Børste vinder Børnevalget 2026

Skrevet af

26. marts, 2026

Børste har vundet Børnevalget 2026 med 3.179 stemmer. I alt er der afgivet mere end 19.000 stemmer til valget, som er blevet afholdt på biblioteker og i kulturhuse over hele landet.

Resultatet er nu endeligt efter optællingen af stemmer afgivet af børn i alderen 4–12 år. Gennem Børnevalget får børn indblik i demokrati og valg på en legende og engagerende måde.

Siden den 10. marts har børn kunnet stemme på deres yndlingsfigurer fra kendte og elskede børnebøger. De ti kandidater har hver haft deres eget valgslogan, og sejren gik til Børste med budskabet: “Ja til gode venner”.

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet.

Feltet af kandidater var stærkt og bød på flere kendte figurer fra danske børnebøger. Blandt dem var Sally og hendes pinlige far fra Thomas Brunstrøms og Thorbjørn Christoffersens populære billedbøger. Den biografaktuelle flodhest Mumbo Jumbo var også på stemmesedlen sammen med teenagepigen Mira.

Pindsvinet Børste er kendt fra både bøger og DR’s Minisjang. Universet er skabt af Tine Kej og bøgerne er illustreret af Martin Jørgensen.

Med sejren indtræder Børste i rækken af tidligere vindere af Børnevalget, heriblandt Ternet Ninja, Eddie og Vildheks.

Idéen til Børnevalget opstod på Ballerup Bibliotek, hvor det første valg blev afholdt i 2015. Siden har konceptet spredt sig til biblioteker i hele Danmark. Her har børn kunnet stemme i en rigtig stemmeboks, lave egne valgplakater, udforske bøger om demokrati og deltage i forskellige valgrelaterede aktiviteter.

For yderligere oplysninger:
Camilla Anker Duvald, Ballerup Bibliotekerne, tlf. 41 75 00 61
Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, tlf. 40 30 52 30

Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn

Regeringen har besluttet at afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser

Læsekultur i forandring skydes nu for alvor i gang

Tænketanken Fremtidens Biblioteker står i spidsen for det konsortium, der skal realisere indsatsen

Danskernes læselyst stiger – de yngste børn fører an i nyt fremgangsår for bibliotekerne

Nye tal viser, at der i 2025 blev foretaget hele 36,3 millioner lån af fysiske og digitale materialer på tværs af landets folkebiblioteker, eReolen og Filmstriben

Open call: SKAB JER

Tag en anden organisation i hånden og skab jeres næste unge-indsats

212 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt

Bibliotekspengene udbetales én gang om året, og udregnes for både fysiske og digitale bøger

National projektleder til Læsekultur i forandring

Vil du være med til at igangsætte og drive en national indsats, der samler kommuner, organisationer og fagmiljøer om at styrke læsekulturen hos børn og unge?

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

Ny handlingsplan for litteratur

Ny plan giver flere børn mulighed for at få besøg af forfattere og illustratorer i løbet af deres skoletid, og der kommer et helt nyt hus dedikeret til tegneserier