret og foregå på et oplyst grundlag

Bibliotekerne har ingen pårørende, der råber op

»Det ville være en superfornuftig idé at ændre biblioteksloven og gøre den mere tidssvarende i forhold til, hvad bibliotekerne rent faktisk er i dag«

Bibliotekets bogbus midt i den kommunale valgkamp

Debatten om bogbussen er ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Den handler om, hvilken kommune man ønsker at være

Et bredt kulturudbud er vigtigt for kommunen

En ny måling fra Applaus viser, at et rigt kulturliv i lokalområdet har stor betydning for mange danskere