Danske biblioteker udpeget som eneste danske eksempel om klimaoplysning til COP30

Skrevet af

31. oktober, 2025

Danske biblioteker udpeget som eneste danske eksempel i FN “Granary of Solutions” for klimaoplysning til COP30 i Brasilien.

Danmarks Biblioteksforenings initiativ UGE17 er udvalgt som det eneste danske eksempel i en global FN-støttet indsats for troværdig klimaformidling.

Over 120 konkrete handlinger fra 27 lande er netop udpeget til COP30’s i Rio nye “Granary of Solutions” – og UGE17 er blandt dem.

Fravær i regeringens nye verdensmålsplan
UGE17 var tidligere en del af den danske verdensmålsplan og modtog økonomisk støtte gennem Udenrigsministeriet og Verdensmålssekretariatet, men er ikke nævnt i den nye plan, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerede tidligere i år – ligesom støtten er helt bortfaldet.

Det er paradoksalt, at Danmark ikke længere prioriterer verdensmålsarbejde, der netop anerkendes internationalt. Bibliotekerne står klar til at engagere befolkningen i klima og bæredygtighed – men det kræver politisk opbakning og stabil finansiering,” siger Paw Østergaard Jensen, forperson for Danmarks Biblioteksforening.

UGE17 – borgernes verdensmålsuge – er en landsdækkende kampagne, hvor biblioteker i samarbejde med foreninger, skoler og lokale partnere sætter fokus på FN’s 17 verdensmål gennem udstillinger, debatter og borgerdrevne aktiviteter. I 2025 deltog over 80 kommuner og deres biblioteker sammenmed over 350 lokale partnere i Danmark, og initiativet har nu spredt sig til hele norden, en række europæiske lande og enkelte steder i asien og Nordamerika.

Det er et stærkt signal, at netop folkebibliotekerne løftes frem internationalt som et forbillede for, hvordan man kan skabe troværdig og inkluderende klimaformidling. Det viser, at viden, dialog og fællesskab er lige så vigtige som teknologi, når verden skal i mål med den grønne omstilling” siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Udpegningen er sket som led i den Global Initiative for Information Integrity on Climate Change, et partnerskab under COP30 og FN’s Climate Champions, der skal styrke kampen mod misinformation og skabe integritet i klimakommunikation.
UGE17 er det eneste danske eksempel blandt de 123 godkendte handlinger fra 27 lande.

WEEK17 har i dag spredt sig til over 180 biblioteker i 10 lande, med flere på vej.

Fakta
• Global Call to Action for Climate Information Integrity: 217 forslag – 123 godkendte fra 27 lande
• Eneste danske ”Granary of Solutions”: UGE17, Danmarks Biblioteksforening
• Formål: Bekæmpe misinformation, styrke viden og borgerdialog om klima
• UGE17 2025: +80 biblioteker, +350 lokale partnere, 10 internationale pilotbiblioteker
• Læs mere på www.db2030.dk/week17
• Global liste på www.climatechampions.net/action-agenda

Bibliotekerne fremhæves for klimainitiativ af FN – imens fjerner danske politikere støtten

FN fremhæver de danske bibliotekers klimaindsats. Hvorfor den danske regering har valgt at fjerne støtten til denne folkelige bevægelse, står hen i det uvisse

UGE17 og Kristine Tolborg vinder Verdensmålsprisen 2025

Stort tillykke til UGE17, landets biblioteker og Kristine Tolborg med Verdensmålsprisen 2025

UGE17 nomineret til Verdensmålsprisen 2025

UGE17 – borgernes verdensmålsuge - er sammen med Chora 2030 blevet indstillet til Verdensmålsprisen 2025

Ordbær, bøffer, biler og bælgfrugter…

Igen i år er Danmarks Biblioteksforening, DB2030 og Tænketanken Fremtidens Biblioteker med samarbejdspartnere på Klimafolkemødet, med et stærkt program.

’The Face of Change – Women Fighting for Nature’

Fotoudstilling og andet materiale er tilgængeligt for bibliotekerne

Verdensmålsprisen 2024

Kender du nogen, der arbejder for noget større end dem selv, så kan du nu indstille dem til Verdensmålsprisen.

Unge i front for en fremtid med fokus på tekstilaffald

Projektets mål er at engagere unge i kampen mod tøjspild og skabe en fremtid, hvor håndværk og design er en naturlig del af deres hverdag.

Fokus på global udvikling og fremskridt

Vil I være med til at sætte fokus på global udvikling og fremskridt - og samtidig forberede jer til UGE17 2025?