Den 13. november 2024 markerede det femte og sidste Kulturpolitiske Regionstræf, denne gang i region Hovedstaden, hvor politikere, kulturaktører og uddannelsesledere mødtes for at diskutere bibliotekernes unikke rolle som dannelsesinstitutioner og samlingspunkter i lokalsamfundene. Arrangementet satte fokus på kulturens betydning for trivsel, uddannelse og demokratisk deltagelse.
Venstres kulturordfører: Biblioteket som det tredje sted og ordfører for tid
Venstres kulturordfører Kim Valentin indledte træffet med at beskrive sin rolle som både kultur- og beskæftigelsesordfører, og som han formulerede det: “ordfører for det mest efterspurgte – nemlig tid.” Valentin fremhævede biblioteket som “det tredje sted” – et unikt fristed mellem hjem og arbejde, hvor borgerne kan finde plads til fællesskab, fritid og læring. Biblioteket tilbyder desuden en gratis indgang til viden og kulturelle oplevelser, som han beskrev som “det sidste sted for kultur uden pop-ups.”
Valentin reflekterede over bibliotekernes historiske og demokratiske funktioner og henviste til Grundtvigs og Kierkegaards syn på biblioteket. Grundtvig betragtede biblioteker som væsentlige for folkeoplysning, men så fællesskab og samtale som endnu vigtigere end bøger. Kierkegaard frygtede derimod, at biblioteker kunne føre til overfladisk viden uden reel personlig udvikling. I dag afspejler det moderne bibliotek ifølge Valentin begge disse perspektiver ved at tilbyde både refleksion og fællesskab.
Han fremhævede også den geografiske ulighed i kulturadgang og pegede på, hvordan kulturbudgetter varierer op til en faktor fire mellem kommuner. “Ville vi acceptere så store forskelle i andre velfærdsområder?” spurgte han retorisk og opfordrede til en revision af folkeoplysnings- og bibliotekslovene, så alle borgere får lige adgang til kultur. Valentin nævnte også regeringens kulturpolitiske initiativer, herunder museumsreformen, kulturpasset til unge og støtten til lokale kulturprojekter.
Afslutningsvis opfordrede han til, at man politisk kunne eksperimentere med at lave kulturpolitikken før finanslov og kommunal budgetlægning. Kultur er nemlig fundamentet for hvem vi er som mennesker og for vores samfund. Budgetter hvor visionen og målsætningen for kultur sættes op først, og finansieringen til de store velfærdsområder derefter. Han citerede afslutningsvis Johnny Madsen med ordene, “Når kulturens sol står lavt, kaster selv dværge lange skygger,” som en påmindelse om, hvordan kulturens position bliver stadig mere essentiel, når presset på andre velfærdsområder vokser.
Gentofte Kommune: Fællesskaber og trivsel gennem kultur
Gentofte-borgmester Michael Fenger (C) præsenterede kommunens prioriteringer og understregede, at kommunalt selvstyre giver mulighed for fleksibilitet i anvendelsen af kulturmidler. Gentofte har valgt at prioritere høje kulturbudgetter, der bl.a. har muliggjort seks biblioteker på fem kvadratkilometer. “Bibliotekerne skaber fællesskaber og fungerer som inkluderende kulturhuse,” forklarede han. På trods af Gentoftes mange kulturtilbud har kommunen oplevet en stigende ensomhed og mistrivsel, hvilket ifølge Fenger viser, at kultur kan være en nødvendig ressource for mental trivsel og social sammenhængskraft. Projekter som kunst- og kulturaktiviteter i skoledagen og lokaludgaven af kulturpasset hjælper med at sikre, at borgerne får adgang til fællesskaber, som styrker både trivsel og sammenhold.
