Læsekultur i forandring skydes nu for alvor i gang

Skrevet af

11. juni, 2026

Hvordan styrker vi børn og unges læsekultur i en tid, hvor digitale vaner, ændrede fritidsmønstre og faldende læseglæde udfordrer de traditionelle rammer for læsning? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den nye nationale indsats Læsekultur i forandring, som nu går ind i første fase.

Med indsatsen slår folkebiblioteker, skolebiblioteker, foreninger og nationale aktører kræfterne sammen for at udvikle nye og mere inkluderende tilgange til læsekultur blandt børn og unge. Udgangspunktet er, at læsning ikke alene handler om den enkeltes motivation, men også om de fællesskaber og sammenhænge, hvor læsning bliver meningsfuld og delt med andre.

Der deltager omkring 50 kommuner i indsatsen, som løber frem til maj 2028 og er organiseret i tre spor: unges læsekultur, læsning i familier og fritidsliv samt samarbejdet mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker. På tværs af sporene arbejdes der med lokale udviklingsforløb, ungeinvolvering, videndeling og udvikling af metoder, som kan anvendes og tilpasses i kommuner over hele landet. Alt sammen med fokus på at skabe flere deltagelsesmuligheder for børn og unge.

Indsatsen bygger samtidig videre på eksisterende erfaringer og viden fra tidligere nationale læseindsatser og har et stærkt fokus på samarbejde på tværs af sektorer og arenaer. Ambitionen er både at skabe konkrete lokale aktiviteter, koncepter der kan deles på tværs og at opbygge en national vidensbase om læsekultur.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker står i spidsen for det konsortium, der sammen skal realisere indsatsen. Konsortiets aktører er blandt andet Det Digitale Folkebibliotek, Skolebiblioteksforeningen, CFU Danmark, (center for undervisningsmidler), Danmarks Biblioteksforening, centralbibliotekerne, Bibliotekschefforeningen, Landsforeningen Skole og Bøger, Center for Anvendt Skoleforskning, Nationalt Videncenter for Læsning, SUMH (Sammenslutningen af Unge Med Handicap) og Ung Kult.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingsmidler på biblioteksområdet med en bevilling på knap 21 mio. kr.
Læs mere i Danmarks Biblioteker nr. 2, 2026.

Ny kampagne sætter fokus på familiens betydning for børns læsning

Kampagnen Læs lidt. Giv meget. sætter fokus på familiens rolle i børns fritidslæsning.

PISA-chok igen. Tid til at prøve noget, der virker?

I stedet for alene at spørge, hvordan børnene kan klare sig bedre i den næste test, bør vi også spørge: Hvordan får vi flere børn til faktisk at have lyst til at læse?

Danske skoleelever har aldrig læst dårligere

Danske skoleelevers kompetencer i både læsning, matematik og naturfag er faldet markant i forhold til tidligere år. Det viser den nye PISA-undersøgelse.

FNs internationale læsedag

FN’s internationale læsedag den 8. september satte sig en del spor - se nogle af reaktionerne

Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn

Regeringen har besluttet at afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser

Tænketanken modtager støtte fra VELUX FONDEN

Målet er at samle metoder og erfaringer i en fælles model, som kan styrke bibliotekernes arbejde med frivillighed, fællesskaber og bæredygtigt engagement

Danskernes læselyst stiger – de yngste børn fører an i nyt fremgangsår for bibliotekerne

Nye tal viser, at der i 2025 blev foretaget hele 36,3 millioner lån af fysiske og digitale materialer på tværs af landets folkebiblioteker, eReolen og Filmstriben

212 millioner kroner i bibliotekspenge er fordelt

Bibliotekspengene udbetales én gang om året, og udregnes for både fysiske og digitale bøger