Julekalender til lånerne via SMS?

Skrevet af

26. oktober, 2011

Som noget nyt kan alle biblioteker i landet i år være med til at tilbyde lånerne en julekalender på mobiltelefonen. Blot ved at sende en enkelt sms kan landets brugere tilmelde sig julekalenderen. De tilmeldte modtager ét afsnit om dagen fra den 1. til den 24. december.
Merete Pryds Helle skriver årets SMS-julekalender for voksne, men som noget nyt bliver der også skrevet en julekalender specielt til børnene. Børnenes julekalender skrives af Martin Glaz Serup og Hanne Kvist i fælleskab.

Tilmelding
>> Biblioteker med licens til SMSpres
Det er Danmarks eneste SMS-forlag, SMSpress, der i samarbejde med Aarhus Kommunes Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening, står bag de to udgivelser. De biblioteker der i forvejen, via Bibliotekernes Licensgruppe har tegnet licens til SMSpress, kommer helt automatisk til at tilbyde bibliotekets brugere julekalenderne via deres egen adgang til SMSpress. De to julekalendere vil fremstå som almindelige udgivelser blandt forlagets øvrige og således behøver eksisterende licenstagere ikke at foretage sig noget. Julekalenderne vil blive sat op i Computopic's SMS-administrationssystem, Gruppe-SMS, som de fleste biblioteker i landet allerede kender.

>> Biblioteker uden licens til SMSpress
De biblioteker som endnu ikke har tegnet licens til SMSpress får mulighed for at tegne en licens alene på de to julekalendere. Det koster ikke noget at tegne licensen. Deadline for at tegne licensen er 15. november.

Pris
Julekalenderen er en julegave fra bibliotekerne, og derfor er det selvfølgelig gratis for bibliotekets brugere at modtage den. Der er intet oprettelsesgebyr på julekalenderen, men hver enkelt tilmelding kommer til at koste biblioteket 15 kr. ex. moms. Beløbet dækker 75 SMS'er fordelt over 24 dage, samt forlagsarbejde og honorar til forfatterne.

Brugerne vil kun modtage én besked hver dag, men beskederne er kædet sammen af 3 SMS'er. SMSpress står for den tekniske opsætning, forlagsarbejdet og udarbejder plakater, som det enkelte bibliotek kan printe.

Mød forfatterne bag julekalenderen
Forfatteren bag voksenjulekalenderen, Merete Pryds Helle, høstede flotte anmeldelser for sin roman Hej Menneske, og er i øvrigt kendt for at eksperimentere med litteratur på nye måder og i nye medier.

Forfatterne bag børnejulekalenderen, Martin Glaz Serup og Hanne Kvist har sammen udgivet romanen Hvis.Du.Ser.Noget.Sig.Noget og Martin Glaz Serup udgav i december Realtime-digtet MANDAG på SMSpress. Det er muligt at få forfatterne ud på biblioteket for at holde foredrag om deres virke.

For mere information og tilmelding, kontakt redaktør Kim Baasch hos SMSpress på kb@smspress.dk eller 3833 4055.

Med venlig hilsen,
Danmarks Biblioteksforening, Aarhus Kommunes Biblioteker og SMSpress

Hele sidste års julekalender kan læses her: http://www.aakb.dk/temaer/litteratur/blog/sms-julekalender

Bibliotekernes opgaver

Bibliotekernes arbejde handler ikke kun om udlån, men også om demokratisk deltagelse

En vigtig debat om bibliotekerne – lad os tage den ordentligt

CEPOS har sat fokus på bibliotekernes udvikling. Det er positivt, men debatten bør være mere nuanceret og foregå på et oplyst grundlag

Ny biblioteksløsning er en kæmpe succes

Syddjurs Kommune har erstattet bogbussen med et net af bogstationer, hvilket har fordoblet udlånet i lokalområderne

Biblioteker fremmer trivsel

"Vores undersøgelser viser tydeligt, at bibliotekets trivselsfremmende dimensioner rækker dybt ind i det enkelte menneskes liv og fremmer gode og meningsfulde liv"

Samtaler, der forandrer: Biblioteket bryder tabuer og skaber trivsel

Bibliotekerne er ikke kun et sted for bøger – de er også lokale kraftcentre for fællesskab, trivsel og demokrati

Nu åbner kulturpasset

Efter et tilløb aktiveres nu det sidste spor i forsøg med kulturpas for unge uden for job og uddannelse

Udløser boggaver flere lån i børnefamilier?

På trods af at biblioteker er gratis, er der stadig stærke sociale forskelle i, hvilke forældre der bruger bibliotekerne mest.

Bibliotek vil nedbryde læsehindringer

Der kan være en del borgere, som af forskellige årsager har en mental barriere overfor det at læse, og den vil man forsøge at nedbryde.