Den politiske debat skal involvere borgerne – også på biblioteket

Debatmøde på Varde Bibliotek med lokale folketingskandidater. Foto: Peter Holm Lindgaard.

Skrevet af

16. maj, 2025

Demokratiet bygger på oplysning og debat. Derfor har bibliotekerne altid haft en central rolle i samfundet – ikke blot som steder, hvor viden er tilgængelig for alle, men også som samlingspunkter for den demokratiske samtale. Det er en rolle, vi må værne om.

Når vi i efteråret nærmer os kommunalvalget, kommer bibliotekerne tættere på dem, der bestemmer rammerne for bibliotekerne i hver enkelt kommune – både de centrale embedsmænd og politikere.

Det er afgørende, at lokale politikere værner om ytringsfriheden og sikrer, at der ikke lægges hindringer i vejen for debatter om aktuelle emner, også når de er kontroversielle. Desværre oplever vi, at der ind imellem lægges pres på bibliotekerne for at undgå politiske debatter, også op til valg. 

Først på året blev der i Københavns kommune skabt usikkerhed om hvad biblioteker og kulturhuse måtte bruges til, og for nylig er det kommet frem, at Frederikshavn kommune administrativt har besluttet ikke længere at ville tillade brugen af kommunale bygninger til politiske arrangementer i forbindelse med valg.
Det har to borgmesterkandidater dog reageret på i det lokale medie Kanal Frederikshavn den 29. april; Jon Andersen (V) og Anders Brandt Sørensen (A) 

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg er også ude med en advarsel mod denne tendens, hvor den demokratiske samtale begrænses, og debatten overlades til de sociale medier. Med over 300 folkebiblioteker fordelt i alle landets kommuner er det oplagt, at de skal være rammen om dialog mellem borgere og politikere – ikke mindst op til kommunalvalget den 18. november.

Læs hele indlægget som samtlige politikere i Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg står bag.
Indlægget er også bragt i AvisenDanmark den 13. maj 2025.

Demokrati er ikke en tilskuersport

Demokratiet skal bruges og trænes i hverdagen: Når vi lytter til mennesker, vi ikke er enige med og engagerer os i lokalsamfundet

40 mio. til flere aktive medborgere

Folkebiblioteker og andre kan søge om støtte op til 1 mio. kr. til aktiviteter, arrangementer, kompetenceudvikling og meget mere

Velkommen til kulturminister Zenia Stampe

Danmarks Biblioteksforening ønsker Zenia Stampe stort tillykke med udnævnelsen som kulturminister

Regeringen styrker kultur og læsning – men bedre rammer for bibliotekerne mangler stadig

Danmarks Biblioteksforening glæder sig over, at den nye regering vil udarbejde en samlet kulturvision frem mod 2040 og styrke børn og unges læselyst gennem et tættere ...

Fortsat vækst i udlånstal kommer med en risiko

Den positive udvikling i udlånstallene sker på trods af stadigt ringere rammevilkår for bibliotekerne

AGORA: Nye tilgange til bibliotekernes demokratiarbejde

Projektet er ved at være ved vejs ende, og den 4. maj afholder bibliotekerne bag en afsluttende konference i Aarhus, hvor de deler deres erfaringer

Velkommen til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026 i Viborg

Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Viborg Kommune og Viborg Bibliotekerne inviterer til Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2026

Bibliotekerne fortjener en oplyst debat

Bibliotekernes betydning handler om mere end udlånstal. Det handler om læsning – og om demokrati