Bøger og læsning i AI-æraen

Letlands Nationalbibliotek i Riga

Skrevet af

16. april, 2025

I en tid med øget pres på internationalt samarbejde og forandringer i demokratierne er det vigtigt at styrke den europæiske samtale om biblioteker. Derfor mødtes biblioteker fra hele Europa i Riga, Letland, til EBLIDA-konferencen 2025 under temaet “Power and resilience; books and reading in the age of AI.” Konferencen fokuserede på at styrke biblioteker som demokratiske nøgleinstitutioner med særligt fokus på AI og læsning.

Biblioteker og AI
Inga Bērziņa, Letlands minister for smart administration, åbnede konferencen og præsenterede det nye nationale AI-center, der skal fremme udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i offentlige institutioner og biblioteker. Hun fremhævede bibliotekernes rolle i at skabe folkelig forståelse og kompetencer inden for AI.

I Danmark har Bibliotekernes ”Vision for Fremtiden med Kunstig Intelligens” sat en fælles ramme for, hvordan danske biblioteker arbejder med AI.

AI-løsninger i biblioteker
Kaspars Kauliņš fra Tilde demonstrerede, hvordan AI kan understøtte bibliotekernes brugerbetjening gennem chatbots, automatisk oversættelse og flersproget søgning. Disse løsninger inkluderer:

  • Chatbots og virtuelle assistenter for 24/7 svar og aflastning af personalet.
  • Naturlig sprog-søgning for intuitiv og samtalebaseret søgeoplevelse.
  • Automatiseret katalogisering for hurtigere og mere præcis metadata.
  • Anbefalingssystemer baseret på brugeradfærd.
  • Dataanalyseværktøjer for bedre indblik i brugsmønstre og behov.

Disse løsninger skaber større tilgængelighed, bedre personalisering og vigtigst af alt: Mere tid til menneskelig interaktion og bibliotekarisk kernearbejde.

AI’s udfordringer
Flere oplæg fokuserede på de udfordringer, AI bringer med sig, herunder:

  • Risiko for jobudskiftning og automatiseret nedskæring.
  • Kompetenceudfordringer og behov for opkvalificering.
  • Devaluering af menneskelig faglighed til fordel for effektivitet.
  • Risiko for etisk og privatlivsmæssig slingrekurs.
  • Afhængighed af teknologi og tab af kritisk stillingtagen.

Derfor er det vigtigt, at bibliotekernes ansatte tilegner sig nye færdigheder som data literacy, forvaltning, brug af AI-værktøjer og digital etik.

Dansk perspektiv: eReolen
Jeppe Mørch fra Saga Publishing brugte eReolen som eksempel på en biblioteksskabt digital innovation, der har ændret den danske læselandskab. Han understregede vigtigheden af offentlig-privat samarbejde for at styrke læsning og tilgængelighed.

AI og læsning
Mørch fokuserede på, hvordan AI kan understøtte synlighed og kuratering uden at overtage den menneskelige anbefaling. Han advarede mod, at algoritmer overtager styringen af læsepræferencer og dermed ensretter smag og adgang. Biblioteker og forlag skal derfor tage aktivt ejerskab over, hvordan AI bruges, og sikre at det sker med kvalitet, gennemsigtighed og menneskelig dømmekraft.

Konferencens budskab
Konferencens budskab er klart: Bibliotekerne skal ikke blot følge med udviklingen – de skal sætte retningen. I en tid med algoritmer og kunstig intelligens er der stadig brug for menneskelige værdier og kontakt, kritisk sans og kulturel dømmekraft. Bibliotekerne har tradition for dette og potentiale til at videreføre det i en ny digital æra.

Kulturministeren modtager ny appel: Alle børn og unge har ret til at være læsere

Det skal være en politisk ambition, at alle børn og unge i Danmark har mulighed for at deltage i en stærk læsekultur.

Fupz overhaler Reuter

Børne- og ungdomsforfatter Kim Fupz Aakeson er i år topscorer ved uddelingen af bibliotekspengene, og skubber dermed Bjarne Reuter af tronen.

EBLIDAs nye director er dansk

EBLIDA har annonceret udnævnelsen af ​​Andrew Cranfield som dets nye director, med virkning fra på EBLIDA-rådsmødet i Riga den 7. april 2025

Udløser boggaver flere lån i børnefamilier?

På trods af at biblioteker er gratis, er der stadig stærke sociale forskelle i, hvilke forældre der bruger bibliotekerne mest.

National indsats for børn og unges læseglæde lancerer gratis arbejdsbog

Arbejdsbogen giver inspiration og gode råd til, hvordan den enkelte kommune kan arbejde med børneinddragelse og skabe et fælles sprog om læseglæde.

Læseglæde er en investering i børns trivsel

Samarbejdet mellem skoler, biblioteker og forældre er afgørende for at skabe en læsekultur, hvor børn møder bøger både i skolen, derhjemme og i fritiden.

Bibliotek vil nedbryde læsehindringer

Der kan være en del borgere, som af forskellige årsager har en mental barriere overfor det at læse, og den vil man forsøge at nedbryde.

Benhård satsning på udlån og læsning giver pote

”Det er ikke kommet af sig selv, og i mange kommuner har man passeret præ-corona aktiviteten. Man må bare klappe og anerkende indsatsen.”