Børnevalget krydser Øresund: Nu stemmer svenske børn med

Skrevet af

12. september, 2026

Når svenskerne går til valg søndag 13. september, er det ikke kun de voksne, der får mulighed for at sætte deres kryds. På biblioteker i Malmø og andre steder i Sverige kan børn også stemme – inspireret af det danske Børnevalg.

Ideen til Børnevalget opstod på Ballerup Bibliotekerne. I 2017 blev Danmarks Biblioteksforening en del af samarbejdet, og siden har Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening inviteret landets folkebiblioteker til at gennemføre Børnevalg, hver gang danskerne har været til kommunal- og/eller folketingsvalg.

Konceptet har vist sig at være en stor succes. Tusindvis af børn har gennem årene stemt på deres favoritfigurer fra børnelitteraturen og samtidig fået en konkret og legende introduktion til demokrati, valg og det at have en stemme.

Nu er Børnevalget så småt ved også at få et svensk liv.


På Rosengårdsbiblioteket i Malmø bliver Sveriges første Barnens val gennemført i forbindelse med det svenske valg på søndag den 13. september.
Børn mellem 4 og 12 år kan stemme på litterære figurer som blandt andre Findus, Sambakungen og Lilla Al-Fadji. Valget foregår på samme biblioteksmåde som et rigtigt valg med stemmesedler, stemmeboks og valgurne – og med bøger og læselyst som en vigtig del af projektet, som det ses i dette indslag i svensk TV.

I Malmø deltager fire biblioteker, og interessen breder sig allerede videre. Biblioteker i både det nordlige Sverige og Skåne har vist interesse for at være med.

”Det er fantastisk at se, hvordan en idé, der er opstået på et dansk bibliotek, nu begynder at leve videre på den anden side af Øresund. Børnevalget viser på en meget enkel måde, hvordan biblioteker kan gøre demokrati konkret og vedkommende for børn,” siger initiativtager Camilla Anker Duvald fra Ballerup Bibliotekerne.

Fra Ballerup til verden
Det svenske initiativ er endnu et tegn på, at Børnevalget vækker interesse uden for Danmark. Allerede i 2019 blev det danske koncept omtalt i japanske medier, og også fra Thailand har der været interesse for den måde, danske biblioteker arbejder med børn, demokrati og valg på. Også fra bulgarsk side har der været interesse for, hvordan idéen kan bruges til at skabe større opmærksomhed om demokrati og valgdeltagelse blandt børn.

Dermed er Børnevalget blevet mere end et dansk biblioteksinitiativ.

For selv om børnene naturligvis ikke afgør det rigtige valg, kan de få noget mindst lige så vigtigt med sig: erfaringen af, at demokrati handler om at tage stilling, lytte til andre og bruge sin stemme.

Og på søndag bliver det for første gang svenske børn, der får mulighed for at prøve kræfter med Børnevalget.

Fra Ballerup til Malmø – og videre ud i verden.

Ny kampagne sætter fokus på familiens betydning for børns læsning

Kampagnen Læs lidt. Giv meget. sætter fokus på familiens rolle i børns fritidslæsning.

PISA-chok igen. Tid til at prøve noget, der virker?

I stedet for alene at spørge, hvordan børnene kan klare sig bedre i den næste test, bør vi også spørge: Hvordan får vi flere børn til faktisk at have lyst til at læse?

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

Danske skoleelever har aldrig læst dårligere

Danske skoleelevers kompetencer i både læsning, matematik og naturfag er faldet markant i forhold til tidligere år. Det viser den nye PISA-undersøgelse.

40 mio. til flere aktive medborgere

Folkebiblioteker og andre kan søge om støtte op til 1 mio. kr. til aktiviteter, arrangementer, kompetenceudvikling og meget mere

Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn

Regeringen har besluttet at afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser

Open call: SKAB JER

Tag en anden organisation i hånden og skab jeres næste unge-indsats

Sommerskole for europæiske biblioteksledere

Hvordan styrker bibliotekerne deres stemme i en tiltagende kompleks tid, hvor bibliotekernes bidrag ikke altid anerkendes eller bakkes op af de politiske beslutningstagere? ...