Danmarks Biblioteks-forening har genvalgt formandskabet

Skrevet af

23. april, 2026

På Danmarks Biblioteksforenings generalforsamling i Viborg er foreningens politiske og faglige ledelse blevet genvalgt for den kommende periode.

Forperson Paw Østergaard Jensen (A), Albertslund, fortsætter i spidsen for foreningen.

Ligeledes er Claus Mørkbak Højrup (V), Hjørring, genvalgt som politisk næstforperson.

Som faglig næstforperson fortsætter Annette Wolgenhagen Godt, der nu er bibliotekschef i Odense Kommune.

Forperson Paw Østergaard Jensen ser genvalget som et stærkt mandat til at fortsætte arbejdet med at styrke bibliotekernes rolle i samfundet:

”Bibliotekerne er én af de vigtigste fælles institutioner, vi har. De skaber sammenhængskraft, adgang til viden og muligheder for deltagelse i demokratiet. De fremmer den evne til kritisk læsning, som tiden kalder på. Jeg er glad for den tillid, vi har fået, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at sætte bibliotekerne endnu højere op på den politiske dagsorden.”

Den politiske næstformand Claus Mørkbak Højrup peger på behovet for at fastholde og udvikle bibliotekernes rolle i en tid med store samfundsforandringer:

”Vi står i en tid, hvor adgang til viden, kultur og oplysning er afgørende for både den enkelte borger og for vores fælles demokrati. Bibliotekerne spiller her en nøglerolle, og det er vigtigt, at vi fortsat sikrer stærke, lokale tilbud rundtom i hele landet.”

Faglig næstformand Annette Wolgenhagen Godt understreger de udfordringer og muligheder, der følger med den digitale udvikling:

”Retten til fri og lige adgang til viden er under forandring. Den digitale udvikling rejser nye spørgsmål om adgang, ejerskab og formidling. Her spiller bibliotekerne – og Danmarks Biblioteksforening – en afgørende rolle i at sikre, at alle borgere fortsat har adgang til litteratur, information og oplysning.”

Danmarks Biblioteksforening ser frem til at fortsætte arbejdet med at styrke bibliotekernes rolle som demokratisk infrastruktur og som centrale aktører i arbejdet med dannelse, fællesskab og kulturel udvikling i hele landet.

For yderligere oplysninger, kontakt Danmarks Biblioteksforening

Forperson Paw Østergaard Jensen, paw.ostergaard.jensen@albertslund.dk, 2164 9350
Politisk næstformand Claus Mørkbak Højrup, cmho@hjoerring.dk, 3054 7643
Faglig næstformand Annette W. Godt, awgod@odense.dk, 2135 1244

Mai Villadsen bliver ny direktør i Dansk Kulturliv

Tidligere folketingsmedlem Mai Villadsen bliver ny direktør i alliancen Dansk Kulturliv. Dansk Kulturliv er den fælles interesse- og samarbejdsorganisation for kulturlivets ...

DBs beretning for 2025 er udkommet

Læs Danmarks Biblioteksforenings Beretning 2025 som optakt til Topmødet

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

Stil op til DBs repræsentantskab

I løbet af marts 2026 afholder Danmarks Biblioteksforening fem kulturpolitiske inspirationstræf, hvor der også afholdes valg til DBs repræsentantskab

Har dine børn stemt til Børnevalget 2025?

Læs mere om Børnevalget og se bl.a. hvem der kan stemmes på og hvor, lige indtil de voksnes kommunalvalg den 18. november

Nu går børnene til stemmeurnerne

Den 27. oktober åbner børnebiblioteker over hele landet dørene til en helt særlig begivenhed, nemlig Børnevalget 2025

Kulturel oprustning skal med i kommunalvalgkampen

Det er i kommunerne, slaget står. Og det er dér, vi afgør, om vi vil opruste demokratiet kulturelt – eller overlade samtalen til de kræfter, der splitter

Sommerferie

Danmarks Biblioteksforenings sekretariat holder sommerferie fra den 14. juli til den 25. juli, begge dage incl.