Bogmomsen er erhvervspolitik – ikke kulturpolitik

Regeringen har meldt ud, at bogmomsen skal fjernes. Det bliver præsenteret som et løft til læsekulturen, men i virkeligheden er der snarere tale om erhvervspolitik end kulturpolitik.

Jeg forstår godt, at forlag, boghandlere og forfattere jubler. Afskaffelsen vil styrke en presset branche og skabe bedre rammer for udgivelse af litteratur. Det er vigtigt, hvis vi fortsat vil have et bredt og mangfoldigt bogmarked. Men det er ikke det samme som at få flere til at læse.

Alle involverede håber, at afskaffelsen vil føre til lavere priser på bøger. Men det er rent gætværk allerede nu at forudsige konsekvenserne. Erfaringen fra Sverige er klar: priserne faldt – men ikke i det omfang, man havde forventet, og primært til gavn for de stærkeste læsere. Studiebøger fastholdt endda stort set den gamle bruttopris.

Og så er der et vigtigt, men ofte overset aspekt: Biblioteker og skoler, som spiller en afgørende rolle i at give børn og unge læselyst, får allerede momsrefusion. De er altså pr. definition ligeglade med bogmomsen – men kan paradoksalt nok ende med at få råd til færre bøger, hvis priserne ikke falder tilsvarende.

Hvis vi for alvor vil styrke danskernes læsekultur, kræver det mere end lavere priser. Det kræver investeringer i daginstitutioner og skoler, hvor børn tidligt kan møde litteraturen. Og det kræver biblioteker, der er åbne og tilgængelige for alle – uanset baggrund og økonomi.

Regeringen har samtidig annonceret en litteraturhandlingsplan på 60 millioner kroner fordelt over fire år. Det er et spændende skridt, men vi må ikke glemme, at det er et meget begrænset beløb i forhold til de mange anbefalinger, som arbejdsgruppen bag planen har fremlagt. Hvis litteraturhandlingsplanen alene ender med at have et kommercielt sigte, mister vi chancen for at skabe en reel dannelsesindsats.

For bibliotekerne er sagen klar: Skal vi skabe nye læsere, skal vi styrke de steder, hvor litteraturen møder borgerne direkte – i skolerne, på bibliotekerne og gennem levende litteraturmøder med forfattere og formidlere.

Jeg hilser enhver støtte til litteraturen velkommen. Men vi må holde fast i, at fjernelsen af bogmomsen først og fremmest er en erhvervsstøtte. Hvis vi vil kalde det kulturpolitik, må vi samtidig investere i konkrete læsefremmende indsatser, så alle får mulighed for at opdage bøgernes verden – og her spiller bibliotekerne en uomgængelig rolle.

Indlægget er også bragt i Politiken den 10. september 2025.

212 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt

Bibliotekspengene udbetales én gang om året, og udregnes for både fysiske og digitale bøger

Børste vinder Børnevalget 2026

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet

National projektleder til Læsekultur i forandring

Vil du være med til at igangsætte og drive en national indsats, der samler kommuner, organisationer og fagmiljøer om at styrke læsekulturen hos børn og unge?

Bibliotekerne fortjener en oplyst debat

Bibliotekernes betydning handler om mere end udlånstal. Det handler om læsning – og om demokrati

Kulturlivets ledere oplever pres på armslængdeprincippet

Over halvdelen af de 226 kulturledere, der har besvaret rundspørgen mener, at armslængdeprincippet i dag er under pres i nogen, høj eller meget høj grad

“Bibliotekerne er vigtige mødesteder”

Bibliotekerne giver plads til fordybelse på en helt anden måde end hvad vi for eksempel oplever på de sociale medier

Bibliotekernes opgaver

Bibliotekernes arbejde handler ikke kun om udlån, men også om demokratisk deltagelse

Partier åbner for en ny bibliotekslov efter et valg … som kommer nu

En ny bibliotekslov skal bl.a. sikre, at bibliotekerne fungerer som demokratiets fællesrum – uanset hvor i landet, man bor