Den nuværende bibliotekslov er skyld i forvirring og ulighed, siger Danmarks Biblioteksforenings formandskab i et debatindlæg i Kulturmonitor i dag, og giver i den forbindelse et bud på, hvad kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) bør kaste sig over.
Da Jakob Engel-Schmidt (M) trådte til som kulturminister, betegnede han sig selv som »minister for demokrati og dannelse«.
Det er en ambition, vi deler, men som kræver en stærk demokratisk infrastruktur for at blive til virkelighed. Her spiller bibliotekerne en central rolle, og det er på tide, at rammerne for deres arbejde bliver tilpasset de behov og udfordringer, vores samfund står overfor.
Den nuværende bibliotekslov er både forældet og uforpligtende, og den resulterer i en forvirrende forskellighed i bibliotekstilbuddene på tværs af landets kommuner. Det betyder, at borgernes adgang til viden, kultur og demokratisk dannelse i stigende grad afhænger af deres postnummer.
I de mindste og mest økonomisk pressede kommuner rammer dette særligt hårdt, og det skaber en uacceptabel ulighed.
En ny bibliotekslov kan sikre, at vi i stedet får et flot vævet tæppe af lokal mangfoldighed – på et højt niveau alle steder.
Vi ser gerne, at en ny bibliotekslov skal tage udgangspunkt i fire hovedområder:
1. Skab en ny læsekultur
Faldende læsefærdigheder og dalende læseglæde blandt danske børn er ikke bare et uddannelsesproblem – det er en trussel mod vores evne til fordybelse, empati og kritisk tænkning.
Vi ved, at øvelse gør mester, og det gælder også læsning. Alligevel bliver vores børn behandlet vidt forskelligt alt efter, hvilken kommune de bor i. I nogle kommuner kan børn kun få adgang til 1-2 digitale bøger om måneden, mens børn i andre kommuner har ubegrænset adgang.
Bibliotekerne kan være motoren i at skabe en ny generation af læsere gennem samarbejde med skoler og lokale aktører, men det kræver, at vi sikrer lige adgang til både fysiske og digitale materialer.
2. Gør information tilgængelig
I en tid, hvor information kan synes ubegrænset, er det paradoksalt nok stadig svært for mange at finde pålidelig og nuanceret viden.
Bibliotekerne kan demokratisere adgangen til information, men det kræver, at lovgivningen følger med – blandt andet med opdaterede regler om ophavsret.
3. Styrk den kritiske sans
Vi lever i en tid, hvor misinformation og polarisering truer demokratiets fundament. Bibliotekerne kan være en central aktør i at styrke borgernes evne til kritisk tænkning, både i forhold til kunstig intelligens og andre komplekse informationsstrømme.
4. Frem dialog og bæredygtig debat
Demokratiet er ikke en selvfølge, og bibliotekerne kan være en afgørende ramme for den demokratiske samtale, engagement og forståelse for en nødvendig bæredygtig omstilling.
Det sker ved at involvere folk og skabe mødesteder, hvor borgere på tværs af holdninger kan mødes, debattere og handle i et trygt miljø.
Biblioteket som fundament for demokratisk dannelse
Med den nuværende lov er bibliotekerne overladt til meget forskellige prioriteringer på tværs af kommuner. Det betyder, at børn og voksne i nogle områder har langt ringere adgang til viden og kultur end andre. Vi har brug for en fælles ambition om at sikre lige adgang for alle.
En ny bibliotekslov skal ikke kun adressere samfundets udfordringer som læsekrise og misinformation, men også sikre, at bibliotekerne fungerer som demokratiets fællesrum – uanset hvor i landet, man bor.
Vi opfordrer Jakob Engel-Schmidt og resten af regeringen til at gøre en ny bibliotekslov til et centralt omdrejningspunkt for kulturpolitikken. Det er her, vi kan gøre en reel forskel – for demokratiet, for dannelsen og for fremtidens generationer.
