Fjernes gebyrer vil flere låne – men det koster!

Skrevet af

24. juli, 2024

I 2022 gennemførte Glostrup Bibliotek et forsøg, hvor gebyr for sent afleverede materialer midlertidigt blev afskaffet. Resultaterne af forsøget var så positive – biblioteket fik 10% flere besøg, og udlånet steg med 8% – at gebyrerne i Glostrup nu er afskaffet permanent.

Allerede tilbage omkring kommunesammenlægningerne i 2007 afskaffede nogle enkelte biblioteker gebyrerne på nogle eller alle biblioteker i kommunen. Forsøget i Glostrup i 2022 fik for alvor genoplivet fokus på effekterne af gebyrer, og en helt frisk undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at over halvdelen af landets biblioteker nu har eller overvejer at afskaffe gebyrerne for sent afleverede materialer.

”Da gebyrerne i sin tid blev skabt, var det for at skabe incitament til at få afleveret bøgerne, så andre borgere også kan låne dem. Men hvis flere afleverer til tiden uden truslen om et gebyr, så er gebyrerne jo blevet overflødige” siger Danmarks Biblioteksforenings forperson Paw Østergaard Jensen om udviklingen.

Den nye undersøgelse viser, at gebyrerne i alt overvejende grad er afskaffet for børn og unge, men flere steder overvejes det, om gebyrafskaffelsen også skal gælde for voksne lånere.

Mange biblioteker fortæller da også, at det især er udlånet blandt børn og unge som man håber at kunne påvirke i positiv retning ved en gebyrafskaffelse, men også at det især er afklaring af økonomi, som p.t. afholder nogle biblioteker for at afskaffe gebyrerne.

”Der skal lyde en stor ros til det politiske niveau for at sætte fokus på nogle af de forhindringer, der får en del af os til at undlade at låne og læse bøger, for vi står med en læsekrise, hvor særligt børn og unge læser mindre og dårligere.” siger Paw Østergaard Jensen, og fortsætter:

”Med de positive erfaringer og signalerne fra denne nye undersøgelse i baghånden, opfordrer jeg kulturpolitikere landet over til at se positivt på bibliotekernes ønsker om mulighederne for helt eller delvist at afskaffe gebyrer, såfremt bibliotekerne samtidig kompenseres for det hul i budgettet, som manglende gebyrindtægter vil medføre.
Mange steder går gebyrindtægterne til at købe materialer, andre steder går de direkte i kommunekassen. Udfordringen er selvfølgelig de steder, hvor man har regnet med, at der indkøbes bøger. Hvis pengene ikke er der, købes der færre bøger, og hvis ikke der indkøbes nye bøger, så udlånes der færre” slutter Danmarks Biblioteksforenings forperson Paw Østergaard Jensen.

Se undersøgelsens hovedresultater.

Et bredt kulturudbud er vigtigt for kommunen

En ny måling fra Applaus viser, at et rigt kulturliv i lokalområdet har stor betydning for mange danskere

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

Flere kommuner overvejer i disse måneder at afskaffe biblioteksgebyrer. Det kan lyde som en teknisk justering, men for børn og unge kan det være afgørende for, om de bliver ...

Gebyrfri biblioteker fjerner en barriere for de læselystne – men kræver politisk vilje

En ny analyse viser, at når gebyrerne fjernes for alle, stiger både antallet af lånere og antallet af udlån. Særligt studerende og unge bruger biblioteket mere

Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

Både besøgstal og udlånstal på folkebibliotekerne er steget fra 2023 til 2024, oplyser Danmarks Statistik

Arbejdsgruppe kalder til kamp for dansk litteratur, sprog og læsning

Arbejdsgruppen anbefaler at eReolen GO styrkes, og at der gives adgang til et minimum antal titler pr. måned til elever i grundskolen.

Hvordan tilgår borgerne kulturoplevelser?

I en ny rapport fra applaus kortlægges borgernes kulturforbrug og undersøger, hvordan rejsetid, rejsevillighed og feriebesøg påvirker mødet med kulturen

Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen

Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år

Andelen af befolkningen, der læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, er i stigning