Egedal: Samarbejde mellem skoler og biblioteker styrker læselysten
Charlotte Haagendrup (M), formand for Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, præsenterede kommunens samarbejdsmodel mellem skoler og folkebiblioteket, som har til formål at fremme læselyst og skabe en stærk læsekultur blandt børn. Under mottoet “Sammen skaber vi en læser” har Egedal igangsat initiativer som forfatterbesøg, litterære udstillinger og børneteater for at sikre, at børn introduceres til litteratur i en tidlig alder. Haagendrup påpegede, at inddragelse af både børn og forældres læsevaner er afgørende for at skabe en bæredygtig læsekultur i hele familien. Hun sluttede med en provokerende indspil om man måske skulle prioriterer folkebiblioteket og skolebiblioteket mindre, og tvinge dem til samarbejde.
Debat om bibliotekernes rolle i uddannelse: Relationer og samarbejde på tværs af sektorer
En af dagens mest centrale samtaler fandt sted mellem Gentofte Kommunes bibliotekschef Maria Bruun og uddannelseslederne Jakob Lykke (skoleleder på Tjørnegårdsskolen), Trine Ellegaard Christensen (rektor på Gentofte Gymnasium) og Jens Guldbrand Karstoft (udskolingsleder på Tranegårdsskolen).
Michel Steen-Hansen, som modererede debatten, udfordrede panelet med et citat fra en kulturudvalgsformand ved et tidligere kulturtræf: “Så lavede vi katalog med alle kommunens kulturtilbud og sendte ud til skolerne, men de bruger det næsten ikke.” Denne kommentar provokerede panelet, der påpegede, at Gentofte i høj grad bruger kulturtilbuddene – men ikke gennem statiske kataloger, men gennem levende relationer og løbende dialog om behov.
Panelet understregede, at relationer og kontinuerlig kontakt mellem institutioner er essentielle for et stærkt samarbejde. Trine Ellegaard Christensen delte et eksempel, hvor et opslag om en positiv oplevelse på biblioteket førte til en kontakt med bibliotekschef Maria Bruun og siden udviklede sig til et mere formaliseret samarbejde. Samtalen fremhævede, at gensidig respekt og dialog om fælles mål er nødvendige elementer i samarbejde på tværs af uddannelses- og kulturområder. Med Gentofte-borgmesterens opbakning pointerede panelet, at politisk støtte til tværsektorielle initiativer er afgørende for at skabe resultater og sikre, at bibliotekerne fortsat kan være lærings- og fællesskabsrum for de unge.
Afsluttende paneldebat: Kulturens betydning for trivsel og sammenhængskraft
I afslutningen af debatten blev sammenhængen mellem kultur, trivsel og sundhed endnu en gang fremhævet. Deltagerne udtrykte kritik af regeringens udspil til sundhedsreformen, som fratager regionerne muligheden for at drive kulturfremmende sundhedstilbud, samt forslaget om at afskaffe de tværkommunale kulturregioner. Disse emner har været gennemgående temaer på alle kulturtræffene og blev fremhævet som en fællesnævner for de udfordringer, som alle regioner står overfor, nemlig at man også i andre sektorer skal have øje for kulturens rolle og bruge den aktivt.
Der var også fokus på de store forskelle i kommunernes ressourcer og befolkningssammensætning, hvor flere politikere pegede på behovet for fleksible løsninger tilpasset lokale forhold. Samtidig blev der opfordret til en mere forpligtende lovgivning, der kan sikre, at forskellene ikke bliver for store i adgangen til kulturtilbud. Kulturordfører Kim Valentin opfordrede både regeringen og kommunerne til at sætte øget fokus på kulturens rolle i trivsel, demokrati og sammenhængskraft, og han foreslog afslutningsvis, at kulturens vision og målsætning kunne blive det første element i fremtidige budgetlægningsprocesser.
Med afslutningen af træffet i Hovedstaden fuldendte Danmarks Biblioteksforening rækken af kulturpolitiske regionstræf, der har bekræftet bibliotekernes vigtige funktion som dannelsesinstitutioner og kulturelle samlingspunkter, hvor både børn, unge og voksne kan finde inspiration, fællesskab og læring.
