Fem af Bornholms syv biblioteker skal lukke. Det har sat gang i en debat, der rækker langt ud over spørgsmålet om, hvor man fremover kan låne en bog.
Biblioteket er også et lokalt mødested, en adgang til kultur og viden og et sted, hvor mennesker kan mødes på tværs af alder, baggrund og interesser. I mindre lokalsamfund kan biblioteket samtidig være en vigtig del af den lokale infrastruktur – et af de få steder, hvor man kan komme uden at skulle købe noget eller have et bestemt ærinde.
Netop derfor har lukningerne på Bornholm vakt så stærke reaktioner. Kunsthistoriker Sine Krogh skrev i Kulturmonitor, at der foregår en kulturel nedrustning på Bornholm, mens 89 lokale profiler har skrevet til kulturministeren i et forsøg på at få sat fokus på bibliotekernes betydning.
Diskussionen er samtidig blevet national. I et nyt debatindlæg i Kulturmonitor argumenteres der for, at landdistrikternes biblioteker bør have en redningsplanke svarende til den, regeringen har etableret for truede folkeskoler. Pointen er, at når en lokal institution forsvinder, kan konsekvenserne række langt ud over selve institutionen og påvirke et helt lokalsamfund.
På Bornholm møder dette synspunkt dog også en anden virkelighed: en presset kommunal økonomi og svære politiske prioriteringer. Borgmester og viceborgmester har kritiseret kulturministeren for at blande sig i kommunens prioriteringer, mens Bornholms Tidende har efterlyst et regnestykke, der gør det tydeligt, hvad kommunen sparer – og hvad lukningerne koster.
Sagen rejser dermed et større spørgsmål: Hvad mister et lokalsamfund, når biblioteket forsvinder – og hvem har ansvaret for at sikre de fælles kultur- og mødesteder, når kommunernes økonomi ikke rækker?
