Bliv Trendspotter på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025

Skrevet af

28. februar, 2025

Har I på biblioteket gang i interessante projekter, som I rigtig gerne vil fortælle landets kulturpolitikere og fagfolk om dem, så har I muligheden på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 24. og 25. april i Herning

Præsentér jeres projekter på roll-ups, så sørger vi for at placere dem, så deltagerne på Topmødet kan blive oplyst, inspireret og kan tage jeres ideer med hjem.

Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025 fokuserer på bibliotekernes samfundsværdi og vil bl.a. sætte spot på vigtigheden af det lokale folkebibliotek. I 2025 er der kommunalvalg og biblioteket spiller stadig flere steder en central rolle i forhold til debat og borgerinddragelse.

I skal kunne se jeres præsentationer i denne kontekst, men vi ser dog også gerne på andre projekter, som giver mening at præsentere i en biblioteks- og kultursammenhæng – under overskriften bibliotekernes samfundsværdi. Hent evt. inspiration her.

Præsentation af projektet
Jeres projekter skal på roll-ups kunne præsenteres på nem og overskuelig vis, med tekst og grafik, så deltagerne hurtigt kan orientere sig i jeres projekt, og om hvem I er. Sørg også for at have en QR-kode med, så interesserede nemt kan få adgang til mere uddybende materiale om jer og jeres projekt.

Send en beskrivelse af det eller de projekter I gerne vil præsentere, så giver vi hurtigt en tilbagemelding om de kan komme med på Topmødet.
Det er ganske gratis for jer at få roll-ups vist frem på Topmødet. I skal blot sørge for at få dem lavet og sende den til Danmarks Biblioteksforening, så tager vi dem med til Herning.
Bliver bibliotekets projekt(er) udvalgt, følger der også en billet med til Topmødet til 1 person, inkl. festaften. I skal selv sørge for transport og evt. overnatning.

Send beskrivelse af projekter og tilhørende roll-ups til webmaster@db.dk senest den 3. marts 2025.
Får I grønt lys, skal vi have modtaget jeres færdige roll-ups i København senest den 3. april 2025.

Vær med til at inspirere landets kulturpolitikere og jeres fagfæller med flotte og fængende projektpræsentationer på Det Bibliotekspolitiske Topmøde.

Program og praktiske informationer kan ses på www.dbtop.dk.

Online adgang til ægte samtaler

Menneskebiblioteket åbner sin nye digitale bogreol for alle brugere af folkebibliotekerne i Aarhus, Roskilde og Albertslund

Velkommen til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 i Viborg

Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Viborg Kommune og Viborg Bibliotekerne inviterer til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026

Vil du tænde gnisten på det bibliotekspolitiske topmøde 2026?

Vær med til at forme samtalen om bibliotekernes og kulturens rolle i en verden i forandring

Infomøde om fondsmidler

Vil I gerne afholde fællesspisninger, lave podcast, starte en fælleshave eller gennemføre andre fede aktiviteter på biblioteket for unge mellem 18 og 30 år?

DIN FREMTID NU – Fremtiden gør sit indtog på bibliotekerne

Frederikssund Bibliotekerne præsenterer projektet Din Fremtid Nu - et samtalekoncept, der også benytter sig af UNESCOs begreb om Futures Literacy. 

Tilbageblik på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025

Indtryk, oplæg og fotos fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 24. og 25. april 2025 i Herning

Kom med på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025 i Herning

Danmarks Biblioteksforening og Herning kommune og bibliotek inviterer til Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 24. og 25. april 2025 på Kulturhotellet.

Fremtiden starter på biblioteket

"Når vi læser litteratur, bliver vi trukket ind i andre verdener og andres liv, hvor vi forestiller os noget andet end vores egen hverdag”