Forperson Paw Østergaard Jensens leder i Danmarks Biblioteker nr. 3, 2026
Hen over sommeren har Danmarks Biblioteksforening været med til at sætte biblioteker, kultur og demokrati på dagsordenen – først på Folkemødet på Bornholm og siden på Kulturmødet Mors.
Vi har diskuteret læsning og unges længsel efter fordybelse, den grønne omstilling og den folkelige forankring af den grønne trepart. Men ikke mindst har vi talt om demokratiet og vores fælles ansvar for at holde det levende. På Kulturmødet samlede vi mange af perspektiverne i debatten Demokrati er ikke en tilskuersport. Titlen siger i virkeligheden det meste.
Demokratiet foregår ikke kun på Christiansborg, i kommunalbestyrelsen eller ved stemmeurnerne. Det skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med, engagerer os i lokalsamfundet og oplever, at vores stemme bliver taget alvorligt.
Det danske demokrati er grundlæggende stærkt, men flere oplever afmagt og afstand til de steder, hvor beslutningerne træffes. Derfor har vi brug for åbne mødesteder, hvor mennesker kan møde hinanden og blive en del af den fælles samtale. Her har bibliotekerne en særlig rolle. Biblioteket er et af de få steder, hvor alle kan komme uden at skulle købe noget eller mene noget bestemt. Her møder vi litteratur og information, men også andre mennesker, perspektiver og lokale fællesskaber.
Når Nordea-fonden afsætter en pulje på 40 mio. kr til netop at styrke lokaldemokratiet på folkebibliotekerne, vidner det om, at bibliotekernes demokratiske potentiale ikke blot er noget, vi selv påstår. Det er en rolle, som også omverdenen ser og ønsker at investere i. Bibliotekerne har den lokale forankring, den brede kontakt med borgerne og de åbne rum, der skal til for at omsætte ambitioner om deltagelse og fællesskab til konkret handling.
På Kulturmødet trænede hele Folkescenen demokratiet gennem demokrati-fitness. Vi øvede nysgerrighed, lytning og evnen til at være i uenighed. Det kan lyde enkelt, men det er nogle af demokratiets vigtigste muskler – og de bliver svagere, hvis vi ikke bruger dem. Kulturmødet adskiller sig samtidig fra flere andre store folkemøder gennem sit stærke lokale engagement. Det er ikke blot en begivenhed, der kommer til byen udefra. Lokale borgere, institutioner og foreninger er med til at skabe mødet. Det mærkes ikke mindst, når øens skoler og ungdomsuddannelser holder undervisningsfri og deltager torsdag og fredag. Dermed bliver børn og unge ikke bare nogen, de voksne taler om. De bliver selv en del af den brede samtale om kunstens, kulturens og fællesskabets betydning. Når Kulturmødet fungerer allerbedst, minder det derfor om det lokale bibliotek, når det lykkes allerbedst. Biblioteket tager udgangspunkt i de mennesker, der bor i området, og kan samle skoler, foreninger, kulturaktører, politikere og borgere på tværs af alder og baggrund.
Som kommunalpolitiker ved jeg, hvor afgørende disse lokale mødesteder er. Demokratiet skal have et sted at bo. Det bor blandt andet i foreningerne, skolerne, kulturhusene og bibliotekerne – dér, hvor vi møder hinanden som borgere og ikke kun som forbrugere.
Folkemødet og Kulturmødet giver os koncentrerede samtaler om vores fælles samfund. Men opgaven begynder for alvor, når teltene er pakket sammen, og vi vender hjem.
For demokratiet skal ikke blot forsvares ved valgene.
Det skal leves hver dag – mellem mennesker.
