Er bibliotekerne truet som ramme om den demokratiske samtale?

Demokratiet bygger på oplysning og debat. Derfor har bibliotekerne altid haft en central rolle i samfundet – ikke blot som steder, hvor viden er tilgængelig for alle, men også som samlingspunkter for den demokratiske samtale. Det er en rolle, vi må værne om.

Folkebibliotekernes formål er fastsat i lovens §1: At fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det gør de ved at stille bøger og digitale materialer til rådighed, styrke læseglæden og skabe kulturelle arrangementer. Men også ved at være ramme om debat og samtale. Ligesom bibliotekernes materialer udvælges efter aktualitet, relevans og kvalitet, skal bibliotekerne også være i takt med tidens dagsorden og sikre borgere og politikere et åbent forum for debat.

Den mulighed er fra tid til anden under pres. Senest så vi det i Københavns Kommune, hvor kulturforvaltningen med kulturborgmesteren i spidsen ville forbyde biblioteker og kulturhuse at afholde debatter om udenrigspolitiske emner. En sådan begrænsning ville ikke blot indskrænke bibliotekernes funktion som samlingssteder for samtale, men også være i modstrid med selve deres fundament. Bibliotekerne har altid rummet viden om hele verden – i bøger, databaser og foredrag – og de arrangerer årligt tusindvis af debatter om alt fra lokale forhold til globale spørgsmål. Uanset om det handler om USA, Trump, Ukraine, Israel, Palæstina eller Grønland, læsning, vindmøller eller grøn mad, er interessen enorm, og bibliotekerne tiltrækker hvert år over 30 millioner besøgende.

Biblioteket skal være rammen om den kommunalpolitiske debat
Når vi i efteråret nærmer os kommunalvalget, kommer bibliotekerne tættere på dem, der bestemmer rammerne for bibliotekerne i hver enkelt kommune – både de centrale embedsmænd og politikere. Det er afgørende, at lokale politikere værner om ytringsfriheden og sikrer, at der ikke lægges hindringer i vejen for debatter om aktuelle emner, også når de er kontroversielle. Desværre oplever vi ofte, at der lægges pres på bibliotekerne for at undgå politiske debatter, især op til valg, fordi nogle emner kan være følsomme. Men netop derfor er det vigtigt, at bibliotekerne forbliver et neutralt og åbent forum for samtale om alt fra skat og velfærd til kultur, vindmøller og skolepolitik.

Vi vil derfor advare mod en tendens, hvor den demokratiske samtale begrænses, og debatten overlades til de sociale medier. Bibliotekerne giver os en unik mulighed for at mødes ansigt til ansigt og diskutere med respekt for hinandens synspunkter. Med over 300 folkebiblioteker fordelt i alle landets kommuner er det oplagt, at de skal være rammen om dialog mellem borgere og politikere – ikke mindst op til kommunalvalget den 18. november.

Demokrati handler ikke om at være enige, men om at forstå, hvorfor andre mener noget andet og finde løsninger sammen. Folkestyret i Danmark bygger på denne tradition, og vi må ikke ende i en ensidig, polariseret debat, hvor vi kun bekræfter vores egne sandheder. Det ser vi alt for mange eksempler på ude i verden, og vi må ikke lade det ske her.

Derfor må vi stå vagt om bibliotekernes rolle som demokratiets samlingssted – nu og i fremtiden.

Af medlemmer af DBs Forretningsudvalg

Paw Østergaard Jensen (A)
Forperson for Danmarks Biblioteksforening og byrådsmedlem i Albertslund

Claus Mørkbak Højrup (V)
Politisk næstforperson i DB og byrådsmedlem i Hjørring

Anette Mortensen (V)
Byrådsmedlem i Stevns

Carsten Petersen (C)
Byrådsmedlem i Sorø

Signe Bekker Dhiman (A)
Byrådsmedlem i Aabenraa

Johs Poulsen (B)
Byrådsmedlem i Herning

Også bragt i Avisen Danmark den 13. maj 2025.