DOKK1 modtager Danmarks Biblioteksforening Pris

Skrevet af

14. april, 2016

Kulturminister Bertel Haarder har netop overrakt Danmarks Biblioteksforenings Pris til DOKK1, Aarhus kommunes nye kulturmastodont.
Prisen kan uddeles til ”institutioner eller enkeltpersoner, der har ydet en særlig bemærkelsesværdig indsats for dansk biblioteksvæsen”.

I motiveringstalen indledte kulturministeren med et citat fra en af de mange positive anmeldelser, som er fulgt i kølvandet på DOKK1s åbning, nemlig at ”Aarhus’ nye kæmpebibliotek er velfærdsarkitekturens svar på Versailles-slottet”

Bertel Haarder sagde også, at:
”DOKK1 er et videns- og dannelseshus med tilbud til besøgende i alle livets faser. Her er masser af rum til alle slags aktiviteter, møder, kultur, underholdning og fordybelse, her er borgerservice, indre og ydre legepladser, studiesale, café, og læsesale med mere. Det er så overdådigt alene i sin programmering, at jeg ikke kan komme i tanker om noget sted, der minder om det. Og så gemmer det også på masser af bøger og historier på mange planer.

Det er flagskibet, ikke bare blandt danske folkebiblioteker, men i hele verden. I mange år har vi spændt fulgt processen fra ide til virkelighed, fra vision til politisk vedtagelse og hele den mangeårige proces med at skabe ejerskab blandt personale, politikere og ikke mindst borgerne i byen, ja faktisk i hele verden.

I har bundet byen sammen med byens nye forsamlingshus.  Tillykke med prisen og tillykke til alle jer der står bag og har fået det til at lykkedes, men allerstørst tillykke til alle borgerne, for hvem DOKK1 bare er der, og som de så flittigt bruger.”

Prisen blev på vegne af DOKK1 modtaget af rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Rabih Azad-Ahmad samt Forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker Rolf Hapel på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2016 i Forum Horsens.
For yderligere oplysninger kontakt Danmarks Biblioteksforening
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Vil du tænde gnisten på det bibliotekspolitiske topmøde 2026?

Vær med til at forme samtalen om bibliotekernes og kulturens rolle i en verden i forandring

UGE17 nomineret til Verdensmålsprisen 2025

UGE17 – borgernes verdensmålsuge - er sammen med Chora 2030 blevet indstillet til Verdensmålsprisen 2025

Afstemningen til Orla-prisen er i gang

Der er 15 bøger i spil til årets Orlapriser, og de nominerede er selvfølgelig besluttet af børnene selv

Orlaprisen 2025

Så er de 15 nominerede bøger til Orlaprisen 2025 fundet. Afstemningen foregår online fra d. 9. oktober – 9. november, så nu er der tid til at læse.

Tilbageblik på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025

Indtryk, oplæg og fotos fra Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 24. og 25. april 2025 i Herning

Bliv Trendspotter på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025

Fortæl om bibliotekets spændende projekter til landets kulturpolitikere og fagfolk på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025

Kom med på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2025 i Herning

Danmarks Biblioteksforening og Herning kommune og bibliotek inviterer til Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 24. og 25. april 2025 på Kulturhotellet.

Vinderen af Klods-Hans-prisen 2024

Lisbet Vestergaard, projektleder ved Tænketanken Fremtidens Biblioteker, modtager Klods Hans-prisen for sin særlige indsats for børne- og ungdomslitteratur