Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen.
Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024.
På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere.
For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner.
Tallene vækker glæde hos Lotte Hviid Dhyrbye, der er daglig leder hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Ifølge hende hænger det stigende udlån sammen med to ting.
– Bibliotekerne har arbejdet utrolig meget med at formidle litteratur på nye måder. Der er kommet nye tilbud som læseklubber, og så er der også mange andre aktiviteter, som får folk ind på bibliotekerne, siger hun.
Samtidig er der ifølge Lotte Hviid Dhyrbye kommet et øget fokus på skærme og deres medfølgende påvirkning af evnen til at fordybe og koncentrere sig.
– Jeg tror, at man er blevet lidt mere opmærksom på, at det med bøger faktisk kan noget, siger hun.
