Demokratihåndbogen – om bibliotekerne og aktivt medborgerskab

Skrevet af

24. oktober, 2012

Vel hjemme efter et rigtig dejligt årsmøde i DB falder tankerne tilbage på nogle af de højdepunkter, som årsmødet rummede. Noget af det, jeg sætter rigtig meget pris på, er partiernes gruppemøder. Jeg finder det uvurderligt, at vi som Venstre-kulturpolitikere har mulighed for i hvert fald denne ene gang om året at mødes og drøfte liberal kulturpolitik, især bibliotekspolitik, men også kulturpolitik bredt.

Et af de programpunkter, som især vakte min interesse, var torsdagens formiddagsindlæg ved filosof Lene Andersen, som efterfølgende blev fulgt af satiriske/ ironiske kommentarer af formanden for Demokratihåndbogens bestyrelse, skuespilleren Flemming Jensen. Der var både alvor og sjov iblandet dette indslag.

Biblioteket – elsket og hadet
Filosof Lene Andersen har brugt meget energi på at studere bibliotekernes rolle gennem tiden, helt tilbage til hovedbiblioteket i Alexandria i det gamle Egypten. Og hun rullede fint bibliotekernes lange tradition som vidensbase ud. At biblioteker har været elsket og hadet til alle tider, tror jeg, er de fleste bekendt, netop fordi viden og især befolkningens vidensniveau ofte vil være en trussel mod diktatoriske magthavere, men Lene Andersen fik gennem sit oplæg meget fint bredt dette historiske rids over bibliotekernes rolle i en medborgerskabstankegang ud. En demokratiseringsproces, hvor bibliotekerne har rollen i befolkningens dannelse til demokrati. En medborgerskabsfølelse, hvor forpligtelser på hinanden for at få samfundets funktioner til at virke.

Lene Andersen pointerede, at tillid er et vigtigt led i det demokratiske medborgerskab og slog fast, at vi, især i Skandinavien, har en høj grad af tillid. Dette forhold hænger fint sammen med, at vi i DB på årsmødet i København for 2 år siden, især havde fokus på biblioteker og social kapital, hvor social kapital ud fra den amerikanske sociolog R. D. Putnam fordrer tillid, samarbejde og retfærdighed.

Lene Andersen trak den danske demokratiseringsproces tilbage til skoleloven af 1814, hvor vi fik undervisningspligt og grundloven kommer så 35 år senere. Hun fremhævede, hvordan store systemer og ideologier gennem tiden har søgt at begrænse adgang til viden herunder enevældet. Jeg husker reelt ikke, om hun kom ind på det, men det er først i 1901 med systemskiftet, at den sidste rest af enevældet falder, og vi kvinder mener vel rettelig, at der først rigtigt opstår demokrati i 1915, hvor kvindernes valgret bliver stadfæstet!

En af Lene Andersen pointer er, at det er adgangen til information, der har sat hele demokratibølgen i gang i Mellemøsten, et forhold hun ikke er alene om at mene. Endelig havde Lene Andersen en række eksempler og pointer omkring vigtigheden af adgang til viden og de udfordringer, som der gennem tiden på verdens- og nationalt plan har været, herunder højskolernes betydning, at der med 2. Verdenskrigs afslutning for alvor blev stadfæstet, at demokrati skal være styreformen i de vestlige lande.

Adgang til viden – grundlag for demokrati
Lene Andersen vil gerne være med til at sprede demokrati til resten af verden, men demokrati handler ikke bare om adgang til viden, det handler også om at kunne forstå denne viden, man får adgang til. Man skal kunne forstå og på den baggrund reflektere og bringe den ind i sin egen kontekst. Hun har derfor udviklet en egentlig ‘Demokratihåndbog’ (http: //democracy-handbook.org/wiki/index. php?title=Main_Page), hvor hun med baggrund i sine studier har udlagt tekster på dansk og engelsk i denne netbaserede demokratihåndbog. Det er så tanken, at dette gerne skulle oversættes til alverdens sprog, der er direkte adgang for brugerne til at være med til at oversætte teksterne til de forskellige landes sprog.

