På det Kulturpolitiske Regionstræf i Roskilde den 7. november 2024 blev bibliotekernes rolle som indgang til demokratisk samtale og fællesskab sat i centrum. Med et næsten fyldt bibliotek bød Paw Østergaard Jensen, forperson for Danmarks Biblioteksforening, velkommen og understregede bibliotekernes primære rolle: at understøtte demokratiet og være et åbent rum for information og dialog på tværs af samfundet.
Roskilde: Velfærd skaber vi sammen
Roskildes borgmester, Tomas Breddam, åbnede med kommunens vision, “Velfærd skaber vi sammen“, hvor han fremhævede behovet for, at institutionerne samarbejder tættere med eksterne partnere og for, at kommunen tydeliggør sine opgaver over for borgerne. Roskilde har prioriteret kulturen højt med et årligt budget på 747 kr. pr. indbygger, hvilket også reflekteres i deres nye og ambitiøse kultur- og fritidspolitik. Christian Lauersen, chef for Bibliotek- og Borgerservice, supplerede med eksempler på, hvordan Roskilde arbejder for at styrke læselysten blandt børn gennem samarbejde med skolerne.
Stevns: Finansiering til lokal kulturudvikling
Anette Mortensen, viceborgmester i Stevns, beskrev, hvordan mindre kommuner som Stevns, med under 25.000 indbyggere, må tænke anderledes om kulturudvikling. Med Hårlevs nye børnekulturhus som omdrejningspunkt arbejder kommunen målrettet på at skabe rammer, der tiltrækker både lokale og besøgende fra nær og fjern.
Huset fungerer som en kulturmagnet, både for børnefamilier i fritiden og for daginstitutioner og skoler, med biblioteket som kernen i projektet. Finansieringen er i høj grad kommet fra fonde, som har dækket halvdelen af omkostningerne.
Slagelse: Kultur som vækstfaktor
Troels Brandt, formand for Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i Slagelse, præsenterede en strategisk tilgang til at udvikle det sydvestlige hjørne af Sjælland med kultur. Brandt lagde vægt på at skabe samarbejder og styrke hverdagskulturen for kommunens borgere, blandt andet ved at etablere strukturer mellem skoler og biblioteker. Han understregede, at kultur kan skabe vækst og sammenhængskraft og fremhævede nødvendigheden af at investere i kulturelle fyrtårne som Trelleborg, der tiltrækker opmærksomhed og styrker lokal stolthed.
Integration og social inklusion gennem kultur: Ministerens perspektiv
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek åbnede sit oplæg med en humoristisk bemærkning om de bødegebyrer, han selv havde oplevet som studerende. Hans pointe var klar: afskaffelsen af gebyrer kan gøre bibliotekerne mere tilgængelige for økonomisk sårbare grupper og øge brugen af dem.
Ministerens engagement i kulturens rolle i lokalsamfundet trækker tråde tilbage til hans tid som indenrigsminister, hvor han arbejdede med ideer om kulturinstitutioner som centrale samlingspunkter i nærmiljøet, som dog ikke blev konkretiseret. Bibliotekerne, fremhævede han, kan være både indgang til kommunen og mødested på tværs af samfundslag. De åbne rammer gør bibliotekerne til en naturlig platform for integration, hvor børn og unge kan få lyst til at læse og opleve kultur, mens de lærer om danske traditioner og fællesskab. Her kan de spille en rolle, også for de voksne som ikke kender værdien af det foreningsdrevne Danmark.
Dybvad Bek betonede, at bibliotekerne kan spille en afgørende rolle i at skabe kontakt mellem mennesker på tværs af kulturelle og sociale skel. I en tid, hvor sammenhængskraften i mange lokalsamfund er under pres, kan bibliotekerne være katalysatorer for social inklusion – og på sigt fungere som en moderne ramme om den danske foreningskultur, som skaber fællesskaber, hvor alle er velkomne.
Debat om kulturens potentiale og udfordringer
Den efterfølgende debat fokuserede på kulturens potentiale i kommunerne og de udfordringer, som besparelser på kulturområdet medfører – især for kommuner, der i forvejen er økonomisk pressede. Ministeren påpegede, at regeringen har øget kulturbudgetterne med tiltag som museumsreformen og kulturpas, men erkendte, at geografiske og sociale skævheder stadig er udfordringer.
En stor del af debatten handlede også om samarbejdet mellem kultur og skoler, og behovet for at revitalisere ideen om “den åbne skole”. Roskildes Borgmester udtrykte sammen med flere deltagere håb for “sammen om skolen” strategi, som der har været arbejdet på i sektoren og som kan lette samarbejdsaftalerne.
Aftenen sluttede med en fælles opfordring til politikerne om ikke kun at overlade samarbejdet til ildsjæle og fremsynede institutioner, men også at integrere kulturens potentiale mere strukturelt i folkeskoleforliget. Tænketanken Fremtidens Bibliotekers projekt om samarbejde mellem skolebiblioteker (PLC) og folkebiblioteker blev fremhævet som en model for, hvordan sådanne samarbejder, kan styrkes og systematiseres.
Dette var endnu en aften, hvor kulturens centrale rolle blev understreget, og hvor bibliotekernes potentiale som brobyggere og samlingspunkt blev fremhævet af både borgere, politikere og fagfolk.
