Kulturens veje til forandring

Skrevet af

10. juni, 2024

”Hvordan skaber vi bedre adgang til kunst og kultur for unge?”

Dansk KulturlivTeatercentrum, Applaus, Kulturens AnalyseinstitutKulturmødet og Region Midtjylland vil bruge henholdsvis Folkemødet og Kulturmødet som afsæt til at starte en kulturpolitisk samtale for, hvordan vi kan skabe bedre adgang til kunst og kultur for unge i udskolingsalderen og opefter.

Kulturens veje til Forandring er et forsøg på at gentænke debatformatet og i stedet skabe et dilemmaspil hvor et udvalg henover henholdsvis Folkemødet og Kulturmødet bliver præsenteret for eksperter og brancherepræsentanter der vil give viden og indblik i problematikker der ligger til grund for mødet mellem unge og kulturliv. På baggrund af disse oplæg skal udvalget afgøre hvordan de ønsker at formidle den indsigt de har fået og om dette kan udarbejdes i en række anbefalinger.

Til at berige og understøtte diskussionen vil udvalget blive præsenteret for en række ekspertoplæg under både Folkemødet og Kulturmødet og tilføre ny viden og indsigt. Derudover vil der blive afholdt branchehøringer, hvor relevante institutioner og organisationer kan give deres synspunkter til kende og komme med eksempler på hvordan de arbejder med unge som målgruppe.

I udvalget sidder

  • Simon Skytte, repræsentant for UngKult
  • Dana Hamio, forperson i Mino Danmark
  • Marie Holt Hermansen, medlem af trivselskommisionen og tidl. formand for danske skoleelever
  • Anni Nørskov Mørch, Udvalgsleder for Projektstøtteudvalget Kunsthåndværk og Design
  • Paw Østergaard Jensen, formand for social- og sundhedsudvalget i Albertslund kommune samt formand for Danmarks Biblioteksforening

Deltag i diskussionen og vær med til at finde løsninger på hvordan vi skaber bedre adgang til kunst og kultur for unge.

Torsdag d. 13. juni 2024
Kl. 13.00 – 13.30: Præsentation af Kulturens Veje
Kl. 14.00 – 14.45: Ekspertoplæg: Hvad er problemet?

Fredag d. 14. juni 2024
Kl. 10.30 – 11.30: Branchehøring: Kulturinstitutioner og organisationer præsenterer gode eksempler fra branchen.

Lørdag d. 15. juni 2024
Kl. 11.30 – 12.15: Opsamling på Kulturens Veje til Forandring

Tag med bibliotekerne til Kulturmødet Mors 2026

Bibliotekerne er som sædvanlig til stede på Kulturmødet Mors, og tilbyder et omfattende program i Bibliotekernes telt på KulturPladsen

Danmarks Biblioteksforening og Ungdomsbureauet står bag Kulturens Plads på Folkemødet 2026

Se hele programmet for Kulturens Plads på Folkemødet 2026.

Velkommen til kulturminister Zenia Stampe

Danmarks Biblioteksforening ønsker Zenia Stampe stort tillykke med udnævnelsen som kulturminister

Regeringen styrker kultur og læsning – men bedre rammer for bibliotekerne mangler stadig

Danmarks Biblioteksforening glæder sig over, at den nye regering vil udarbejde en samlet kulturvision frem mod 2040 og styrke børn og unges læselyst gennem et tættere ...

Fortsat vækst i udlånstal kommer med en risiko

Den positive udvikling i udlånstallene sker på trods af stadigt ringere rammevilkår for bibliotekerne

Bibliotekerne fortjener en oplyst debat

Bibliotekernes betydning handler om mere end udlånstal. Det handler om læsning – og om demokrati

Kulturens Plads er atter på Folkemødet

Danmarks Biblioteksforening står i spidsen for Kulturens Plads sammen med Ungdomsbureauet, Folkehuset Absalon og deres bornholmske kolleger Hodda – Folkehuset i Rønne

Kulturlivets ledere oplever pres på armslængdeprincippet

Over halvdelen af de 226 kulturledere, der har besvaret rundspørgen mener, at armslængdeprincippet i dag er under pres i nogen, høj eller meget høj grad