Jeg må indrømme, at jeg er vildt begejstret for idéen. Ikke at det skaber en demokratiproces i ikke-demokratiske lande, men initiativet er med til at bidrage til en fælles international forståelse af begrebet demokrati og hvem ved, understøtte udvikling af demokrati i lande, der i dag ikke har det.

Den farlige ligegyldighed
Der er dannet en bestyrelse omkring projektet, hvor skuespiller Flemming Jensen er formand, som han selv lakonisk sagde “jeg var ikke til stede ved mødet, hvor der blev valgt formand, så…”. Flemming Jensens rolle her var især at pege på den mere komiske, satiriske vinkel i forhold til demokrati. Et dejligt muntert indlæg med mange væsentlige pointer; som borgerlig politiker har jeg ingen problemer med at se det sjove i, at der bliver grinet på de borgerliges bekostning. Jeg er fuldstændig enig med ham i, at demokrati skal holdes vedlige, det dør ved ligegyldighed, og man kan godt stille sig selv det spørgsmål, om vi ikke er ved at dræbe demokratiet i ligegyldighed. Det er da ligegyldighed, når vi ikke kan koncentrere os lang tid nok foran tv-skærmen til, at vi kan få ordentlige forklaringer på komplicerede spørgsmål, men at disse i stedet nedgraderes til staccato og populistiske korte svar. Jensen pegede bl.a. også på det forhold, at aldrig har vi modtaget så mange informationer, som vi gør nu, og reelt kunnet gengive så lidt.

Jeg synes, Flemming Jensens indlæg på fin vis var med til at understøtte det, at demokrati og medborgerskab er væsentlige elementer i det danske samfund og, at bibliotekerne har en særlig rolle med al den viden, der samles her! Og sagt for egen regning: Så kræver dette naturligvis en veluddannet befolkning, som ikke kun kan læse, men også forstå og reflektere, hvilket kunne være DBs næste fokusfelt. At se på hvordan bibliotekerne kan understøtte den fordybelse, som er en nødvendighed for at reflektere, også hos de der ikke ved, at de har brug for det!

 

Hanne Pigonska er 1. næstfmd. i Danmarks Biblioteksforening og medlem af Odsherreds Kommunalbestyrelse for Venstre.

Infrastrukturen og bibliotekerne

En arbejdsgruppe har i 2019 set på Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) og på, hvordan det samarbejdende danske biblioteksvæsen og dets digitale infrastruktur organiseres ...

KL & Bibliotekerne

I maj blev et KL-papir om folkebibliotekerne præsenteret. Her fremhævede Leon Sebbelin (B) biblioteket som en af vores vigtigste kulturinstitutioner og opfordrede kommunerne til ...

Biblioteksloven til debat

At alle landets kommuner skal have et folkebibliotek, fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed, der beskriver formål og rammer for driften, som kommunerne står for, samt ...

Vær med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020

Vil I være med til at skabe Kulturens Plads på Folkemøde 2020?Den 18. februar er der deadline for den forpligtende tilmelding til at deltage som betalende partner.Vil I være ...

Folkebibliotekerne og Folkeoplysningen skaber fremtidens oplyste lokalsamfund

Demokratier verden over udfordres i disse år kraftigt på mange niveauer, hvad enten det er af russiske internet trolls, præsidenter der kaster om sig med beskyldninger om fake ...

Som man siger – i Danmark

Dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettodansk og gadeslang. På www.sommansiger.nu samler projektet Danmarks talesprog. Enhver kan her dele sit sprog og være med ...

Bibliotekspolitisk Topmøde 2020

TOPMØDET ER AFLYSTLæs mere Velkommen til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2020Udnyt bibliotekets fulde potentiale i samfundets tjeneste16. – 17. april 2020 på Alsion i ...

Syv skarpe fra Københavns Forsamlingshus

’Københavns Forsamlingshus’ er den fælles overskrift for syv veloplagte morgenoplæg, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat.Læs mere om ...