Bibliotekerne har ingen pårørende, der råber op

Skrevet af

5. november, 2025

Har du lagt mærke til, at der er færre bøger og færre bibliotekarer? Måske er dit bibliotek ligefrem forsvundet. Danmarks biblioteker er blevet beskåret hårdt i årtier. Og der er kæmpestore forskelle, alt efter hvor du bor i landet.

Sådan står der i Politiken den 5. november 2025

Jo, det er et problem, hvis bibliotekerne ikke prioriteres, mener Einer Lyduch (S), der er viceborgmester og medlem af kultur- og fritidsudvalget i Tårnby. Tårnby er den kommune i landet, der i år bruger flest kroner per indbygger på at drive biblioteker. Nemlig 823 kr. per indbygger. Bibliotekerne er fredede i kommunen, siger han.

For biblioteker er i dag meget andet end udlån. De løfter en række velfærdsopgaver såsom at hjælpe ældre med it-problemer, tilbud til ensomme eller psykisk sårbare unge, projekter for børn med skolevægring eller støtte til demensramte. Værdien af det er svær at måle. 

Men den er der, siger Einer Lyduch.

Lektor ved Københavns Universitet og ekspert i bibliotekernes udvikling Henrik Jochumsen siger »Det ville være en superfornuftig idé at ændre biblioteksloven og gøre den mere tidssvarende i forhold til, hvad bibliotekerne rent faktisk er i dag.

Nemlig kulturhuse med en bred vifte af aktiviteter. Det kan godt rummes inden for den nuværende lov, men det kunne med fordel gøres mere tydeligt, at det også er bibliotekernes opgave at være rum for samtale og demokrati”, mener han.

Besparelserne rammer også geografisk skævt, lyder det fra andre eksperter.

De store forskelle har den simple årsag, at loven ikke stiller faste krav, som den gør på for eksempel skole- eller ældreområdet, siger Per Nikolaj Bukh, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet.

»Hvis man sætter det helt på spidsen, så skal du bare have et folkebibliotek. Der står ikke noget om, at man skal have bogbusser, hvor mange filialer, hvor mange åbningstimer. Så man kan variere supermeget inden for lovens rammer. Det er en kommunalpolitisk prioritering. Og når man tager sparerunden og skal bidrage med stort og småt, er det et sted, hvor man nemt kan komme med nogle spareforslag«, siger økonomiprofessoren.

Også selv om det er begrænset, hvor meget man kan redde den kommunale økonomi ved at spare på bibliotekerne. For hele kulturområdet spiller en lille rolle i den samlede kommunale økonomi, ofte blot 1-2 procent.

Læs mere om Danmarks Biblioteksforenings syn på behovet for en ny/opdateret bibliotekslov.

Velkommen til kulturminister Zenia Stampe

Danmarks Biblioteksforening ønsker Zenia Stampe stort tillykke med udnævnelsen som kulturminister

Regeringen styrker kultur og læsning – men bedre rammer for bibliotekerne mangler stadig

Danmarks Biblioteksforening glæder sig over, at den nye regering vil udarbejde en samlet kulturvision frem mod 2040 og styrke børn og unges læselyst gennem et tættere ...

Fortsat vækst i udlånstal kommer med en risiko

Den positive udvikling i udlånstallene sker på trods af stadigt ringere rammevilkår for bibliotekerne

Bibliotekerne fortjener en oplyst debat

Bibliotekernes betydning handler om mere end udlånstal. Det handler om læsning – og om demokrati

Kulturlivets ledere oplever pres på armslængdeprincippet

Over halvdelen af de 226 kulturledere, der har besvaret rundspørgen mener, at armslængdeprincippet i dag er under pres i nogen, høj eller meget høj grad

“Bibliotekerne er vigtige mødesteder”

Bibliotekerne giver plads til fordybelse på en helt anden måde end hvad vi for eksempel oplever på de sociale medier

Bibliotekernes opgaver

Bibliotekernes arbejde handler ikke kun om udlån, men også om demokratisk deltagelse

Partier åbner for en ny bibliotekslov efter et valg … som kommer nu

En ny bibliotekslov skal bl.a. sikre, at bibliotekerne fungerer som demokratiets fællesrum – uanset hvor i landet, man bor