I Roskilde Kommunes kommunalvalgkamp er der opstået en skarp debat om bogbussens fremtid. Borgmesterkandidat Rasmus Jarlov (K) har i Dagbladet Roskilde den 7. oktober peget på bogbussen som en mulig besparelse i jagten på flere midler til børneområdet. Det har vakt stærk modstand – ikke mindst fra Filiz Sarah Thunø (S), medlem af Kultur- & Idrætsudvalget, samt formand for DBs Læringsudvalg, som ser bogbussen som en hjørnesten i kommunens kulturelle infrastruktur.
Jarlovs prioritering: Børn først – men på bekostning af kultur?
Rasmus Jarlov har fremlagt et børneløfte, hvor han lover flere penge til folkeskoler og dagtilbud. Han erkender, at stigende udgifter til specialundervisning presser budgettet og foreslår, at midlerne findes uden at skære i den almene undervisning. I stedet peger han på andre områder – herunder administration og bogbussen – som mulige steder at spare.
Jarlov understreger, at prioritering kræver fravalg:
“Man prioriterer jo ikke børneområdet, hvis man ikke kan pege på andre områder, hvor man vil bruge færre penge.”
For ham handler det om at sikre kernevelfærd, og han mener, at kulturtilbud som bogbussen må vige, hvis de står i vejen for investeringer i børns skolegang og trivsel.
Thunøs modsvar: Bogbussen er velfærd – ikke luksus
Filiz Thunø er lodret uenig. Hun kalder bogbussen “et rullende fællesskab” og “en livline til kultur, læring og læsning” – især for børn og ældre, der bor langt fra bibliotekerne. Hun fremhæver, at bogbussen har Roskildes næst højeste udlånstal og spiller en vigtig rolle i at bekæmpe læsekrisen og styrke børns trivsel.
“At spare på kultur og litteratur, er det samme som at spare på børn og unges dannelse, uddannelse og trivsel,” skriver hun.
Thunø ser Jarlovs forslag som en del af en bredere tendens, hvor kulturinstitutioner som Roskilde Festival og Museet for Samtidskunst også har været under pres. Hun advarer mod at reducere kultur til “flødeskum på lagkagen” og insisterer på, at kultur er et af de lag, der holder kagen sammen.
Kultur som en del af velfærdspolitikken
Thunø argumenterer for, at kulturpolitik bør være en integreret del af velfærdspolitikken. Hun peger på, at kultur skaber sammenhængskraft, modvirker ensomhed og styrker demokratisk deltagelse. Bogbussen er i hendes optik ikke bare et bibliotek på hjul – den er et symbol på lighed i adgang til viden og oplevelser.
“Viden og kultur er ikke kun for dem, der har råd. Det er en rettighed i et velfungerende demokrati.”
Et valg mellem investering og identitet?
Debatten om bogbussen er ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Den handler om, hvilken kommune Roskilde ønsker at være. Skal kulturtilbud som bogbussen ofres for at styrke folkeskolen? Eller skal man finde en balance, hvor både dannelse og undervisning prioriteres?
Valget står mellem to visioner: Jarlovs fokus på målbare investeringer i børneområdet og Thunøs bredere forståelse af velfærd, hvor kultur er en grundpille. I sidste ende handler det om, hvorvidt Roskilde vil se kultur som en udgift – eller som en investering i fællesskab, identitet og fremtid.
