De tre hovedtemaer i september-udgaven er Kommunalvalg 2025, Aarhus Bibliotekerne i anledning af Dokk1’s 10-års fødselsdag og kommunal biblioteksstatistik. Der er desuden artikler om læsekampagner, forskning og en udstilling om historiske biblioteksplakater.
Læs artiklerne fra nr. 2, 2025 lige her, eller hent bladet som online-magasin.
Du kan abonnere på den trykte udgave via et medlemskab af Danmarks Biblioteksforening.
Lidt mere detaljeret finder du i september-nummeret:
- Syv lokalpolitikere giver deres bud på KV25, og hvad bibliotekerne kan gøre for at blive lidt mere synlige i valgkampen
- DF’s eneste kulturudvalgsforperson, Anne Møllegaard Mortensen, fortæller, hvad biblioteket og kulturen betyder i Faaborg-Midtfyn kommune
- Dokk1’s historie fortælles af bibliotekschef Marie Østergård og arkitekt og partner hos Schmidt Hammer Lassen Architects, Elif Tinaztepe
- Aarhus har fået nyt, fantastisk medielaboratorium – IRIS – i Dokk1
- NEXT LIBRARY er Aarhus’ internationalt elskede, men i Danmark ikke så kendte, bibliotekskonference og -festival
- Læseglæde-indsatser dækkes af Tænketanken Fremtidens Bibliotekers Lisbet Vestergaard og Varde Biblioteks Malene Langvad
- DB var på folkemødet på Bornholm og kulturmødet på Mors og viklet ind i en masse debatter
- Kunstig intelligens og unges informationskompetencer dækkes af Tænketankens projektleder Simon Rosenstand
- Lektor, dr. art., Henrik Jochumsen og ph.d., adjunkt, Mia Høj Mathiasson rapporterer om det nordiske forskningsprojekt UPSCALE
- Noget så fantastisk som en udstilling af historiske biblioteksplakater beskrives af pens. chefkonsulent, Leif Andresen
- Leif gennemgår desuden grundigt kommunal biblioteksstatistik herunder kommunernes udlån pr. borger og udgifter pr. borger
Næste nummer af Danmarks biblioteker udkommer 12. december 2025, bl.a. med data som ét af hovedtemaerne.










