Flere kommuner overvejer at afskaffe biblioteksgebyrer. Det kan virke som en teknisk detalje, men for børn og unge kan det være afgørende for, om de bliver læsere.
En ny analyse viser, at når gebyrerne fjernes for alle, stiger både antallet af lånere og antallet af udlån. Særligt studerende og unge bruger biblioteket mere. Det giver mening: når risikoen for gebyrer forsvinder, bliver biblioteket et friere og mere trygt sted at hente læseglæde, viden og inspiration. Dog skal bemærkes, at afskaffelsen af gebyrer er relativ nyt i mange kommuner, så den fulde effekt kan endnu ikke vurderes.
Samtidig viser erfaringerne, at gebyrer kan være en reel barriere for udsatte grupper. For nogle familier er gebyrerne en økonomisk byrde, for andre skaber de utryghed og bekymring, som helt afholder dem fra at bruge biblioteket. Netop de grupper, vi ellers ønsker at styrke: børn fra hjem uden mange bøger, unge studerende og familier med stramme budgetter.
Men det koster. Mange biblioteker får indregnet gebyrindtægter i deres budgetter – ofte svarende til tusindvis af nye bøger årligt. Fjernes gebyrerne uden nye midler, bliver der færre materialer på hylderne, og formålet går tabt.
Derfor bør gebyrfrihed være en politisk prioritering – ikke en spareøvelse. Hvis kommunalpolitikerne vil styrke læselysten og sikre fri adgang for alle, kræver det også vilje til at finansiere det.
Bibliotekerne er blandt Danmarks mest brugte kulturinstitutioner. Her møder børn litteraturen, unge får hjælp til studierne, og voksne finder fællesskab. Gebyrerne er en rest fra en tid, hvor biblioteket blev set som en service, man kunne misbruge. I dag er det et fælles velfærdstilbud, som bør åbnes – ikke begrænses. Og analysen viser desuden, at når gebyrfrihed først er indført, fastholder bibliotekerne den næsten altid.
Gebyrfrihed er et enkelt og effektivt skridt mod mere læselyst og mindre ulighed. Men det kræver, at politikerne tager ansvar og investerer i fremtidens læsere.
Opsummering
Udbredelse og tendenser
- 44 % af de adspurgte biblioteker har allerede indført gebyrfrihed, primært for børn og unge, men i stigende grad også for alle borgere
- Når gebyrfrihed først er indført, fastholder bibliotekerne den næsten altid
Statistiske effekter
- Generelt ses kun små effekter på udlånstal og antal lånere, når man ser bredt på alle former for gebyrfrihed
- Når gebyrfrihed gælder alle borgere, indikeres en positiv effekt: ca. 5 % flere udlån og 3 % flere lånere end sammenlignelige biblioteker
- Særligt grupper med mange studerende (gymnasial uddannelse og bachelor) ser ud til at øge deres brug
- Der er ikke klare forskelle for andre uddannelsesgrupper
Borgernes oplevelser
- De fleste borgere finder gebyrer rimelige som en konsekvens af ikke at aflevere til tiden
- En mindre, men vigtig gruppe oplever gebyrer som en økonomisk, psykologisk eller praktisk barriere – for nogle betyder det, at de helt stopper med at bruge biblioteket
- Mange borgere kender ikke de konkrete regler for gebyrer – og heller ikke når biblioteket faktisk er gebyrfrit
- Når borgere er bevidste om gebyrfrihed, opleves det som en frihed og et tegn på tillid, som øger deres brug
- Der findes bekymringer om længere ventetid på materialer, men erfaringerne fra bl.a. Glostrup viser, at det ikke nødvendigvis sker i praksis
Erfaringer fra ind- og udland
- Eksempler fra Danmark og udlandet peger på flere lånere, flere udlån og ingen negative konsekvenser for afleveringsmønstret
- Internationalt ses også administrative fordele og en styrket oplevelse af lige adgang
Anbefalinger
1. Fasthold og udbred gebyrfrihed
Analysen viser, at gebyrfrihed særligt har en positiv effekt, når den gælder alle borgere. Det bør derfor være målet at brede ordningen ud frem for at begrænse den til børn og unge
2. Styrk kommunikationen
Mange borgere ved ikke, at deres bibliotek er gebyrfrit. En klar kommunikation kan både fjerne barrierer og styrke oplevelsen af tillid.
Kommunikation bør samtidig understrege fælles ansvar: materialer skal stadig afleveres, og der er fortsat erstatningskrav ved bortkomst
3. Understøt bibliotekerne økonomisk
Afskaffelse af gebyrer må ikke ske på bekostning af indkøb af materialer eller bemanding.
En national eller kommunal finansiering bør kompensere for de tabte indtægter, så gebyrfrihed ikke bliver en trussel mod bibliotekets kerneopgaver
4. Sæt fokus på læselyst og lige adgang
Gebyrfrihed styrker særligt udsatte grupper, studerende og børnefamilier.
Som samfund bør vi se gebyrfrihed som en investering i læselyst, uddannelse og demokratisk deltagelse – ikke som et tabt indtægtspotentiale
5. Følg udviklingen systematisk
Der bør iværksættes en national monitorering af effekterne af gebyrfrihed over tid.
Erfaringerne fra de første biblioteker bør samles, så de kan inspirere og kvalificere beslutninger i andre kommune
